Han lavede musik til kysset under uret

Arbejdet med at lave halvandet sekunds hverdags-musik til Banedanmark tog seks mdr.

Artiklens øverste billede
Halfdan E er overbevist om, at folk altid vil synes, at den gamle jingle var bedre.

Forestil dig, hvis nogen bad dig om at lave soundtracket til danskernes hverdag.

Den opgave fik musikeren og komponisten Halfdan E, da Banedanmark ville have ham til at komponere den tone, som fremover skal lyde fra højttalerne på de danske togperroner.

Hvad mener du om DSB's nye lyd?

"Hvor åndssvagt det end lyder, så bliver det ikke meget større i Danmark. Men det var en rigtig svær opgave. DSB-jinglen var meget svær at komme efter," fortæller Halfdan E til Jyllands-Posten.

Ud med DSB

Faktisk blev 47-årige Halfdan E, som blandt er kendt fra børne-tv, allerede kontaktet af Banedanmark i 2006. Det statsejede selskab ville have en ny meddelelsestone, og den skulle lyde mere som "Banedanmark" og mindre som "DSB".

Du ved, at folk vil stå og kysse hinanden under uret til den melodi.

Halfdan E.

En svær opgave for musikeren, som ellers blandt andet har lagt lyd til Dan Turèll og komponeret musikken til tv-serien "Borgen".

"Den gamle lå lige til højrebenet. Man tog de tre bogstaver – DSB – og lavede dem om til tonerne D, Es og B, som også findes på et klaver. Så Niels Viggo Bentzon, som komponerede DSB-jinglen, var lidt den heldige, for det kan du jo ikke gøre med Banedanmark," forklarer Halfdan E.

Ikke tilfældigt

Men han prøvede. Både ved at bruge Niels Viggo Bentzons trick og omdanne bogstaverne til toner og ved at lave en melodi, som spiller på rytmen i ordet "Banedanmark".

Ligegyldigt hvad virkede det ikke, og derfor måtte Halfdan E vende tilbage til sin egen mavefornemmelse. Efter et udvælgelsesforløb på et halvt års tid var 20 forslag reduceret til ét.

"Det var en lang udvælgelsesproces, og det er bestemt ikke tilfældigt. Og jeg vil mene, at jeg har været omkring alle de muligheder, der er," griner Halfdan E.

Kun et frimærke

For mens der var mange muligheder, var der også mange ting, den nye meddelelseslyd skulle kunne. En svær opgave, når der kun var under halvandet sekund at rutte med.

"Den skulle være kort, den skulle få folk til at lytte efter, den skulle kunne høres gennem en travl hovedbanegård, men den skulle samtidig være venlig," siger Halfdan E.

"Opgaven var at prøve at lave en melodi, som er tilstrækkelig interessant, så man kan holde ud at høre den årevis, men som ikke er så interessant, at man bliver vred på den i løbet af et halvt år. På mange måder var det her jo en meget sværere opgave end at lave et stort og kompliceret værk for 10 musikere, fordi du har så afgrænset et område, du kan bevæge dig indenfor. Du har kun et frimærke, og det skal der komme noget ud af, som du skal plage folk med i årevis," fortæller han videre.

Soundtrack til livet

Den gamle DSB-jingle har været en del af danskernes bevidsthed siden Niels Viggo Bentzon komponerede den i 1980'erne. Nu i 2012 - fem år efter, at den egentlig lå færdig og klar - kommer en ny jingle formentlig til at gøre det samme.

En opgave, som kan skabe ærefrygt hos de fleste.

De fleste vil altid synes, at den gamle var bedre.

Halfdan E.

"Du ved, at folk vil stå og kysse hinanden under uret til den melodi, og folk vil formentlig også blive skilt under uret til den melodi. Den kommer til at være en del af folks soundtrack til livet. Og det har jeg prøvet at være loyal overfor, så den ikke ødelægger så meget for folk," forklarer Halfdan E.

Udsat holdeplads

Den mangeårige musiker og komponist, som har vundet flere Robert-priser og Danish Music Awards, har dog absolut ingen forventning om, at den nye meddelelseslyd vil blive taget særligt godt imod af danskerne.

"Det er en udsat holdeplads, for du ved, at halvdelen af Danmarks befolkning vil hade den. De fleste vil altid synes, at den gamle var bedre. Men jeg vil mene, at Niels Viggo Bentzon, uanset hvor god og fantastisk en komponist, han var, ville have haft lige så svært ved at løse denne opgave og komme efter en jingle, som er så stærk," siger Halfdan E.

"Det er historien om, hvor mange countrysangere, der skal til at skrue en pære i loftet. Der skal én til at skrue den i og 100 til at synge om, hvor god den gamle var," tilføjer han. Hør den nye og gamle DSB-lyd her

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.