Rottegift forgifter rovdyr og fugle

Rotte- og musegift ender i vid udstrækning i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr, som spiser mange mus og rotter. Især de små rovdyr lækat og brud kan få så meget gift i sig ved at æde forgiftede gnavere, at de selv dør af det.

Lækat og brud skønnes at være i tilbagegang i den danske natur på grund af indskrænkning af deres levesteder, men ifølge en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, kan det ikke udelukkes, at forgiftning med rotte- og musegift bidrager til den negative udvikling. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem høje giftkoncentrationer og lav kropskondition hos de små rovpattedyr af mårfamilien.

Brud og lækat, begge i mårfamilien, er de mindste rovpattedyr i Danmark. De findes over det meste af landet, men deres naturlige levesteder, som er områder med vedvarende tæt bundvegetation, f.eks. markskel og levende hegn, bliver færre.

I samtlige undersøgte arter er der fundet gift i mindst 84 pct. af individerne. For brud, lækat, tårnfalk, rød glente, slørugle, stor hornugle og kirkeugle havde flere end hver 10. en meget høj giftkoncentration i kroppen.

Overvejer stramning

Flere rovfuglearter er i fremgang, men selv om både rovfugle og ugler kan dø af forgiftning med rotte- og musegift, er der ikke dokumentation for, at brugen af gifte har begrænset de enkelte arters bestande. Det betyder dog ikke, at giften ikke har en negativ effekt, blot at den er mindre end de positive faktorer.

På baggrund af DMU's undersøgelse har miljøminister Karen Ellemann (V) bedt sine embedsmænd vurdere, om oplysningerne skal have konsekvenser for brugen af rotte- og musegift f.eks. ved at stramme privates brug af midlerne.

Rotte- og musegift er såkaldt atikoagulanter, der hindrer blodet i at størkne. Resultatet er, at selv små, almindelige indre blødninger ikke standser, så dyret bliver sløjt, inaktivt og til sidst dør. Den svækkede tilstand gør dem til lettere bytte for rovdyr og -fugle.

»En brud, især en hun, er så lille, at hvis den fanger og spiser en stor mus, der lige har fyldt sig med gift, får den en dosis, som den selv kan dø af,« siger Morten Elmeros, DMU, der er en af forskerne bag rapporten ”Forekomst af antikoagulante rodenticider i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr”.

Mangler oplysninger

Det samlede forbrug af antikoagulerende stoffer til bekæmpelse af mus og rotter har været faldende over en årrække, men ifølge seniorrådgiver Thomas Kjær Christensen, DMU, mangler der detaljerede oplysninger om, hvor og hvordan det bruges.

»Vi ved om brugen i det åbne land, at giften anvendes i skovbruget, i frugtplantager og i forbindelse med fodring af vildt, men vi ved ikke hvor meget. Mange individer har flere slags gift i sig, og det tyder på, at fuglene kommer vidt omkring, og at der anvendes en del gift,« siger han med ønske om en mere detaljeret registrering af forbruget.

Miljøminister Karen Ellemann er bekymret over konklusionerne i undersøgelsen.

»Vi står med et klassisk dilemma: Rotter skal bekæmpes, fordi de udgør en sundhedsfare for mennesker, men det er alvorligt, når giften ender i fugle og små rovdyr. I mit forslag til en ny rotteplan, som er i høring, skærpes kravene til uddannelse og autorisation af rottebekæmperne. Måske skal vi begrænse privates adgang til at bruge muse- og rottegift,« siger miljøministeren, som har bedt sine embedsmænd om en redegørelse.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen kalder undersøgelsens resultater direkte alarmerende.

»Selv om der i årevis har været mistanke om overførsel af rottegift til rovdyrene, der æder de forgiftede gnavere, er dette værre, end vi havde frygtet. Politikerne må gribe ind mod brug af gift både i det åbne land og i skovene,« siger hun.