Skraldere: Det er en heltegerning at rode i affald

»fedt fedt FEDT koncept...«, skriver Natasja Buer Toldam på facebookgruppen ”Skraldere”, og den holdning er hun ikke alene om.

Gruppen består af folk, der synes, at det sjovt at skralde, og mener, at flere burde følge deres eksempel.

At skralde er at finde mad o.l., som andre har kasseret. Medlemmerne finder mad, der måske er et par dage for gammelt og derfor er blevet smidt ud. Mennesker, der skralder, kaldes for freegans – på dansk ”skraldere”, fremgår det af en af skraldernes hjemmesider, www.freegans.forumup.dk.

Her fortæller flere skraldere, at de ikke bare samler gratis mad til sig selv, men også donerer meget af deres overskudsskrald til hjemløse, herberger, krisecentre og andre steder, hvor folk sagtens kan få glæde af maden.

Det er ikke smudsigt

På skraldernes anden hjemmeside ( www.gratismad.com ) giver de gode råd til nye skraldere, og fortæller, hvordan og hvorfor de skralder.

»Skraldning har siden bondestenalderens køkkenmøddinger været omgivet af tabu i forhold til dem, hvis skrald man skralder, og hemmelighedskræmmeri over for andre skraldere. Det vil vi gerne ændre. (...) Skraldning er ikke noget smudsigt og hemmeligt – det er en heltegerning og bør betragtes sådan også fra butikkernes side,« skriver folkene bag hjemmesiden.

»Først og fremmest oplever du konkret den ekstreme overproduktion, der er i vores samfund - du fisker den bogstaveligt talt op af containeren - og du er med til at skabe et alternativ der til: Vi skraldere udnytter den dejlige, forkastede mad i stedet for at støtte overproduktionen med vores penge. Det kan betragtes som bæredygtighed på allerfineste facon!«

En sæk med småkager

Det er meget forskelligt, hvad skralderne kan finde af guld i skraldespandene. Det kan fx være brød, ost, slik, vin, pålæg, kager, frugt, mælk, yoghurt, eller DVDer, CDer, bøger, spillemaskiner, cykler og andet mere holdbart, fortæller skralderne, som dog advarer mod at tage gammelt kød, der kan være fordærvet.

»Jeg har fundet en hel stoppet sort sæk fyldt med vaniljekranse, pebernødder, choko-specier, klejner og jødekager. Og en bærepose fyldt med gløgg-krydderier (til bagning) og gløgg-fyld (dvs. mandelsplitter og rosiner... det kan jo bruges til mange ting - f.eks. ovenpå morgenmadsprodukter eller i madlavning)«, skriver Louise Pallesen på facebook.

På freegans forum tilbyder Louise, at hun gerne donerer en masse af sine julekager, hvis der er nogen der vil have dem. På den måde hjælper skralderne hinanden, hvis der er noget de mangler.

De har også en såkaldt ”byttebørs”, hvor de kan søge efter noget bestemt, som andre måske har fundet.

Desuden arrangerer de T-Tours (Trash Tours), hvor de mødes et par skraldere,og går en ”skralderunde” sammen.

Uønskede af butikker

Det eneste problem med skraldningen er, at ikke alle butikker er lige glade for skralderne:

»Vi låser skraldet inde. Maden er smidt ud, og du kan ikke se, om det er for gammelt, eller om der er noget galt med det. Desuden er det nedværdigende - mennesker i Danmark skal ikke spise affald,« siger Erik Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked, til metroXpress.

Lovligt, når der er fri adgang

At skralde er dog ikke ulovligt. Når først noget er sendt til storskrald eller smidt i skraldespande, ejes det ikke af nogen.

Hvis man skal bryde ind for at komme til skraldet, er det noget andet, men står det i en frit tilgængelig baggård, er det helt lovligt.

»Hvis stedet er offentligt tilgængeligt, er der ikke et problem. Og kun hvis man virkelig laver ballade eller ødelægger ting, kan vi give en bøde - det er en helt anden sag. Når folk har smidt noget væk, er det ikke deres ejendom længere, det gør vi ikke noget ved«, oplyser Amager Politi ifølge gratismad.dk.