Epidemi af selvmord i Grønland

I den østgrønlandske by Tasiilaq er forsøg på selvmord blandt byens 1.800 borgere nærmest blevet dagligdag. I sidste weekend måtte politiet rykke ud seks gange for at stoppe selvmorderiske unge, skriver Politiken.

»Vi kan intet gøre ud over at bringe dem til lægen, hvor de får en indsprøjtning, så de kan sove den af. Og dem der ikke vil falde til ro, sætter vi i detentionen efter lægelig godkendelse«, siger den lokale politistations leder, Kristian Sinngertaat.

Betjente søger væk

Han fortæller, at der var et selvmordsforsøg igen natten til tirsdag, og at hans betjente bliver så traumatiserede af de konstante tragedier i byen, hvor alle kender hinanden, at de søger væk fra den i forvejen underbemandede politistation.

»Gennem mine 28 år som politimand i Tasiilaq har jeg aldrig nogensinde oplevet så mange forsøg på selvmord. Det er en epidemi«, siger politilederen. En Hjemmestyre-undersøgelse fra 2007 viser, at selvmordsforsøg i forvejen er almindelige i Grønland.

Hver femte blandt landets 15-17-årige har forsøgt at begå selvmord, og på Østkysten er det over hver anden. I 2006 begik 58 grønlændere selvmord, og sidste år var det 37.

Gennemsnittet for Grønland er godt 50 selvmord årligt ifølge den grønlandske sundhedsmyndighed, Paarisa. I Danmark tog 628 personer livet af sig i det senest opgjorte år 2005.

Ingen professionel hjælp

Befolkningernes størrelse taget i betragtning er der dermed knap 10 gange større risiko for at miste en af sine kære til selvmord i Grønland.

»Tallene viser, at det primært er unge mænd fra 15 til 25 år, som tager livet af sig selv i Grønland, og af den gruppe er de fleste unge fra yderdistrikterne, blandt andet Nordgrønland og Østgrønland«, siger Jette Eistrup, som koordinerer selvmordsforebyggelsen i Paarisa. Tiltag som telefonrådgivning og forebyggelseskonsulenter er gennemført, »men det varer nok noget tid, før man kan se effekten af det«, siger Jette Eistrup.

Derfor har Grønland sandsynligvis også en af verdens højeste selvmordsrater i år, hvor alene en weekend i slutningen af maj bød på to selvmord blandt unge mænd på vestkysten.

Weekenden efter skød en teenagedreng sig selv i Tasiilaq. Forinden havde drengen i en ulykkelig forfatning ringet til sin søster og fortalt, at han blev mobbet og ville dø.

Men hverken hans efterladte eller de mange unge, som har forsøgt at begå selvmord, har fået professionel hjælp, selv om det er en kendt sag, at selvmord smitter i nærmiljøet. Der er nemlig slet ingen psykolog i Tasiilaq p.t.Indtil der eventuelt kommer forstærkning fra Nuuk, står den altså på selvhjælp i det lille isolerede samfund. Den desperate situation undrer ikke embedslægen for Grønland, Flemming Stenz.

»Der kan være lange perioder, hvor der ikke er en psykolog i Tasiilaq. Det kan man godt sige er uforsvarligt, men hvis der ikke er nogen at få fat på, er der jo ikke noget at gøre. I en grønlandsk hverdag må man nogle gange smede med de værktøjer, man har«, siger embedslægen for Grønland.

Mangel på psykologer

Landsstyremedlem (dvs. minister) for sundhed Arkalo Abelsen kender også til den voldsomme psykologmangel.

»Det er ikke enestående i Grønland. Vi har ikke mange psykologer, og vi kan ikke bare flytte dem med kort varsel. Vi prøver i stedet at give krisehjælp på baggrund af, hvad der sker«, siger han. Han var for nylig i Tasiilaq sammen med nogle embedsmænd for med egne øjne at se, hvad der kan gøres, og er klar til at overveje alle muligheder for at stoppe epidemien. Det kunne være at lukke for salg af sprut i byen, at sende en midlertidig indsatsstyrke af psykologer fra sundhedsmyndighederne i Nuuk, og på længere sigt at finde en måde at afhjælpe den katastrofale arbejdsløshedssituation i den lille afsondrede by.

»Selvmord er et alvorligt problem, og vi har i Grønland en meget høj selvmordsrate i forhold til andre lande. Det forsøger vi at afhjælpe med forebyggelse og hjælpelinjer. Men når der sker en koncentration af selvmordsforsøg som i Tasiilaq, skal vi gøre noget ekstraordinært, og det er vi startet på nu«, siger Arkalo Abelsen.