Fortsæt til indhold
Indland

Hollandsk militær invaderer danske veje

<p>Sønderjyske motorveje lægger ryg til 210 militærkøretøjer fra Holland, som har kurs mod Oksbøllejren.</p>

Den lange motorkaravane følger fra den dansk-tyske grænse motorvej E45 indtil Kolding, hvor kolonnen drejer af mod Esbjerg.

I syv kolonner på hver 30 køretøjer rumler den hollandske invasion derefter videre ad Esbjerg-motorvejen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Køretøjerne forlader motorvejen ved afkørsel Esbjerg Nord kl. cirka 13.45.

Herfra følges de af dansk militærpoliti, som vil færdselsregulere i rundkørslerne. Kolonnerne kommer med en halv times mellemrum, og den sidste vil være i Esbjerg kl. ca. 18.30. Fra Esbjerg kører de mange militærkøretøjer ad rute 463, Vestkystvejen mod Oksbøllejren.