Aggression gør hjernen glad
Knægte, som kaster med sten eller sætter ild til skoler. Piger, der slår og sparker andre piger. Aggressioner har mange udtryksformer, men de kan ifølge ny forskning være drevet af samme kraft.
I sidste måned offentliggjorde forskere fra Vanderbilt University i Tennessee, USA, hvordan hormonet dopamin kan motivere til aggressiv opførsel.
Ved forsøget blev et musepar placeret i et bur. Forskerne fjernede hunmusen og anbragte i stedet en fremmed, indtrængermus i buret. Det fik ”hjemmemusen” til at slå med halen, bokse med poterne og bide fra sig.
Ved at placere en knap i buret, fik musen efterfølgende selv mulighed for at lukke den indtrængende mus ind på sit territorium. Og det var lige, hvad den gjorde.
I stedet for at holde konkurrenten på afstand, opsøgte den selv konfrontationen og hidsede sig op. Da musen fik et stof, som blokerede dopamintilførslen, faldt den til ro. Nu gad den ikke længere lukke den anden mus ind.
Motiv til vold
Mens det er velkendt, at aggression på linje med mad, sex og narkotiske stoffer kan udløse stoffet dopamin, er det ifølge de amerikanske forskere Maria Couppis og professor Craig Kennedy første gang, at et forsøg viser den modsatte rækkefølge: At dopaminbelønningen i hjernen kan være et motiv til den fjendtlige opførsel.
Albert Gjedde, hjerneforsker og professor i medicinsk neurobiologi ved Aarhus Universitet, er ikke overrasket over sammenhængen.
»Dopamin er et motivations- og belønningshormon, som fremmer adfærd, der kan medvirke til, at man viderefører sin art,« siger han og forklarer, at mad, sex og fysisk udfoldelse, også i form af aggression, er nødvendigt for ethvert dyrs overlevelse.
»Aggressionen har ikke et formål i sig selv, men er en genetisk styrkeprøve om at sætte sit afkom i verden,« fastslår Albert Gjedde.
»Alle pattedyrshanner kæmper for at beskytte deres kvindelige partnere og egne territorier, så de sikrer sig, at deres egne gener overlever. På den måde er der ikke den store forskel på at se et slagsmål på gaden og at se kronhjorte slås om hunnerne om foråret,« siger han, men understreger samtidigt, at der også kan være andre grunde til voldelig adfærd. For eksempel hvis man selv er truet eller bliver udsat for et overgreb.
Andre faktorer
Psykolog og forskningsleder for projektet ”Dialog mod vold” Per Hensen er enig i, at man ikke udelukkende kan forklare aggressiv adfærd som et resultat af hjernens biologi.
»Dopamin er et stof, som man kan blive høj af, og forsøgsresultatet er sikkert rigtigt. Alligevel er man nødt til også at forholde sig til, at vi er tænkende individer, som burde være i stand til at koble vores reaktioner til andre ting end dopaminsuset,« forklarer han og understreger, at mennesket er et socialt væsen, der allerede som barn begynder sin oplæring i omgangen med andre mennesker.
Mental udløsning
Per Hensen har siden 2002 forsket i adfærden hos mænd, der udøver vold mod deres partner. Af dem har over 80 pct. selv været udsat for vold i barndommen, hvilket har præget deres egen måde at løse konflikter på.
Han hæfter sig ved, at denne type voldsmænd adskiller sig fra mænd, der begår vold på gaden. I disse tilfælde er der ifølge ham tale om generel vold, som i højere grad er påvirket af dopamin.
»Efterfølgende kan voldsmanden tænke: Fedt, nu vandt jeg igen. En følelse, der minder om en slags mental udløsning,« forklarer Per Hensen, der understreger, at følelsen af kontrol over situationen er lige så stor en belønning som selve dopaminkicket.
»Trods visse ligheder er der stadig lang vej fra rotteburet til manden på gaden,« fastslår han.o