Privathospital må ikke behandle anoreksiramt

Knud Petersen er en desperat mand. Hans 14-årige datter er ved at sulte sig ihjel, og det offentlige sundhedsvæsen er ifølge faren ikke i stand til at helbrede hende. I to år er hans syge pige blevet kastet rundt mellem hospitaler, afdelinger, skiftende ansatte og svingende behandlingsmetoder, men vægten er nøjagtig den samme som før: 37 kg. En tilstand, der både kan forårsage skader på organer og hjerne.

Familiens læge samt det offentlige behandlingssystem har henvist teenageren til en indlæggelse på et af landets førende centre for spiseforstyrrelser, Kildehøj Privathospital i Nivå, men det nægter et politisk flertal i Region Hovedstaden at være med til at betale for. De mener ikke, at Kildehøj opfylder de faglige krav for et samarbejde med det offentlige - til trods for at privathospitalet modtager patienter fra mange andre regioner i landet. Og selv om regionens egen administration anbefaler et samarbejde med behandlingsstedet.

88.500 kr. pr. måned

Familien Petersen ville med glæde betale for terapien selv, såfremt deres budget kunne klare en udskrivning på 88.500 kr. pr. måned i en længere periode.

»Det gør så ondt at vide, at lige rundt om hjørnet sidder 15 af Danmarks dygtigste eksperter i spiseforstyrrelser. De venter bare på at tage hende, men det kommer ikke til at ske, fordi regionen ikke vil godkende det,« siger Knud Petersen.

Han tror hverken, at politikernes beslutning bunder i Kildehøjs kvalifikationer eller hans datters behov, men i et kompliceret, politisk spil om liberalisering af sundhedsvæsenet eller ej. Den antagelse bygger han bl.a. på, at Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet stemte imod forslaget på sæsonens sidste regionsrådsmøde den 26. juni, mens Venstre, Dansk Folkeparti og de konservative stemte for.

»Det er simpelt hen så frustrerende, at vi næsten ikke kan holde det ud,« fortæller Knud Petersen.

Et politisk spil

Regionrådsmedlem Sofie Løhde (V) forstår godt Knud Petersens frustration. Hun er vred over, at beslutningen betyder, at det kun er »de riges børn«, der får glæde af Kildehøjs ekspertise, og så mener hun desuden, at afvisningen af hospitalet skete på et meget spinkelt grundlag:

»Rådet vurderede Kildehøj ud fra hospitalets hjemmeside og konstaterede på den baggrund, at der var nogle mangler. Men man kan jo ikke forvente, at et hospital lægger alle oplysninger om virksomheden ud på hjemmesiden. Så var der sørme mange af regionens hospitaler, der ville få problemer. Jeg kan ikke se det som andet end en ideologisk beslutning, når venstrefløjen stemmer imod administrationens anbefaling. De har jo tydeligvis ikke tænkt over, hvilke konsekvenser det får for patienterne,« siger Sofie Løhde, der har kæmpet hårdt for et samarbejde med privathospitalet.

Hun kan heller ikke forstå, at flere af de politikere, der sendte administrationens anbefaling i skraldespanden, tidligere har stemt for en kollaboration, da de sad i henholdsvis Københavns Amt og Frederiksborg Amt.

»Vi laver de aftaler med det private, som, vi vurderer, er fornuftige. Vi vurderede åbenbart, at der ikke ville være tale om en fornuftig aftale i denne sag,« siger regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S), der i øvrigt ikke ønsker at forholde sig til sagen om Knud Petersens datter. Enhedslistens ordfører i hovedstadens regionsråd, Bente Møller, mener, at personalet på Kildehøj Privathospital virkede uprofessionelt, og hun valgte derfor at stemme imod forslaget.

Den vurdering kalder Kildehøjs hospitalsdirektør Rachel Santini for "langt ude". »Flere andre regioner og landets største forsikringsselskaber vælger Kildehøj, pga. vores kompetence og behandlingsresultater, til de mest komplicerede anoreksi- og bulimisager, så det er useriøst at beskylde os for at være uprofessionelle,« siger hun.

Slankekur

Knud Petersen er ligeglad med, om hans datter bliver behandlet på et privathospital eller i offentligt regi. Bare det hjælper. I tre år har forældreparret fra Birkerød måttet leve med en fatal beslutning om at lade deres datter deltage i et midlertidigt slankeprojekt på Hillerød Sygehus. Da forsøget stoppede, og forskerne forsvandt tilbage til deres respektive arbejdspladser, sad familien tilbage med en anorektisk og depressiv pige.

»Først blev vi tilbudt nogle ugentlige samtaler med en litauisk læge, men vores datter kunne ikke forstå, hvad hun sagde. Dernæst blev vi foreslået en indlæggelse på psykiatrisk afdeling på Hillerød Sygehus. Men det sagde vi altså nej til. De er overhovedet ikke specialiseret i spiseforstyrrelser, og hun skulle indlægges sammen med skizofrene og kriminelle. Det syntes vi var for voldsomt for en 14-årig pige,« fortæller Knud Petersen.

Den fortvivlede far har mødt mange søde og oprigtige mennesker i det offentlige system, men han har haft meget svært ved at finde en rød tråd i det, der er sket de sidste tre år. Hans datter er i øjeblikket indlagt i deres hjem og bliver dagligt passet af mor og far, der skiftes til at tage orlov. Pigen har ikke været i skole i et år.

»Birkerød Kommune har til forskel fra regionen været meget hjælpsom. Kommunen betaler vores orlov, en diætist, en hjælpelærer, kurser og vores taxier frem og tilbage fra Bispebjerg Hospital, hvor vi går til kontrolvejning. Alt i alt bruger samfundet flere penge på os, end det ville koste at indlægge hende på Kildehøj, til gengæld hjælper det overhovedet ikke. Så det er jo ikke økonomi, der handler om. Det er ideologi. Det er en kassetænkning, der kan koste min datter livet.«