Flertal siger nej til Tyrkiet i EU
Stort flertal af danskere afviser at lukke Tyrkiet ind i EU, viser ny måling. Selv om politikerne har forståelse for modstanden, afviser flertal på Christiansborg at stoppe forhandlinger.
Bruxelles
Næsten to år efter, at EU indledte de omstridte optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, er der i den danske befolkning markant modstand mod tyrkisk EU-medlemskab.
Over 55 pct. af danskerne siger nej til at lukke Tyrkiet ind i EU, mens blot 29 pct. siger ja til at åbne døren for det store muslimske land med 72 mio. indbyggere.
Det viser en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. Dermed har modstanden mod Tyrkiet bidt sig solidt fast blandt danskerne, og nej-siden har endog vundet en anelse terræn i forhold til en tilsvarende måling fra november 2005.
Ude af trit med vælgere
Målingen afslører, at både de to regeringspartier, Venstre og konservative, samt Socialdemokratiet, der alle støtter Tyrkiets vej mod EU, er totalt ude af trit med egne vælgere. Omkring 6 ud af 10 vælgere hos de tre partier siger nej til Tyrkiet.
Mens de radikale er nogenlunde i takt med vælgerne, afviser hele 54 pct. af Ny Alliances vælgere - stik imod det ny partis linje - at optage tyrkerne i Unionen. Ny Alliance har flere gange erklæret, at EU ikke må lukke døren og skubbe Tyrkiet fra sig.
Skepsis gør indtryk
I Folketinget støtter et stort flertal af partierne optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, og selv om den folkelige skepsis gør indtryk, er der ingen planer om at skifte kurs. Partierne minder om, at Tyrkiet ingen garanti har for et medlemskab, og at dele af forhandlingerne allerede er lagt på is.
Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, udtrykker således forståelse for modstanden, men fastholder, at Tyrkiet skal med i klubben, hvis landet tilpasser sig EU's lovgivning.
»Et ord er et ord. Men Tyrkiet skal leve op til kravene, og det vil under alle omstændigheder tage lang tid,« siger hun med henvisning til, at Tyrkiet tidligst kan komme ind i EU i 2014, og sandsynligvis først langt senere.
Charlotte Antonsen vurderer, at den seneste turbulens i Tyrkiet med demokratiske problemer og den parlamentariske krise ved udpegelsen af en ny tyrkisk præsident har påvirket danske vælgere.
Til gengæld tror hun ikke, at det spiller den store rolle herhjemme, at den franske præsident, Nicolas Sarkozy, kæmper for at få standset optagelsesforhandlingerne med Ankara.
Socialdemokratiets EU-ordfører, Svend Auken, minder danskerne om, at Tyrkiet skal gennemføre en stribe reformer, hvis landet skal med.
Ikke her og nu
»Forhandlingerne vil tage mange år. Og folk tager ofte stilling til, om Tyrkiet skal optages her og nu,« siger Svend Auken, der understreger, at Socialdemokratiet først tager stilling til, hvorvidt Tyrkiet skal optages, når forhandlingerne er afsluttede.
»Vi har ikke gjort op med os selv, om Tyrkiet skal optages i EU og på hvilken måde. Det må blive en vurdering til den tid,« siger Svend Auken.
Dansk Folkeparti opfordrer på baggrund af den folkelige modstand og de demokratiske problemer i Tyrkiet regeringen til at arbejde for at få standset forhandlingerne hurtigst muligt. Sker det ikke, kræver partiet en folkeafstemning om Tyrkiets optagelse. Partiet advarer samtidig regeringen om, at projektet sætter forholdet mellem Tyrkiet og EU på spil:
»Landet vil aldrig kunne leve op til EU's krav. Men når man hele tiden skruer forventningerne op og efterfølgende udskyder dem igen, er EU med til at støde Tyrkiet længere og længere væk. EU-modstanden i Tyrkiet er også stigende,« siger EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF).