Brændegårdshaven som i gamle dage

I Joboland på Bornholm er der ingen imponerende forlystelser. Til gengæld er der hygge og afstresning for hele familien og ingen kø.

Hvordan krydser man en sø med gulligt, klistrende mudder, når den eneste vej er en smal planke, der faretruende bevæger sig, når man træder op på den?

Eller når man skal krydse en klæbrig lergrav og de eneste hjælpemidler er de flettede reb, som gnaver i fingrene og driller fødderne.

Man kæmper med arme og ben for ikke at tabe ansigt over for alle børnene omkring en og for ikke at indrømme, at man er alt for gammel og stiv til at kaste sig ud i Jobostien.

Det hele bliver bestemt ikke bedre af, at 12-årige Christian Schack vandrer ubesværet foran mig. Hans far halser til gengæld efter ham og må se angsten i øjnene, da jeg træder ud på de samme bevægelige brædder, som han står på, hvilket får dem til at svinge i pendulfart.

Den unge århusianer er meget begejstret for Joboland, som han mener er helt på højde med resten af landets forlystelsesparker.

»Det bedste er robådene,« vurderer han, mens han hopper om bord i svævebanen og svinger til næste helle.

Vi er i Joboland på Bornholm, som for mange bedre er kendt under navnet Brændegårdshaven. Joboland er en af landets ældste ferieparker og en attraktion for børn i alle aldre med et stort vandland, geder, ponyer, aber og en række forlystelser, bl.a. Jobostien, som jeg naivt har kastet mig ud på.

På Christian Schacks opfordring bliver næste stop robådene. Fire piger giver mig et lift ud på søen, hvor unge, ældre og masser af børn sejler rundt mellem hinanden. Gry Nielsen på 9, Louise Dybech på 12 og Nadia Nielsen på 9 år er veninder fra Bornholm og kommer ofte i Joboland, men det er endnu ikke blevet kedeligt. De arbejder bl.a. med at passe de små geder i den ene ende af haven. Mens de sejler rundt på søen omgivet af træer og larmen fra badelandet, falder snakken på kærester. Gry har en, men det har de andre piger ikke.

»Vi er for grimme,« mener Nadia.

»Ja, men det er drengene også, og så blærer de sig for meget,« siger Louise.

Et frygteligt syn

Det giver et sæt i båden, da to drenge sejler ind i os.

»Adrrrrrr!«

»Jeg kan se hans underbukser,« råber Nadia og de andre griner.

Pigerne kommer først og fremmest i Joboland for at hygge sig med hinanden, og en sikker vinder hver gang er vandlandet. Der kan man bruge mange timer, og så gør det ikke noget, at man allerede har prøvet det masser af gange.

En anden populær forlystelse hos pigerne er Nautic Jet, en lille båd, der bliver hejst op i vejret for derefter at glide ned ad en planke og springe det sidste stykke ud i vandet. Der bliver skreget, hver gang vandet vælter ind over tilskuerne.

Danmarks ældste

Mange kender Joboland som Brændegårdshaven. Danmarks ældste sommerland, som blev åbnet for publikum i 1933, da gæsterne kunne komme ind og sejle og spise den medbragte mad for en flad 25 øre. Men senere tog haven navnet Joboland, som var sjovere og nemmere at udtale for turisterne.

Navnet er udsprunget af bornholmernes fascination af de underjordiske væsener. Da haven skulle bygges om sidste gang, var der problemer, og bornholmerne mente, det måtte være de underjordiske jordboer, joboer på bornholmsk, der spøgte. Da den nye ejer kom til, sendte han joboerne til fastlandet, men beholdt navnet. I dag er der flere forlystelser ud over Jobostien, hvor man kan dykke ned i joboernes verden.

Der er både nyt og gammelt, og min ledsager mente også at kunne genkende forlystelser fra dengang, han var i haven for første gang for næsten 50 år siden. Men der er ingen vilde rutschebaner eller andre forlystelser, der giver sug i maven.

Til gengæld er der god plads og få mennesker ved forlystelserne.

Mange forældre deltager selv, mens andre sætter sig i cafeteriaet og lader børnene løbe rundt mellem forlystelserne.

Og det er jo heller ikke helt tosset på en stegende varm sommerdag.

sigrid.rasmussen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen