Jack sælger kun dyregaver

»Daaavs Jacob,« skratter en rusten stemme.

Bonnie Dyrecenters ældste dyr præsenterer sig selv med den eneste sætning, som den næsten 40-årige blåpandede amazonpapegøje kan.

»Daaavs Jacob,« lyder det igen. Denne gang fra Bonnie Dyrecenters ejer, 42-årige Jack Johansson, der har arbejdet som dyrehandler i 16 år. For to år siden overtog han butikken på Østerbrogade fra sin far.

Hans butik er fyldt med alt fra hamstere, kaniner og fisk i alle farver, til skildpadder, ørkenrotter og hundredvis af fugle, der alle venter på at få et nyt hjem. Jacob er det eneste dyr, der hverken er spærret inde eller til salg. Han sidder stolt på toppen af sit bur.

»Han er næsten 40 år gammel og ret tung i numsen. Så han flyver ingen steder længere. Han har været min fars papegøje og har været solgt flere gange. Men på en eller anden måde har vi altid fået ham tilbage. Nu er han ikke til salg mere,« fortæller Jack Johansson og peger på den blåpandede amazonpapegøje med sin kuglepen.

Jacob vågner op. Langer ud efter Jack Johansson med sit krumme næb og stjæler den blå Bic-kuglepen.

»Han elsker at have noget at bide i. I torsdags bed han mig i fingeren for første gang nogensinde. Men det var, fordi jeg kom for tæt på, mens jeg havde en anden fugl i hånden. Han er ret snobbet og ikke særlig glad for de andre fugle,« fortæller Jack Johansson og kigger langt efter kuglepennen.

»Man har altid sine yndlinge. Men man skal passe på med at knytte sig for meget til dyrene. Så får vi jo aldrig solgt noget.«

Dyr i julepleje

En anden papegøje skræpper op.

»Ham der er et plejebarn. Vi har altid en masse dyr i pleje, mens ejerne er på juleferie,« fortæller Jack Johansson.

Døren til butikken går. Ind fra kulden kommer 21-årige Sofia Brolin. Hun er på udkig efter en gave til sin steddatter på otte.

»Hun ønsker sig en hamster. Den skal ikke under juletræet, men jeg forestiller mig, at den skal have en rød sløjfe om halsen,« fortæller Sofia, inden hun bestemmer sig for en sort dværghamsterunge.

»Mange kunder vil have pakket buret og dyret ind, så de kan stille det under juletræet. Men det nægter jeg. Det er et levende dyr, ikke bare en gave. Hvis folk ønsker sig et dyr til jul, er det den bedste gave, man kan give. Men den værste gave, hvis ikke det står på ønskesedlen, fordi et dyr skal passes og tager tid,« siger Jack Johansson og fortæller, at der ofte kommer forældre ind i butikken for at returnere det indkøbte dyr, fordi børnene har mistet interessen for det.

Tørret tyrepenis

Det er dog ikke kun bløde pakker i bur, som Jack Johansson sælger i juletiden.

»Det største julegavehit i år er hunde- og kattehalsbånd med perler og diamanter. Vi sælger også rigtig mange hundeoverfrakker,« fortæller Jack Johansson og fremviser hundeoverfrakkekollektionen. Størrelserne går fra 20 cm til en Chivauva til en meter lange frakker, når modtageren er en rottweiler.

En anden storsællert er de såkaldte energistænger. En én meter lang tørret tyrepenis, som ifølge Jack Johansson skulle være en absolut livret hos mange af hovedstadens hunde.

Ifølge dyrehandleren er der mange kunder, der køber meget dyre gaver til deres dyr og nærmest betragter dem som et familiemedlem.

Selv voksede han også op med dyr i forældrenes dyrehandel.

»Mine skolekammerater elskede at komme hjem og lege hos os. Mit værelse var fuldstændig proppet med akvarier, marsvin og en masse andre dyr. Jeg tror måske, jeg fik en overdosis af dyr. I hvert fald var jeg længe sikker på, at det eneste, jeg ikke ville være, når jeg blev stor, var dyrehandler.«

Derfor blev Jack Johansson udlært maskinarbejder. Men jernet kedede ham, og den gamle interesse for dyr trak ham tilbage til dyrehandelen, hvor har arbejdet lige siden.

Fra sin plads oven på fugleburet har Jacob med sit krumme næb næsten fortæret Bic-kuglepennen, der ligner en afgnavet, blå majskolbe.

»Daaavs Jacob«

knud.brix@jp.dk