Politiets hemmelige rockeragent
Dan Lynge fungerede i flere år som politiets hemmelige agent i rockermiljøet. En kommission nedsat af Justitsministeriet skal nu klarlægge, hvem der gav Dan Lynge amnesti for alvorlige forbrydelser til gengæld for, at han optrådte som lovens forlængede arm blandt rockerne.
I foråret 1991 kontakter et tidligere medlem af Hells Angels, den nu 46-årige Dan Lynge, en politimand ved den særlige rocker-efterforskningsgruppe, der havde til huse på Kocksvej i Frederikssund. Den erfarne kriminalassistent Tonni Christensen bliver udpeget til at være Dan Lynges kontaktmand.
I dag - mere end 12 år senere - kan henvendelsen betyde alvorlige disciplinære sager mod nogle af landets øverste politifolk og jurister.
Dan Lynge tilbyder politiet en byttehandel. Han vil fungere som agent for politiet i rockermiljøet til gengæld for beskyttelse af sin familie. Hvorfor Dan Lynge kommer med dette tilbud vides ikke med sikkerhed. Ifølge Lynge selv er det fordi, at han følte sig truet af sine tidligere brødre i Hells Angels.
Et år forinden var han blevet udstødt af klubben med "Bad Standing" - et stempel, der i rockerkredse betyder, at man ikke må være i kontakt med personer fra rockerkredse - i de værste tilfælde kan Bad Standing være lig en dødsdom.
Ingen har i dag kunnet oplyse, hvorfor Dan Lynge i sin tid røg i Bad Standing, men politiet er så interesseret i manden, at de aftaler et møde mellem Dan Lynge og Tonni Christensen i en park i Glostrup vest for København.
Det er ikke småting, Dan Lynge smider på politiets bord.
Han tilstår en lang række forbrydelser, der tilsammen kan sætte rockeren bag tremmer i årevis.
Dan Lynge tilstår blandt andet, at han i december 1985 deltog i skuddrabet på Bullshit-rockeren "Høvding" på Christiania, hvor også en ung christianit mistede livet. To HA-rockere, "Ost" og "Ludvig", fik i 1986 hver 16 års fængsel for drabet, men nægtede at udpege den tredje HA'er, som ifølge en lang række vidner deltog i skudvekslingen.
Den tredje mand fra Høvding-drabet er Dan Lynge - det bekræftes i dag af "Ost" og "Ludvig" såvel som af Dan Lynge selv.
Ud over medvirken til drab tilstår Dan Lynge at have deltaget i planlægningen af drabet på to af landets øverste juridiske personer i midten af 1980'erne. Dommer ved Østre Landsret, Bent Otken, og daværende Statsadvokat for København, H.C. Abildtrup, skulle være dræbt med henholdsvis en bilbombe og pistolskud, hvis Hells Angels var blevet forbudt ved domstolene.
Indleder samarbejde
Politiet beslutter at indlede et samarbejde med Dan Lynge, men eks-rockerens synderegister er så alvorligt, at Tonni Christensen og chefen for rockerenheden i Frederikssund, kriminalkommissær Kjeld Agerskov Petersen, forelægger sagen for en højere instans - Statsadvokaten for Sjælland, Erik Merlung.
Hvem der beslutter, at de to politifolk skal tage turen til Erik Merlungs kontor er foreløbig uvist. Men det står klart, at kriminalfolkene fra rockerenheden i Frederikssund én gang om måneden orienterede en cheffølgegruppe om arbejdet, bestående af daværende leder af Rigspolitiets rejsehold, nu pensioneret kriminalinspektør Per Kanding, af pensioneret politimester i Roskilde, Uffe Kornerup, og af Frederikssunds nuværende politimester, Preben Aarø-Hansen.
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Tonni Christensen, og Kjeld Agerskov Petersen vil ikke udtale sig, da han har været afhørt af Statsadvokaten for København i sagen.
De to mødes i foråret 1992 med Erik Merlung, og ifølge Ekstra Bladet godkender Erik Merlung samarbejdet med Dan Lynge.
Det har ikke været muligt at træffe Erik Merlung for en kommentar, men han har tidligere sagt, at han ikke erindrer mødet om Dan Lynge.
Det på trods af, at Tonni Christensen er 100 procent sikker på, at han ved samme møde forelagde Erik Merlung en lang liste, med Dan Lynges tilståelser. Hvad skulle der ske med en mand, der samlet stod til en lang fængselsstraf?
På et opfølgende møde giver Erik Merlung Tonni Christensen et diffust svar om, at man nok skal tage sig af sagen.
Det store spørgsmål i Dan Lynge-sagen er, om den beslutning, der betød, at Dan Lynge ikke blev retsforfulgt for en række alvorlige forbrydelser, er truffet af Erik Merlung på egen hånd.
Nej, siger en række kilder, der kender statsadvokaten særdeles godt.
»Erik Merlung er et hædersmenneske, der aldrig kunne finde på at træffe den slags beslutninger på egen hånd. Det må være gået videre i systemet,« påpeger en kilde.
En anden kilde fremhæver, at Erik Merlung, da Dan Lynge-sagen blev kendt i pinsen sidste år, blot kunne have henvist til, at han ikke stolede på oplysningerne fra Dan Lynge og derfor ikke mente, at der var grundlag for at retsforfølge ham.
»Men det sagde Merlung altså ikke. Hvis han havde gjort det, så kunne han formentlig være sluppet med en reprimande, hvor man sagde, at han tog fejl dengang, men det er der ikke noget at gøre ved nu. Derfor er det sandsynligt, at Merlung er gået videre med sagen højere op i systemet.«
10.000 kr. i dusør
Dan Lynge er mere end 10 år efter sine tilståelser ikke blevet sigtet i sagerne.
Systemet har givet en tidligere rocker amnesti for hans forbrydelser. Ikke nok med det. Dan Lynge modtager i sommeren 1992 10.000 kroner i dusør for sin meddelervirksomhed. Erik Merlung har ifølge Ekstra Bladet i fællesskab med daværende chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Hanne Bech Hansen, besluttet, at Dan Lynge skal have dusøren. Hanne Bech Hansen er i dag politidirektør ved Københavns Politi, og vil - i lighed med de fleste andre i sagen - ikke kommentere forhold om Dan Lynge. Pengespørgsmålet skal nu vurderes af den særlige undersøgelseskommission, som justitsminister Lene Espersen (K) har nedsat.
Et andet element i Dan Lynge-sagen er, hvorvidt politiet ulovligt benyttede ham som civil agent i forhold til rockermiljøet. Her er især tiden fra 1994 til 1996, hvor kontakten med Dan Lynge ophører, interessant. I den periode skiftede oplysningerne fra Dan Lynge fra at være af historisk karakter til at være helt aktuelle oplysninger om, hvad der skete i miljøet. På det tidspunkt var Dan Lynge - helt uhørt - blevet optaget i Bandidos' afdeling i Nykøbing Falster. Et yderligere centralt element er, at Dan Lynge og Tonni Christensen har forklaret, at Lynge i maj 1995 blev bedt om at agere agent, så politiet kunne få fat i et våbenlager med dysekanoner og en lang række andre våben, som Bandidos var ved at skaffe.
Alt gik sådan set efter planen, våbnene blev lagt i Dan Lynges fætters lejlighed i Greve. Men noget går galt ifølge Dan Lynge, fordi PET blev dybt involveret i sagen. Det var angiveligt også PET, der fik kolde fødder og angav Dan Lynge og fætteren til Roskilde Politi, der ransagede lejligheden med våbnene.
Siden fik Dan Lynge en mild straf på 30 dages hæfte for forseelsen, mens fætteren ganske usædvanligt slap med en bøde på 150 kroner.
Kontakten afbrydes
Det kan være denne episode, der i juli 1995 fik politiet til at afbryde kontakten med rockeragenten. Det sker ved et møde på politigården i København, hvor chefkriminalinspektør Per Larsen beordrer Tonni Christensen til at afbryde kontakten til Dan Lynge.
Det sker dog ikke, og de næste tre år er der jævnligt kontakt mellem Tonni Christensen og rockeren.
Et centralt møde mellem de to fandt sted den 10. april 1996.
Ifølge Dan Lynge oplyste han da Tonni Christensen om, at Bandidos planlagde raketangreb mod Hells Angels. En uge senere affyres et missil mod HA-borgen i Snoldelev ved Roskilde - helt som Dan Lynge har fortalt politiet. Herefter er der uenighed mellem Tonni Christensens og Dan Lynges forklaringer til statsadvokaturen.
Mens Dan Lynge siger, at han efter den 17. april tre gange mødtes med politiet og fortalte om nye raketanslag, så afviser Tonni Christensen dette. En kilde tæt på begivenhederne finder det »højst usandsynligt«, at politiet ikke hiver fat i Dan Lynge, efter at hans første oplysninger om raketangreb rent faktisk bliver til virkelighed. Dan Lynge har fortalt, at han direkte advarer om et raketangreb mod HA-borgen i Titangade i København, men det afviser politiet. Faktum er, at angrebet kommer ved en stor fest natten mellem den 5. og 6. oktober 1996, hvor to personer bliver dræbt og 19 såret.
Angrebet i Titangade bliver dråben for Dan Lynge, der ikke kan forstå, at politiet tilsyneladende har overhørt hans advarsler. En uge efter angrebet søger han psykiatrisk hjælp på Glostrup Hospital og kort tid efter - den 18. oktober 1996 - finder et af de sidste møder mellem Tonni Christensen og Dan Lynge sted i H.C. Ørstedsparken i København.
Derefter går der syv år, før Dan Lynge i pinsen 2002 pludselig står frem i TV 2 og Ekstra Bladet med sin historie. Ingen af de kilder, Jyllands-Posten har talt med, kan give en fornuftig forklaring på Dan Lynges skridt.
Under alle omstændigheder får de opsigtsvækkende forklaringer statsadvokaten for København, Karsten Hjort, til at iværksætte en undersøgelse af sagen ledet af vicestatsadvokat Karen-Inger Bast. Efterhånden som flere oplysninger i sagen kommer frem i medierne, belastes flere og flere ledende folk i politiet og anklagemyndighed af sagen.
Nedsætter kommission
Sagen kulminerer foreløbig forrige fredag, da justitsminister Lene Espersen beslutter, at en undersøgelseskommission skal kulegrave sagen.
Karen-Inger Bast stopper sin efterforskning og overlader den til kommissionen, der i sin undersøgelse skal fastslå, om politiet bevidst overhørte advarslerne fra Dan Lynge, og hvem der havde ansvaret for, at Dan Lynge i flere år fungerede som civil agent for politiets i rockermiljøet.