Forældre skyld i søskendejalousi

Så ægte vreden mod ens søskende end føles, lige så ægte stiller psykologer spørgsmålstegn ved begrebet "søskendejalousi", for yderst sjældent har søskende noget imod hinanden. Jalousien er altid udtryk for, at barnet savner noget fra sine forældre.

Tab af opmærksomhed

Det er tabet af opmærksomhed, nærhed, tid og position i familien, der smerter og får børn i alle aldre til at nive, slå og drille den, der er nærmest og nemmest at genere.

»Jalousi er en ganske naturlig reaktion, som forældre skal forsøge at se i et positivt skær, selv om den kan virke nok så irriterende. Det er nemlig barnets glæde for forældrenes kærlighed, som det helst ikke vil af med eller dele med nogen,« siger cand. psych. Ivy Schousboe fra Københavns Universitet.

Men at jalousien kan koste tårer, kriser og hjemmets harmoni er et faktum.

27 pct. af et repræsentativt udsnit af landets befolkning, som PLS Rambøll har spurgt for Jyllands-Posten, er enige i, at søskendejalousi skaber konflikter i hjemmet. Fem pct. siger endog, at de er "meget enige", og det gælder flere mødre end fædre.

Et skønmaleri

Men tallene er væsentligt højere i virkeligheden, mener psykolog, foredragsholder og bl.a. underviser på Ballerup Seminarium, Jens Hansen. Sammenlagt 32 pct. "ja-sigere" er et skønmaleri over et tema, som er yderst konfliktfyldt og forbundet med smertelige følelser.

For søskendejalousi har ofte rod i den simple kendsgerning, at forældrene ikke elsker alle deres børn lige højt. Derfor er det ikke spor underligt, at børn reagerer, mener psykologerne.

»Børnene rangerer forskelligt i kærlighedshierarkiet. Men det er et uhyre stort tabu blandt voksne. Folk lyver mere om dette end om, hvor tit de går i seng med hinanden, og forældre har straks paraderne oppe og vil hverken åbenlyst, endsige overfor sig selv erkende, at det er sådan. De bruger i stedet forblommede vendinger, som "vi elsker dem på hver deres måde". Det er dårligt forældreskab. I stedet skal forældre overfor sig selv vedstå, hvordan det er, og gøre sig umage for altid at finde den virkeligt skyldige, når der er konflikter mellem børnene, som de skal løse. Far og mor skal være meget, meget retfærdige og respektere hvert barn for det, det er. Børns retfærdighedssans er ganske anderledes end voksnes, og det skal man være bevidst om.«

Forskelsbehandling

At forældrenes kærlighed ikke er ligeligt fordelt, kan hurtigt efterprøves, mener Jens Hansen, der opfordrer til at spørge i omgangskredsen, hvem mor eller far holdt mest af. Folk er sjældent i tvivl. Derfor er det også illusorisk at forestille sig, at forskelsbehandlingen er ophørt i dag, fastslår Jens Hansen.

Konsekvensen af den ulige kærlighedsfordeling er ifølge psykologen, at børn klarer sig igennem, som de bedst kan. Når pladsen som den søde og opmærksomme er optaget, satser broderen eller søsteren på noget andet, der kan sikre forældrenes opmærksomhed. Hvis ikke for det gode, så for det onde. Nogle børn er sat i bås, allerede før de begynder i børnehave. Og den varer ved op i voksenalderen.

»I nogle familier tager børnene konkurrencen op med hinanden, men som oftest får man såkaldte komplementærsøskende,« forklarer Jens Hansen.

Det eneste, man kan gøre, er at få problemerne frem og tillade, at børnene reagerer på dem.

Ifølge cand. psych. Ivy Schousboe viser det sig nemlig, at søskende, som i hjemmet har fået luft for deres jalousi, og som ikke hele tiden er blevet bremset af forældrene, får langt det bedste forhold til deres søskende på langt sigt.

»I de familier, hvor jalousi er tabu, får søskende et mere distanceret forhold til hinanden, når de bliver større,« siger Ivy Schousboe. Hun opfordrer forældre til ikke at overdramatisere problematikken og opgive ideen om, at søskende altid skal være søde ved hinanden og altid skal dele alt.

»Det er et så stort ideal at holde op, at selv de færreste voksne vil kunne leve med det,« påpeger hun.

»At få en søskende er det samme, som hvis ens ægtefælle kom hjem med en ny kæreste med en bemærkning om, at "I skal nok få det godt sammen, for Anne er rigtig sød". Hvordan ville vi så ikke reagere,« spørger Ivy Schousboe.

Naturlig reaktion

Også sundhedsplejerske, brevkasseskribent og forfatter Benedikte Hertel opfordrer forældre til at se jalousien som en yderst naturlig reaktion hos børn, som ikke kan undgås. Uanset hvor gamle de er.

Tre-års alderen er dog nok den sværeste alder at få en søskende i, mener hun, for på det tidspunkt er barnet i færd med at løsrive sig fra far og mor og har behov for, at det sker i ens eget tempo. Ikke påtvunget af andre.

»Men man skal nu engang få børn, når man ikke kan lade være. Hver alder har jo sine faser,« siger Benedikte Hertel.

Når der kommer et nyt medlem i familien - det være sig sammenbragte børn, en ny kæreste eller en ny lillebror/søster, så ændres den interne rollefordeling i familien. Indtil de nye roller er fordelt og de nye rutiner er på plads, vil der opstå gnidninger.

Afvisninger skaber had

»Det er vigtigt, at forældrene ikke begynder at lave om på de regler, som har hersket i familien indtil da. Barnet skal ikke lige pludselig forkæles eller have lov til dit og dat. Det forvirrer bare. Man må nu engang tage de konflikter, der følger med. Desuden er det vigtigt, at mor og far er opmærksomme på ikke at bruge den nytilkommendes navn ved afvisninger, fordi det skaber had. Man skal aldrig sige "jeg har ikke tid lige nu, for Emil skal skiftes". I stedet skal man sige "jeg er lige i gang med noget andet",« råder Benedikte Hertel.

I månederne op til det nye familiemedlems komme kan forældre også med fordel forberede det store barn på den manglende tid og opmærksomhed, som bliver en realitet. Det kan ske ved at afvise barnet engang imellem.

»Jeg plejer altid at sige, at det ikke er synd for børn at få søskende. Det er svært!« slår Benedikte Hertel fast.

kirsten.elley@jp.dk Mødre kan lide deres døtre, men de er forelskede i deres sønner.

Er der noget om de gamle ord?

Psykolog Jens Hansen mener både og. Mødre forkæler deres drenge mere og lader dem slippe for husligt arbejde. Men det hænger især sammen med, at drengene pr. natur yder mest modstand, og de fleste mødre er konfliktsky. De søger derhen, hvor modstanden er mindst, og derfor er det stadig sådan, at døtrene får lov at lave mest husligt arbejde.

Socialforskningsinstituttet har beviserne. Skellet er stort. Også i det ny årtusinde. key