Forsker: Mænd er mere intelligente end kvinder

En hel del mænd vil hævde, at følgende er en ældgammel nyhed på linie med det selvfølgelige faktum, at Tyskland i sidste ende altid vinder i fodbold.

Men for dem, der ikke vidste det, kommer den ultimative afsluttende bemærkning på et gedigent parskænderi her: Mænd er mere intelligente end kvinder.

Den påstand mener professor i udviklingspsykologi Helmuth Nyborg, Aarhus Universitet, i hvert fald nu at have dokumentation for. Og der er ikke tale om nogen dårlig nytårsspøg, men om dybt seriøst og videnskabeligt forskningsarbejde gennem mere end 20 år.

Professoren har i løbet af årene testet 100 skoledrenge og 100 skolepigers intelligens via en såkaldt g-faktor test - en slags udvidet IQ-test - og derigennem fundet frem til, at mænd er mere intelligente end kvinder. Helt nøjagtigt 27 procent mere intelligente, hvis man forsøgsvis skal omskrive undersøgelsens resultat, som professoren selv kalder "en moderat kønsforskel,« til forståelige tal.

»Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke findes ufatteligt dumme mænd og meget kloge kvinder. Men testene viser, at mens der ingen kønsforskel er før 14 års alderen, så kommer den omkring 16 års alderen,« forklarer Helmuth Nyborg, der fremlagde sin undersøgelse på en konference i Cleveland, Ohio i USA i december.

»I praksis kan denne viden ikke bruges til meget. For eksempel kan det ikke hjælpe, når man skal ansætte folk, for en kvinde kan godt være lige så intelligent, det sker bare ikke så tit. Omvendt kan det forklare, hvorfor der er så få kvinder i højstatus fag. Men det kan ikke hjælpe til at ændre det faktum, for mellem 60 og 80 procent af intelligensen er arvelig betinget,« hævder professoren.

Klask. Det er en påstand, der slår hårdt i en tid, hvor det er mest populært og politisk korrekt at sige, at alle mennesker har et potentiale, der kan fremelskes og dyrkes gennem indlæring. Og der er da også masser af verbale tæsk - og absolut ingen medhold - til professoren og hans konklusioner fra andre danske hjerne- og intelligensforskere.

Undersøgelsen genopliver nemlig diskussionerne af, om man kan måle intelligens som en absolut og endegyldig størrelse, som Nyborg gør det, eller om man kan tale om flere former for intelligens, der ikke kan måles og afprøves i f. eks. en g-faktor test, sådan som resten af intelligensforskerne herhjemme hævder. De mener bl.a., at der også findes social og følelsesmæssig intelligens, der blot ikke er målbar.

Samtidig følger også en underliggende debat om, hvorvidt intelligens primært er biologisk og dermed arvelig betinget, som Nyborg og hans udenlandske ligesindede hævder, eller om den er baseret på miljøpåvirkning og dermed kan ændres ved den rette indlæring, som den anden gruppe indenfor intelligensforskningen hævder.

En af Helmuth Nyborgs kritikere er hjerneforsker Bente Pakkenberg, Bispebjerg Hospital. Hun afslørede for nogle år siden, at mænd har flere hjerneceller end kvinder, men at de alligevel ikke er mere intelligente af den grund.

»Man kan sagtens lave en test, som Helmuth Nyborg har gjort det. Det er der ikke noget angribeligt i, og der kan også være en stor grad af sandhed i det, han siger. Men intelligens er ikke noget klippefast og sort-hvidt på den måde. Ved den slags test måler man kun et af et menneskes mange facetter, og det betyder ikke, at ens liv derfra er defineret fra vugge til grav. Det har noget med en helt masse andre ting at gøre også, f.eks. social og følelsesmæssig intelligens,« siger Bente Pakkenberg. Teorien og tankerne omkring g-faktor testen bygger på en ide om, at intelligens ser ens ud hos alle og derfor kan måles som en absolut størrelse. I g-faktor testen sker det ved gennem 10-20 forskellige IQ-tests at måle folks evner indenfor bl.a. matematik, sprog, rummelighed og hukommelse og derved få et indblik i, hvor effektivt hjernen fungerer.

På den anden side står teorien om flere former for intelligens, der ikke alle er målbare på samme måde som g-faktor testen. En af guruerne her er Harvard University professoren Howard Gardner, der opererer med syv forskellige intelligenser, og bl.a. har inspireret psykologen Daniel Goleman til bestselleren "Følelsernes Intelligens".

Foranderlig

Denne del af intelligensforskningen, som er den mest populære netop nu, tror på, at intelligens er foranderlig og kan påvirkes af bl.a. indlæring.

»G-faktor teorien er uforanderlig og ufølsom overfor læring og er dermed en konserverende faktor, som siger, at enten er man heldig eller uheldig med sin intelligens. Og der er alt muligt, som peger på, at den teori ikke holder en meter. Intelligens handler også om at kunne fungere socialt sammen med andre mennesker, og det ligger ikke i generne. Mennesker skaber også hinanden. Det her er en forskel på pessimisme og optimisme på menneskenes vegne,« siger intelligensforsker Kjeld Fredens, vismand for Kompetencerådet.

Kritikken preller fuldstændig af på Helmuth Nyborg. Han mener nemlig ikke, at han har set beviser for, at følelser og social adfærd spiller ind på graden af intelligens.

»De snakker om holdninger og ikke om data. Kritikken har noget med politisk korrekthed at gøre. Vi har en ligeværds ideologi herhjemme, og den betyder, at ingen må være forskellige, og hvis du ikke er god til matematik, så er du nok god til at spille violin. Det er galt nok at tale om individuelle forskelle, men at tale om kønsforskelle gør mig til et foragteligt og dårligt menneske uanset, om det er rigtigt eller ej,« svarer Helmuth Nyborg, der kalder Howard Gardners højt roste arbejde " uvidenskabeligt" og "højst uinteressant".

Professoren i udviklingspsykologi arbejder i øjeblikket på en 700 sider lang bog om intelligens, som udkommer senere på året.

oson@jp.dk