Ekspert tvivler på ekspertvælde

Der findes nok en række overflødige råd og nævn, men de økonomiske gevinster, der er at hente på området, vil være beskedne. Og det er en myte, at udviklingen styres af eksperter. I stedet risikerer de bebudede nedlæggelser at gå ud over vigtige forskningsområder.

Det mener netop en ekspert, Erik Albæk, der er professor i offentlig forvaltning på Aalborg Universitet. I en kommentar til statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) nytårstale og planerne om nedskæringer i antallet af råd og nævn peger Erik Albæk på eksempler på, at samfundet netop ikke retter sig efter eksperternes anbefalinger.

- På et område som rygning blev de forslag, som vi i dag er ved at gennemføre, fremlagt allerede i begyndelsen af 1960'erne. Det har taget 40 år at komme igennem med, siger Erik Albæk.

Han peger også på, at den nuværende tendens til stramninger på retsområdet med for eksempel længere fængselsstraffe går stik imod eksperternes vurdering af, hvordan man får nedbragt kriminalitet.

Paradoksalt nok er der i de senere år sket et drastisk fald i antallet af udvalg, råd og nævn. Antallet toppede omkring 1980, men blev bragt ned i Poul Schlüters regeringstid, og denne tendens er fortsat siden.

- Den politiske cyklus er blevet så hurtig, at man ofte ikke har tid til at vente på oplæg fra et ekspertudvalg. Man skal handle hurtigere i dag, siger Erik Albæk.

Politikerne kan lytte - eller lade være

Anders Fogh Rasmussen nævnte i sin nytårstale, at man vil beskære på området og sikre, at eksperterne holder sig til at formidle faktisk viden, og at befolkningen ikke længere skal finde sig i "løftede pegefingre fra såkaldte eksperter".

- Der er en tendens til eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat, sagde Anders Fogh Rasmussen blandt andet.

Erik Albæk mener, at eksperterne på lige fod med andre parter kommer med input til den offentlige debat, men at det stadig er politikerne, der træffer beslutninger, og at de kan vælge at lytte eller lade være.

- Man kan også sige, at de råd og nævn rent faktisk sikrer, at bestemte emner kommer ud i den offentlige debat, mener han.

På det konkrete plan mener Erik Albæk, at man nok kan finde udvalg og råd, der har overlevet for længe. Men han frygter, at nedlæggelse af for eksempel forskningsenheder f.eks. Center for Freds- og Konfliktforskning vil efterlade et tomrum.

- Det tager typisk en årrække at opbygge et stærkt miljø med de rigtige internationale kontakter, og der kan man komme til at slå meget i stykker, når der bliver lukket ned, siger Erik Albæk til Ritzau.

Universiteterne har tabt i udviklingen

Selv om det samlede antal af råd og nævn er blevet begrænset, så er der i de senere år sket en stigning i antallet af videnscentre inden for "politisk korrekte" områder som etik, miljø, ligestilling og udlændingepolitik, påpeger en anden ekspert, professor i statskundskab Ove K. Pedersen, Københavns Universitet. Han mener, at det især er institutioner på disse områder, som regeringen har i kikkerten.

- Der er blevet oprettet en række centre og råd på disse områder i takt med, at man har satset på mere bløde reguleringsmidler end lovgivning. I stedet har man satset på en bearbejdning af holdninger, for eksempel på områder som rygevaner og spisevaner, siger Ove K. Pedersen.

Han påpeger, at den store taber i den udvikling har været universiteterne, der tidligere stod for en uafhængig videnskabelse på disse områder. I stedet er det overtaget af centre, hvor magten i bestyrelserne kan udøves af interessegrupper som for eksempel fagbevægelse eller kvindebevægelser.

Ove K. Pedersen mener, at det bliver spændende at se, hvad der vil ske, når råd, nævn og institutioner bliver nedlagt. Umiddelbart er der ikke udsigt til, at opgaverne føres tilbage til universiteterne, for ifølge Anders Fogh Rasmussen skal de sparede midler gå til forbedringer i sundhedsvæsnet.

Ove K. Pedersen mener dog, at det i en vis grad kan være rimeligt at tale om et ekspertvælde i forbindelse med den offentlige debat.

- Vidensdannelsen er ekspertliggjort. På mange områder kræver det en ekspertviden for at få en offentlig debat på et kvalificeret niveau. Den folkelige debat som sådan tror jeg ikke meget på, det er i høj en grad en myte, mener Ove K. Pedersen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.