Atomplaner mod Danmark under Den Kolde Krig

Danskerne kunne allerede i begyndelsen af en krig have risikeret at blive ramt af ikke bare en, men flere atombomber, hvis Den Kolde Krig blev varm.

Gennemgang af de arkiver, der er åbnet efter Warszawa-pagtens sammenbrud, afslører, at Danmark var et særdeles interessant område i de øvelsesplaner, som pagten opererede med.

I forbindelsen med den udredning om Den Kolde Krig, som Institut for Internationale Studier er i gang med, og som Folketinget diskuterer på tirsdag, har man allerede offentliggjort nogle af de elementer, der indgår i undersøgelsen.

Det drejer sig om en artikel af den polske forsker, Wroclaw-historikeren Pawel Piotrowski, der via indsigt i de polske arkiver og samtaler med tidligere højtstående officerer har rekonstrueret de militære planer mod Danmark.

Heraf fremgår det, at Polen i 1961 fik Kremls godkendelse til en såkaldt frontoperationsplan. Danmark var målet allerede i første fase. Den polske fjerde armé var udset til at til at besætte Danmark. I erkendelse af, at styrken var svag, blev det besluttet at forstærke den med massiv anvendelse af kernevåben.

I det hele taget var brug af atomvåben tit en hel central mulighed i Warszawa-pagtens angrebsplaner langt op i 80'erne.

»Praktisk talt enhver stabsøvelse blev afgjort med massivt brug af kernevåben,« skriver den polske historiker, som har fundet beviser på, at man i 1961 opererede med muligheden for omfattende atomvåbenangreb mod NATO-landene.

For hurtigst muligt at trække Danmark ud af krigen, skulle der i 1961-planen rettes atomvåbenangreb mod Esbjerg og Roskilde. Bagefter skulle den danske befolkning advares mod at gøre modstand. Truslen var yderligere atomangreb.

Af et operationsdirektiv for Kystfronten fra maj 1967 fremgår det, at der skulle opereres med 57 atomvåbenangreb med en samlet sprængkraft på 3200 kiloton. Målene var ud over byer i Tyskland, Holland og Belgien også København og Odense.

Den polske historikers artikel viser i lighed med en række andre arkivfund, at Danmark næppe ville slippe let, hvis en tredje verdenskrig brød ud. Men kilderne fortæller dog ikke noget om, hvor stor risikoen var for, at en krig ville bryde ud.

Central mulighed

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger peger det hidtil gennemgåede materiale endvidere på, at fra 1961 indgik et angreb med atomvåben mod Danmark altid som en central mulighed i Warszawa-pagtens planer.

Beherskelse af Østersøen var af flere grunde helt central og afgørende for ikke alene kontrollen af søvejene mod blandt andet Atlanterhavet, men også for kampene i Nordeuropa, blandt andet fordi skibene i Østersøen kunne bruges som affyringsramper for raketter, rettet mod det nordlige Europa.

Planerne afslører, at der i givet fald næppe ville blive sparet på atomvåbnene mod Danmark. I øvelsesplaner fra 1970'erne blev der opereret med muligheden for brug af kraftige atomvåben, som kunne være op til et par hundrede gange større end den atombombe, der faldt over Hiroshima.

1. sektion, side 5

INDBLIK, Side 5