En epoke slutter på Risø
Det er længe siden, der blev forsket i kernekraft på Forskningscenter Risø. Nu glæder forskerne sig til at få nedlagt de 40 år gamle atomanlæg, så de ikke længere skal forbindes med atomkraft, mens Greenpeace foreslår et museum over dansk atomkraft.
Når Risøs atomanlæg i løbet af de kommende år bliver endeligt nedlagt, er en epoke slut. Afviklingen af anlæggene er det endelige farvel til atomkraft i Danmark.
Regeringen fremsatte forleden et beslutningsforslag om at nedlægge det danske atomanlæg hurtigst muligt, så området senest om 20 år er helt fri for radioaktivitet.
Forslaget modtages positivt på Risø.
»Det er vores egne analyser og indstillinger, der ligger til grund for det, så det bakker vi fuldstændig op,« siger Forskningscenter Risøs direktør Jørgen Kjems.
Permanent depot
Videnskabsminister Helge Sander (V) vil desuden arbejde på at få oprettet et permanent depot for lav- og mellemaktivt atomaffald på dansk jord, men vil endnu ikke pege på, hvor et sådant depot skal ligge. Depotet skal debatteres grundigt med befolkningen og Folketinget og først vedtages endeligt om to år.
Også hos Greenpeace er man positiv over for regeringens forslag.
»Det ville være fuldstændig umoralsk at sende affaldet til udlandet. Vi må selv tage os af vores affald,« siger Tarjei Haaland, energi- og klimamedarbejder i Greenpeace.
Han mener, at depotet bør placeres der, hvor reaktorerne ligger i dag. Det samme foreslog SF's forskningsordfører Anne Grete Holmsgaard i går i Jyllands-Posten.
»Den slags anlæg hiver man ikke ned på en eftermiddag. Der er ingen grund til at sprede det radioaktive materiale,« siger Tarjei Haaland.
Ikke bekymret
Risøs direktør ønsker ikke at kommentere depotets eventuelle placering:
»Indtil videre er Risø vært for den midlertidige opbevaring af affaldet. Jeg har ikke en mening om placering og vores bestyrelse har endnu ikke debatteret det,« siger han.
Selvom depotet bliver placeret på Risø - eller et andet sted i Danmark - burde der ikke være grund til bekymring, siger Risøs eksperter.
»Langt det meste lav- og mellemaktivt affald skal man faktisk spise, før det gør skade, og teknisk er det ikke så vanskeligt at opbevare. Vi går jo allerede op og ned af affaldet i dag,« forklarer Knud Brodersen, konsulent i radioaktivt affald.
Midlertidigt lager
Risø har fungeret som midlertidigt lager for dansk radioaktivt affald siden begyndelsen af 60'erne.
Når man indretter et permanent depot, som det der formentlig skal bygges i Danmark, laver man undersøgelser, der sikrer, at depotet efter 200-300 år er uskadeligt for omgivelserne, forklarer afdelingschef Mogens Bagger Hansen. Indtil da tager man løbende prøver og inspicerer depotet for at sikre sig, at der ikke sker skadelige udslip.
»Meget af det lav- og mellemaktive affald kan vi allerede i dag håndtere i hånden og uden beskyttelse. Resten må vi håndtere via fjernbetjening og beskyttelse,« forklarer han.
Håndterer man mellem- eller højaktivt affald forkert, risikerer man at blive udsat for stråling, som ødelægger cellerne og giver øget risiko for kræft.
Udover at oprette depotet ved Risø foreslår Greenpeace, at man opretter en form for museum ved det nedlagte atomanlæg.
»Folk skal kunne se, at det var godt, vi ikke fik atomkraft. Når det er så vanskeligt at skaffe sig af med affaldet fra et lille forsøgsprojekt - tænk så på, hvis vi havde haft atomkraftværker,« siger Tarjei Haaland.
Risøs direktør Jørgen Kjems er imidlertid ikke vild med ideen:
»For mig er et museum ikke det mest oplagte. Jeg forbinder Risø med en pulserende arbejdsplads. De vindmøller, der bliver sat op rundt omkring, er et meget flottere monument over afskeden med atomkraft,« siger han.
Miljørigtige projekter
I det hele taget kan Risøs 725 ansatte godt blive lidt trætte af at blive forbundet med atomkraft.
»Forskningen i kernekraft stoppede i 80'erne. I dag går halvdelen af vores indsats på nye miljørigtige energiformer. Risø er et fantastisk godt navn blandt dem, der kender os, og derfor er vi kede af at skifte det ud. Men samtidig er det jo et problem, når vi ikke kan frigøre os fra det billede, den brede befolkning har. Det arbejder vi på,« siger Jørgen Kjems og fortsætter:
»Det er en epoke, der slutter, når atomanlæggene er væk. Det markerede vi, da vi havde 40 års jubilæum ved at udgive en bog. Det gamle Risøs historie er skrevet. Og det nye Risøs historie er godt begyndt, men den står desværre ikke så stjerneklart i befolkningen.«