Panik over børns ufarlige kramper
Hver år får over 2000 danske børn feberkramper. Selv om kramperne er ufarlige, går mange forældre i panik: De tror, at børnene er ved at dø.
Flere tusinde danske forældre oplever hvert år, at deres lille febervarme barn pludselig vender det hvide ud af øjnene, mister bevidstheden og går i kramper. Det er harmløse feberkramper, men de fleste forældre kender intet til sygdommen og går i panik, fordi de tror, at deres barn er ved at dø.
»Feberkramper er den hyppigste form for kramper blandt børn, og årligt har flere end 2000 børn et anfald. Alligevel viser undersøgelser, at kun 25 pct. af forældre kender til sygdommen, og to tredjedele tror, at deres barn er ved at dø, når de har kramperne. Og forældrene aner ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe deres barn, fortæller Mogens Vestergaard, der er læge og netop har forsvaret en ph. d.-afhandling om feberkramper:
»Mange forældre tænker, at nu dør mit barn. De går i panik, og nogle begynder at dunke barnet i ryggen, give det hjertemassage eller stikke fingeren i halsen på det, fordi de tror, det er ved at blive kvalt,« fortæller han.
Undersøgelser af forældres reaktioner på et feberkrampeanfald har vist, at 12 pct. af forældrene tror, at barnet er ved at blive kvalt, eller at det har meningitis. Derfor reagerer de så voldsomt, men i virkeligheden er kramperne helt ufarlige:
»Barnet er ikke ved bevidsthed, så det har ikke smerter og kan ingenting huske fra anfaldet. De fleste anfald er ovre efter få minutter, og barnet har ingen men efter anfaldet. Derfor er det bedste, forældrene kan gøre, at forholde sig rolige og så sørge for, at barnet ikke skader sig selv, mens det har kramper,« siger Mogens Vestergaard, der anbefaler, at alle børn med første feberkrampeanfald bliver indlagt med det samme.
På sygehuset undersøger lægerne barnet for at sikre sig, at feberen ikke skyldes en alvorlig sygdom. Oftest viser det sig, at det er simple infektioner som en forkølelse eller mellemørebetændelse, der ligger bag. Meningitis eller hjernebetændelse er en sjælden årsag til, at børn har kramper i forbindelse med feber.
Men efter undersøgelsen af barnet kommer den del af behandlingen, som lægerne bruger mest tid på: at berolige og informere forældrene. Det fortæller dr. med. og overlæge på Børneafdelingen på Skejby Sygehus, John R. Østergaard:
»Alle forældrene er chokerede. Selv dem, der kendte noget til feberkramper inden. Derfor tager lægen en lang samtale med forældrene om, hvad feberkramper er og gør meget ud af at fortælle, at selv om det ser voldsomt ud, er det ganske ufarligt.«
Alle internationale og danske undersøgelser giver ham ret. Hverken krop eller hjerne tager skade af kramperne, og den eneste følgevirkning, der er konstateret, er, at feberkrampebørn har en let øget risiko for at få epilepsi senere. Det sker dog kun for fire ud af 100 feberkrampebørn.
Hvorfor feberkramperne i det hele taget opstår, er der endnu ikke nogen, der ved.
Mogens Vestergaard har i sin ph. d.-afhandling, i samarbejde med forskningsenheden på fødeafdelingen ved Skejby Sygehus, børneafdelingen samme sted og Institut for Epidemiologi og Socialmedicin på Aarhus Universitet, undersøgt mulige forklaringer på kramperne. Ligesom mange andre almindelige sygdomme opstår feberkramper formentligt som et resultat af et samspil mellem arv og miljø:
»Det er velkendt, at et eller flere gener spiller en afgørende rolle. Vi fandt således, at risikoen for feberkramper er særligt høj, hvis barnets ældre søskende har haft mange anfald. Derimod er vores viden om miljøets betydning mere begrænset. Vi fandt ud af, at børn med en lav fødselsvægt og børn født for tidligt har en øget risiko for feberkramper. Derimod tydede vores data ikke på, at moderens ryge-, alkohol- og kaffevaner under graviditeten spiller en afgørende rolle for udvikling af sygdommen,« lyder Mogens Vestergaards konklusion.