En ægte popstar

Han grunder længe over spørgsmålet.

Havde en purung Søren Sko stået i en Popstars kø ved Musikhuset i Århus, hvis nogen havde opfundet konceptet dengang? »Jeg ved det ikke,« svarer han tøvende.

Atter en lille pause - timet stort set som de melodiske fraseringer, der har været med til at give Søren Sko tilnavnet "landets bedste vokalist" - før han smiler og indrømmer.

»Altså, da jeg var i deres alder, var jeg overbevist om, at jeg skulle være skuespiller. Jeg gik til optagelsesprøve på Skuespillerskolen i Århus, og havde taget timer hos en skuespiller for at forberede mig. Mens jeg stod der på scenen til prøven, gik det op for mig: Hold kæft, hvor er jeg dårlig til det her! Det duede bare overhovedet ikke, og det skyndte jeg mig at sige til dem,« siger Søren Sko.

»I virkeligheden er jeg en meget blufærdig person. Det ville have krævet en stor overvindelse for mig at gå til audition på Popstars. Jeg er ikke født til scenen, og jeg er heller ikke typen, der rejser sig op til en fest og bryder ud i sang.« Det behøver Søren Sko faktisk slet ikke forklare. Han møder op til interviewet i København ganske u-stjernet og begynder med at undskylde, at han er nødt til at have mobiltelefonen tændt.

Ondartet nyresten

»Jeg er faktisk indlagt,« forklarer han. En ondsindet nyresten besluttede sig et par dage før til at tage turen rundt i hans indre systemer. Det gør avs. Endda midt under indspilningerne til hans nye plade, "FaithLoveHope", der skal udkomme til oktober. Mobiltelefonen fungerer nu som hotline til Rigshospitalet - afdelingen for uønskede sten i bevægelse.

Det er nu ikke derfor, at den nye plade er blevet en anelse forsinket. At være dommer i Popstars - tv-serien hvor en ung pige eller dreng vinder en hurtig vej til pladekontrakt og berømmelse - var en stor udfordring for Søren Sko. Også selv om den kom lidt på tværs af pladen. Men nu er vinderen kåret bag kulissen, og vi tv-seere kan fra på tirsdag begynde at følge popkampen på tv. Med de alenlange køer af unge, uprøvede kræfter. I både Århus og København sang de så godt, de nu kunne, i håbet om at gå rent ind hos de tre dommere, danseren og koreografen Tonia, manageren Simon Juncker og så Søren Sko.

»Det var skide skægt at være med til den første omgang Popstars sidste år. Nu havde jeg også set hele konceptet, og derfor vidste jeg, at der i den danske version er seriøse og ordentlige folk hele vejen igennem processen til at sikre kvaliteten.«

Ingen skrupler

Derfor havde Søren Sko ingen skrupler ved at sige ja til Popstars, som ellers fra andre i musikbranchen har fået hug. For at stikke de unge blår i øjnene: Fordi der øjensynligt ikke skulle findes en let og smart vej til toppen. Den sande stjerne er lavet af hårdt slid i øvelokalet og masser af afvisninger fra pladeselskaberne.

»Den kritik rager mig en høstblomst. Der er nu heller aldrig nogen i branchen, der personligt har henvendt sig og kritiseret serien eller min deltagelse,« siger Søren Sko.

»At komme frem i musikverden kan gøres på mange forskellige måder. Det er langt fra et nyt koncept at caste for at danne nye grupper eller finde nye solister. Det har branchen gjort i mange, mange år. Med drengebands begyndte det vel egentligt tilbage med New Kids on the Block. Det nye er blot, at vi via kameraerne får lov at følge processen. Og jeg kan godt forsikre om, at de, der når langt i denne her Popstars proces, har arbejdet hårdt. De har svedt som små heste,« siger Søren Sko.

Som dommer var han især overrasket over, at så mange drenge mødte op til de første auditions.

»Drengene havde mere selvtillid og var knap så bange for at trykke den af. Også selv om de ikke havde en tone i livet. Men længere hen i processen udlignede den forskel sig. Pigerne fik mere selvtillid efterhånden som de slap gennem flere nåleøjer,« vil dommeren godt afsløre.

10 rigtigt gode

Cremen af talentmassen er han heller ikke i tvivl om: »Ud af de 2000 til de første auditions var der ti rigtig fede sangere. Og sådan skal det også være. Der skal være langt mellem talenterne.«

Netop rollen som den, der stopper festen for et håbefuldt, ungt menneske, var den største bekymring for den etablerede stjerne.

»Min rolle var at lytte til stemmer. Ikke kigge efter skæve tænder og manglende udstråling. På forhånd talte vi meget om, hvordan vi bedst valgte folk til - og dermed andre fra. For mig var det meget vigtigt hele tiden at begrunde vores valg. Ikke bare sende folk afsted med et nej. Men det var svært, det indrømmer jeg gerne, især efterhånden som udvælgelserne snævrede ind. Heldigvis var der kun ganske få, der brød helt sammen,« siger Søren Sko.

Om sidste års vindere, EyeQ, bryder sammen eller bare drukner i opfølgerens opmærksomhed, tør han ikke spå om. Sidste år fungerede han som stemmetræner og vokalproducer for pigerne, da de havde vundet og skulle i gang med pladeindspilningen.

»De vil nok ryge lidt i baggrunden. Men jeg vil til enhver tid påstå, at de fire piger har noget i sig. De er i fuld gang med en ny plade, og deres fremtid afhænger meget af de folk, de har omkring sig.« På det personlige plan bekymrede Søren Sko sig også en smule om den opmærksomhed, der følger med at være med i Popstars.

»Jeg var kun med i én udsendelse i den første Popstars serie. Og jeg var ved at blive rykket i stykker i børnehaven, da jeg hentede unger. Den opmærksomhed kom helt bag på mig. Det har jeg aldrig prøvet før - selv da vi solgte 200.000 plader med Sko/Torp. Derfor måtte jeg overveje, om jeg gad være så kendt,« siger Søren Sko.

Et paradoks, erkender han - i forhold til, at "kendt for enhver pris" er drivkraften for de fleste i Popstars-køen.

Prisen for berømmelsen

»For mig drejer det sig om at finde gode stemmer, sangtalenter til branchen. Jeg sagde ikke til de unge, at det ikke er sjovt at være berømt. Men jeg fortalte dem om prisen for berømmelsen, og hvordan kan vælge at tackle forskellige aspekter af det liv, der følger med berømmelse. For mit vedkommende har det kun været sjovt at være berømt på scenen. Jeg elsker at stå og synge for et publikum. Men når koncerten er slut, vil jeg helst bare have lov at tage hjem og være i fred med min familie. Berømmelse er ganske enkelt uinteressant.«

Og hjem er en nedlagt præstegård på Djursland, hvor Søren Sko bor med sin kæreste og deres to sønner, Oscar på otte og Tobias på fem år. Og hans forsigtige forhold til den anden side af medaljen, har gjort ham til en atypisk stjerne. Han er aldrig "fange på fortet", han laver ingen natklubskandaler og dukker aldrig op til præmierer og blitzlys. I stedet henter sangstjernen børn i børnehaven, vasker tøj og laver mad, når han altså ikke lige er i København for at indspille plader. Faktisk er hans pladeselskab helt holdt op med at melde ham til de bureauer, der sørger for at skaffe kändisser til receptioner og præmiere og sladder til bladene.

»Kynisk set så var pladeselskabet glade for, at jeg sagde ja til Popstars,« erkender den side af Søren Sko, der trods alt erkender, at pladesalg også er promotion. På den kunstneriske side glæder han sig til at sende den nye plade afsted. Det er hans fjerde soloplade, og for første gang har han været alene om både teksterne - men også al musikken. Det sidste krævede, at han langt om længe måtte lære at spille et instrument.

»Jeg har øvet i to år, og jeg kan nu spille guitar,« siger han stolt. »Før havde jeg Palle (Torp - makker i duoen Sko/Torp, red.) til at skrive musikken, så det var ikke nødvendigt, at jeg kunne spille. Jeg var for doven til at lære det. Til min nye plade havde jeg noget på hjerte, som jeg ville være alene om at fortælle,« siger Søren Sko, der betegner det kommende album som "mere guitar-rocket" end den hidtidige soul'ede og tilbagelænede stil, der har præget ham siden Sko/Torp dagene.

Og så forsikrer han, at vinderen af denne runde Popstars ikke synger kor på hans nye plade.

»Jeg kræver mere erfaring af mine korfolk. Jeg har fundet den fedeste korsanger i England, Priscilla Jones, der blandt andet har sunget sammen med Craig David,« fortæller Søren Sko. Så selv med 1. pladsen i tv, pladekontrakt og berømmelse vokser tonerne ikke direkte ind i toppen af poppen.

jette.aaes@jp.dk

SØREN SKO