Danskerne er stadig næsthøjest i Europa
Danske kvinder og mænd har nået toppen og bliver ikke højere. Men vi er stadigvæk næsthøjest i Europa.
Danske kvinder og mænd skal ikke forvente at blive højere end deres forældre. Vi har brugt vores genetiske potentiale og bliver ikke højere, vurderer forskere.
»Befolkningen har flyttet sig fænomenalt meget i de forgangne 150 år. Vi er blevet godt 15 centimeter højere, men nu er udviklingen gået i stå. Vi har nået grænsen,« siger Jesper Boldsen, lektor på Den Antropologiske Database ved Syddansk Universitet i Odense.
Højden er uændret
I 1850'erne var gennemsnitshøjden blandt unge mænd til session 165 centimeter, og den er vokset støt gennem årene. Men siden 1980 har højden været uændret omkring 180 centimeter, og i første halvår af 2002 viser tal fra sessionen en gennemsnitshøjde på 180,1 centimeter.
Forskere på Forskningsinstitut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen arbejder med den hypotese, at sundhedstilstanden for spædbørn har væsentlig indflydelse for, hvor høje de bliver senere i livet. En endnu ikke offentliggjort artikel fra forskerne bekræfter, hvad de så klare tegn på allerede midt i 1990'erne:
At unge mænd i Danmark er holdt med at vokse, og at det skyldes, at deres sundhedsforhold som børn ikke kan blive meget bedre.
En god indikation
»Dødeligheden i det første leveår er en god indikator for sundheden i et land. Den faldt indtil 1960 i Danmark og er ikke faldet yderligere. Derfor toppede mænds højde 20 år senere, da disse småbørn var blevet store og værnepligtige,« siger professor Kim Fleischer Michaelsen.
»Især ernæring og infektioner påvirker dødeligheden. Når den dødelighed kommer under fire promille pr. 1000, stiger højden ikke mere. Det kan vi se statistisk, men andre ting tyder også på det. For eksempel steg højden i Japan dramatisk over 30 år, og det meste af stigningen kom før tre-års alderen.«
Jesper Boldsen mener derimod, at sundhedstilstanden kun har svag indflydelse.
»Vi ved ikke sikkert, hvorfor vi gennem tiden er blevet højere. Forklaringen er typisk lavere sygelighed, bedre levevilkår, hygiejne og ernæring. Men hvis man virkelig går tæt med en række befolkningsbaserede undersøgelser, så kan det kun forklare en lille bitte del,« siger Jesper Boldsen.
Han mener i stedet, forklaringen er den store tilflytning til byerne i begyndelsen af det tyvende århundrede.
Tilflytningen gav flere ægteskaber mellem land og by-folket og gav generne en ekstra rystetur.
Resultatet var en optimal udnyttelse af vores muligheder.
Næsthøjest i Europa
Hollænderne er med 181 centimeter de højeste i Europa tæt forfulgt af de danske unge. I de sydeuropæiske lande fortsætter de med at vokse, men f.eks. portugiserne måler til gengæld heller ikke mere end 173 centimeter i gennemsnit.
De danske forskeres hypotese er, at sydboerne vil fortsætte med at vokse, indtil sundhedstilstanden for spædbørnene i disse lande bliver lige så god som i Danmark og resten af Norden.