Far og datter må leve med mistanken

Selv om Louise Laursen torsdag blev frifundet for at have dræbt sin mor, Hanne Lene Flachmeyer, slipper hun - og dermed også faderen - næppe for at have mistanken hængende over hovedet resten af livet. For hun eller faderen, chefoverlæge Jan Flachmeyer, er de eneste mulige gerningsmænd.

Kun de to var til stede i forældrenes hus den nat i juli 2006, da moderen blev dræbt med syv knivstik. Og anklagemyndigheden har ingen planer om at tiltale Jan Flachmeyer.

»Der er ikke og har ikke på noget tidspunkt været grundlag for at rejse tiltale mod Jan Flachmeyer. Det har frifindelsen af Louise Laursen ikke ændret på,« siger statsadvokat Elsemette Cassøe, der førte sagen for nævningetinget i Vestre Landsret i Aalborg.

Ingen tiltale mod faderen

»Kun hvis der fremkommer væsentlige nye oplysninger, som ville have medført et andet resultat, kan sagen genoptages. For Jan Flachmeyers vedkommende kan sagen i så fald genoptages af anklagemyndigheden, fordi vi har truffet afgørelsen om ikke at tiltale ham. For Louise Laursens vedkommende er det Den Særlige Klageret, fordi landsretten har truffet afgørelsen i hendes sag,« siger statsadvokaten.

Med mindre der kommer en tilståelse, tyder det vel ikke på, at der dukker nye beviser op?

»Det er din konklusion,« lyder svaret fra Elsemette Cassøe.

Morder går fri
Indtil videre må samfundet altså affinde sig med, at morderen går fri, selv om der kun er to mulige gerningsmænd.

Elsemette Cassøe kan godt forstå, hvis det er svært at acceptere, men hun må give Louise Laursens forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, ret: I retssystemet har man den sikkerhed, at der skal være en overvægt af beviser, for at man kan dømmes. Hvis sagen har to muligheder, og der ikke er den overvægt, skal man gå fri.

Juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet, sammenligner sagen med Blekingegadebandens røveri mod Købmagergades postkontor i 1988, da politiassistent Jesper Egtved Hansen blev dræbt.

Seks deltog i røveriet, men de dækkede over hinanden, og der blev end ikke rejst tiltale mod nogen af dem for drabet.

Det kan virke grotesk

»Selv om der kun er to mulige gerningsmænd, kan man ikke bare dømme den anden, selv om den første bliver frifundet. Jeg har ikke fulgt med i den konkrete sag, men hvis en person er tiltalt for at have begået et drab, og det kun er f.eks. 80 pct. sandsynligt, at det er gerningsmanden, skal vedkommende gå fri. Men det kan da virke grotesk, når der kun er to mulige,« siger Gorm Toftegaard.

Politiinspektør Verner Holm, Nordjyllands Politi, har ikke planer om at genoptage efterforskningen i sagen.

»Politiets efterforskning har omfattet hele sagen. Begge har været sigtet, men sigtelsen blev frafaldet mod den ene, og den anden blev tiltalt. Sagen er nu afgjort med en frifindende dom. Jeg må medgive, at der går en morder fri derude, uden at vi kan pege på nogen,« siger Verner Holm, som i øvrigt først er tiltrådt i jobbet, efter at sagen var efterforsket.

Ingen ankemulighed
Anklagemyndigheden kan ikke anke sagen til Højesteret, sådan som systemet er indrettet i dag.

Højesteret kan nemlig ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet i straffesager.

Derfor er en frifindelse ved et nævningeting endegyldig. For at blive dømt skyldig, skal 8 af de 12 nævninge stemme for.

Fra næste år ændres reglerne, så en nævningesag kan starte ved byretten, og det giver mulighed for at anke skyldsspørgsmålet til et nyt nævningeting ved landsretten.

Efter de nye regler skal juridiske dommere og nævninge votere sammen, hvor nævningene i dag afgør skyldsspørgsmålet alene. I byretten skal deltage seks nævninge og tre juridiske dommere, og i landsretten ni nævninge og tre dommere.

Læs interviewet med Louise Laursen i Morgenavisen Jyllands-Posten