Den hvide drøm
Jørgen Bender, som skabte dronning Margrethes og prinsesse Alexandras brudekjoler, er død, og nu gættes der på, hvilken designer der får opgaven at skabe den hvide drøm til Mary Donaldson.
En enkel, elegant og bedårende smuk kjole, der afspejler den kommende kronprinsesses skønhed og strålende personlighed.
Danske designere og modeskabere er ikke i tvivl om, at Mary Donaldson vil ligne en drøm, når hun træder ind i kirken på sin bryllupsdag næste forår.
Til gengæld er der mange bud på, hvem der skal kreere brudekjolen. Designernavne som Julie Fagerholt, Jørgen Simonsen, Violise Lunn og Henrik Hviid bliver nævnt i flæng. Men ingen ved noget med sikkerhed.
Da daværende prinsesse Margrethe skulle giftes i 1967, fik den unge modeskaber Jørgen Bender opgaven. Som han løste til datidens store beundring med en enkel og uhyre elegant kjole, der var syet i såkaldt prinsessefacon, så forsømmene dannede en frakke.
Bender blev dronningens foretrukne kjoleskrædder, ligesom han var manden bag brudekjolerne til såvel prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie.
I 1995 stod Jørgen Bender også for designet af prinsesse Alexandras kjole, da hun blev gift med prins Joachim en iskold novemberdag.
Men skaffede den daværende tronfølgers kjole Bender anerkendelse, var der mere delte meninger om Alexandras kjole. Nogle mente, den var for stor til den lille, spinkle pige, andre fandt, at den sad dårligt om livet på hende. Og atter andre skældte ud over, at den var for stille og traditionel.
Siden Benders død i 1999 har ingen markeret sig som fast hofleverandør af store rober til kongehuset.
Udenlandsk designer?
Derfor gisnes der om, at Mary Donaldson kunne finde på at vælge en designer fra sit hjemland til opgaven. F.eks. Collette Dinnigan, der er med på den officielle showkalender i Paris.
Et andet bud går på, at ordren går til et af de kendte franske eller italienske modehuse som for eksempel Valentino, der er kendt for sine romantiske og overdådigt elegante brudekjoler til alverdens berømtheder. For eksempel blev den nuværende græske kronprinsesse Marie-Chantal gift i en Valentino-model.
Omvendt har Mary Donaldson i flere omgange benyttet unge danske designere som Britt Sisseck og Julie Fagerholt, der begge har syet festkjoler til Mary, og den kommende kronprinsesse overværede både designeren Malene Birgers debutshow og firmaet Days modeshow under modeugen i København for nylig.
En langvarig affære
Skræddermester Annette Freifeldt, der har overtaget sin far Celli Freifeldts skrædderi og værdigheden som kongelig hofleverandør, er sikker på, at ordren allerede er afgivet.
»En brudekjole i den klasse skal der bruges mange måneder på. Der holdes mange møder mellem designeren og bruden, der skal tegnes skitser, der skal syes prøver i lærred, og der skal rettes til igen og igen. Kjolen skal jo være perfekt,« siger Annette Freifeldt.
Hun tror mest på, at brudekjolen bliver til i et samarbejde mellem en dansk designer, måske med base i udlandet, og et dygtigt skrædderi herhjemme.
For der findes mange sprudlende danske designere, men ikke mange, der vil kunne sy en kongelig brudekjole, hvor hver enkelt søm skal være i orden.
Marys brudekjole bliver efter hendes bud i den enkle stil, og det er i enkelheden, det svære ligger.
»Jo flere draperinger, jo bedre kan man skjule fejlene. Denne brudekjole skal syes som en haute couture-kjole, hvilket ikke kan overlades til selv den dygtigste amatør. Den må for alt i verden ikke ligne en joke, som så mange andre designerkjoler, man ser,« siger hun.
Som pustet på
Uanset hvem, der kommer til at skabe kjolen, ligger det fast, at der stilles ganske særlige krav til en kongelig brudekjole.
Først og fremmest skal den syes i et materiale, der holder sig perfekt hele dagen og natten og desuden kan bevares for eftertiden. Hvilket formentlig betyder en slags silke som taft, crepe eller zibeline.
Kjolen skal forsynes med et underskørt, så den ikke slår folder eller glider ind mellem benene på bruden, og den skal i det hele taget bære sig selv og ikke kræve ustandseligt at blive arrangeret. Og den må hverken virke vovet eller udfordrende, hvilket stiller krav til halsudskæring og ærmer.
Bruden skal kunne bevæge sig frit og for eksempel kunne vinke ubesværet.
Svedrande under armene er utænkelige, ligesom kjolen ikke må krølle mere, end designet eventuelt lægger op til. Der skal være plads til et lille lommetørklæde, og sløret må ikke tynge eller klaske sammen.
»I det hele taget skal kjolen være frisk og hvid og helst se ud som om, den er pustet på. Og så skal den også gøre sig på sort/hvide billeder,« forklarer Anders Bundgaard, der lægger vægt på, at kjolen skal understrege brudens personlighed, så gommen kan kende sin brud, når hun træder ind i kirken.
»En brudekjole er en meget personlig ting, og derfor skal kjolen skabes, så den afspejler den utvivlsomt ganske særlige pige, Mary er, når kronprinsen har valgt hende,« siger han.
Anders Bundgaard mener, uden at ville gætte på et eksakt beløb, fordi det afhænger af såvel kjolens snit som antallet af broderier, og hvor meget håndarbejde kjolen kræver, at den kommende kronprinsesses kjole kan koste alt mellem 70.000 kr. og en mio. kr.