Rævehvalpe søger plejefamilier

Et lille rævehoved kigger nysgerrigt frem fra lågen i buret. Blanke øjne kigger sig omkring inden ræven kaster sig over kattemaden, der er lagt frem. Buret er indrettet med grene og visne blade og er forbundet med en kunstig rævegrav.

Rævehvalpen er ca. syv uger gammel. Den har boet her på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation i Nærum i en måned, sammen med to andre rævehvalpe, der er blevet fundet alene og forkomne i Nordsjælland.

John Hørdum, som plejer dyrene på stationen, sidder på grenene i buret. Ræven springer rundt om ham, men kommer ikke helt tæt på.

»Det er en kunst at holde dem så vilde som muligt. Vi gør alt for, at de ikke skal blive tamme. En tam ræv er en død ræv,« konstaterer John Hørdum.

Derfor undgår han at have for meget kontakt med hvalpene og giver dem en smag af vildskaben ved at lægge større insekter ind i buret, og indimellem tilskadekommne fugle, som alligevel ikke vil overleve.

Trafikken dræber
Vildtplejestationen modtager hvert år flere kuld moderløse rævehvalpe fra hovedstadsområdet. Når de skal tilbage i naturen kræver det en glidende tilvænning, og derfor leder Dyrenes Beskyttelse efter mennesker på Sjælland, der vil hjælpe dem. Når det er et særligt sjællandsk fænomen, hænger det sammen med befolkningstætheden, forklarer Michael Carlsen, zoolog i Dyrenes Beskyttelse:

»Hvis et kuld ræveunger efterlades midt i en skov i Jylland, er der ingen, der finder dem, men her er der meget stor sandsynlighed for, at de vil være i nærheden af mennesker. Desuden er trafikken meget hård ved dem i hovedstadsområdet, hvilket fordobler dødeligheden,« vurderer han.

Rævehvalpenes mor kan være dræbt af trafikken, af menneskeopsatte fælder eller skab.

»Der er sket et kæmpe indhug i rævebestanden, og mange steder er der slet ikke ræve længere,« forklarer John Hørdum.

Han mærker selv rævens tilbagegang ved, at der bliver indleveret usædvanligt mange fiskehejre-unger. De bliver normalt ædt af ræve, når de falder ud af reden og kommer til skade, men det sker ikke i øjeblikket.

På den måde har ræven en slags skraldemands-funktion, ligesom den også formodes at holde minken i skak, forklarer Michael Carlsen.

Kæmper mod sit ry
Alligevel har ræven et blakket ry og betragtes af mange som et skadedyr. Rævene kan smitte hunde med hudsygdommen skab, som dog forholdsvist enkelt kan behandles hos dyrlægen. En anden ting, der har gjort folk forskrækkede for ræven, er bændelorm.

»Det er utrolig sjældent, at bændelorm forårsager skade hos mennesker, så frygten er meget overdrevet. Meget sjældent kan mennesker indtage æg fra bændelorm, f.eks. fra en gulerod, men i de fleste tilfælde vil immunforsvaret klare den,« forklarer han.

Hvis man vil hjælpe et kuld rævehvalpe, kræver det hverken penge eller særlig meget arbejde. Men man skal have god plads, bo tæt på et skovområde og ikke have naboer for tæt på, så rævene kan være i fred, mens de langsomt vænner sig til naturen.

Det fungerer sådan, at Dyrenes Beskyttelse opsætter en kunstig rævegrav og en fryser med foder. I løbet af en måned til halvanden skal hvalpene observeres på afstand og have gradvist mindre foder, efterhånden som de kan klare sig selv. Til sidst stopper fodringen helt, og rævene forsvinder i skoven.

Ikke et kæledyr
Men selv om rævene ser nuttede ud med deres store ører og pjuskede haler, er det vigtigt ikke at betragte dem som kæledyr:

»Det er vigtigt, at man observerer dem på afstand. Man må absolut ikke forsøge at kæle med dem, og hvis de kommer tæt på huset, skal man jage dem væk,« understreger John Hørdum.

Hvis først en halvvoksen ræv lærer at finde føde hos mennesker og bliver halvtam, kan den nemlig ikke klare sig i naturen. Det er det, der er sket med de såkaldte byræve, der kan finde på at komme helt tæt på mennesker og gå ind i huse.

Selv om det altså er forbudt at håndfodre og lege med de små ræve, kan de give folk en unik oplevelse, peger John Hørdum på:

»Man får en naturoplevelse, som man ellers ikke ville have fået, i glæden ved at observere rævene. Der er endda nogen, der skriver dagbog om oplevelserne, læser litteratur om ræven, og på den måde bliver interesseret i den som vildt dyr - ikke kæledyr.«

hanne.arnold@jp.dk