Opgør med Gøgereden
En hel generation af læger, politikere og embedsmænd er vokset op i skyggen af Gøgereden og filmens barske kritik af sindssygehospitalerne.
Gøgereden er en fantastisk film.
Det erkender Aksel Grosen, overlæge på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart.
Jack Nicholson er uforlignelig i rollen som den oprørske patient, McMurphy, som bliver straffet med elektrochok og det hvide snit af et iskoldt og afstumpet, ja, nærmest sadistisk personale på sindssygehospitalet.
Filmen er et sindbillede på magtmisbrug og umyndiggørelse af psykisk syge, en udstilling af de umenneskelige forhold på store psykiatriske institutioner og en vellykket kombination af kunstnerisk kvalitet og bidende samfundskritik. Men slutningen er katastrofal.
Den store indianer, som har været tavs i det meste af filmen, flygter ud i friheden og efterlader publikum med det naive indtryk, at det er hospitalet, som har gjort ham syg.
»Filmens pointe er, at patienterne bliver raske, lige så snart de er udskrevet. Det bliver de desværre ikke i virkeligheden,« siger Aksel Grosen.
Senge lukket på stribe
Den fynske overlæge har i løbet af en lang karriere i psykiatrien været vidne til, at Gøgereden og den ideologi, som ligger bag filmens budskab har fået en enorm gennemslagskraft.
Senge blev lukket på stribe. Da Gøgereden havde premiere i 1976 var der næsten 10.000 psykiatriske sengepladser i Danmark. I dag er kun ca. 3.000 tilbage.
I samme periode er antallet af sindssyge, som begår kriminalitet, næsten syvdoblet, og der er ifølge Aksel Grosen en direkte sammenhæng. Den stigende vold og kriminalitet er en direkte konsekvens af sengelukningerne, mener han.
»Det er logik for burhøns, at når kriminaliteten bliver ved med at stige blandt de psykisk syge, så er det fordi, at vi ikke er gode nok til at behandle dem. Der er talrige eksempler på voldshandlinger kort tid, efter at patienterne er sendt hjem. Den ambulante behandling slår simpelthen ikke til. Og det har store menneskelige omkostninger for de patienter, som ender med at få en behandlingsdom, for deres pårørende og for ofrene, som betaler en høj personlig pris,« siger overlægen.
Psykiatriens ulykke
Han peger på en afgørende løsning, hvis kriminaliteten skal ned: Flere sengepladser!
»Jeg har gode erfaringer med patienter, som får lov til at være indlagt i længere tid. Det giver en stabilitet, som betyder, at det kan bære, når de kommer ud. Men psykiatriens ulykke er, at en hel generation af læger, politikere og embedsmænd er vokset op i en Gøgeredetid. De store hospitaler har i tre årtier haft tidsånden imod sig. Det har været et herskende dogme, at patienterne skulle ud af sengene. Jeg er helt enig i, at de gamle institutioner ikke var værd at samle på, men nu er vi havnet i den modsatte grøft,« siger Aksel Grosen.
Kniven har også skåret i hans egen afdeling på Middelfart Sygehus, og i foråret 2005 sagde han fra, da Fyns Amt ville lukke 16 af 34 sengepladser i weekenden med den begrundelse, at en del senge alligevel stod tomme. Overlægen sagde til en lokal avis, at begrundelsen ikke var rigtig og kaldte beslutningen for »uanstændig og uansvarlig«, hvilket fik sygehusets ledelse og senere amtet til at give ham en påtale for illoyalitet.
Uberettiget påtale
Overlæge Grosen klagede til ombudsmanden, som for nylig gav ham ret i, at påtalen var uberettiget, og han fik sin ytringsfrihed tilbage.
»De skal ikke have lov til at lukke kæften på os kritikere,« fastslår han.
Den fynske overlæge påpeger, at sengeafdelingerne ikke blot har været i ideologisk stormvejr, mens den såkaldte antipsykiatri i form af hurtige udskrivninger har haft vind i sejlene.
Moralsk problem
Sengeafdelingerne har også været økonomisk trængte, fordi de er langt dyrere end distriktspsykiatrien, hvor patienterne selv skal henvende sig. Det har derfor været nemt at overbevise politikerne om, at psykisk syge ikke har godt af at være på hospitaler.
»Facit er, at det kan være særdeles vanskeligt at blive indlagt, og mange af de patienter, som slipper gennem nådens port, har kun en seng i kort tid, fordi presset er stort. De afdelinger, som er hurtigst til at udskrive, er billigere end andre og slipper for en masse papirarbejde, så de har masser af incitamenter til at sende patienterne hjem. Ingen regner på, hvor mange af dem der senere ender i retspsykiatrien. Det er et moralsk problem, at folk skal begå noget kriminelt, før de kan blive behandlet i lang tid. Vi vil også i længden spare flere penge ved at behandle folk, før de bliver kriminelle,« siger Aksel Grosen.