Storhed og fald for Grevenkop-Castenskiold
En 86-årig dansk folkepensionist er død i en beskeden lejlighed i Londonforstaden Edgware. Navnet er Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold. For blot 15 år siden figurerede han på top 25 over Danmarks rigeste mænd. Men de seneste 10 år var barske for den tidligere godsejer.
Med hans død trækkes en streg i sandet for et lille stykke Danmarkshistorie på godt og ondt. Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold har udover sine talenter som driftig forretningsmand haft en evne til at fremstå som yderst kontroversiel i mange sammenhænge.
Udstillet i nøgleroman
Han overtog som 21-årig godset Store Frederikslund ved Slagelse fra sin far, der var hofjægermester. Godset havde været i familiens eje siden 1780 og var på overtagelsestidspunktet dybt forgældet. Men det lykkedes den landbrugsuddannede søn at vende udviklingen på godset ved hjælp af skovdrift.
Under Anden Verdenskrig bekendte Erik Wilhem Grevenkop-Castenskiold sig åbent til nazismen. På godset drev han en SA-skole, eksercerede med bønderkarle på gårdspladsen, og et foto fra dengang viser ham i en sort læderuniform. Prisen for denne optræden var 15 måneders fængsel for unational virksomhed og en lidet flatterende hovedrolle i Hans Scherfigs roman "Frydenholm" som den nazistiske godsejer Rosenknop-Frydenholm.
Herefter levede Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold en tilbagetrukket tilværelse. Der findes kun ganske få fotos af ham, og han nægtede konsekvent at give interviews. Der var ellers nok af sager at tale om.
Vølund voksede
Samtidig med skovdriften opbyggede han Nordeuropas største minkfarm, og i 1954 besluttede han sig for at blive industrimagnat og opkøbte anonymt aktiemajoriteten i det dengang mindre selskab Vølund. En virksomhed, som på det tidspunkt beskæftigede 300 ansatte. Han udviklede det til en industrikoncern, der i sin storhedstid beskæftigede 2000 ansatte.
I begyndelsen af 1960'erne kom han igen i mediernes søgelys for en uretmæssig håndtering af en skattesag, der endte med, at han betalte en bøde på 600.000 kroner til staten.
Grevenkop-Castenskiold var også en af Danmarks største jordbesiddere med 8500 tønder land. Han ejede den lille Æbelø nord for Fyn, plantager i Midtjylland og et stort naturområde ved Vester Stadil Fjord. Han forsøgte også at købe Flemming Junckers "Overgaard" ved Mariager, men kom for sent med sit bud. I sine velmagtsdage betvivlede ingen konsoliditeten i hans personlige formue. Men i begyndelsen af 1990'erne begyndte den tavse matadors imperium at vakle. En annonce i 1991 i et tysk jagtblad, som forsøgte at friste kapitalstærke tyskere til at købe det store naturområde ved Vester Stadil Fjord, var en af de første indikatorer på, at det stod skralt til med økonomien.
Ydermere gjorde forsøget på at sælge dansk land til tyskerne ham ikke yderligere populær.
Fejlinvestering
Fejlinvesteringer i minkfarme og skovdrift skulle efter sigende have været en af årsagerne til udhulningen af Vølundkoncernen. I 1991 flyttede han til London, hvor han havde planlagt at udføre en transaktion med 100 mio. kr., som skulle tilføres det skrantende Vølund, men projektet glippede. Det resulterede i et bittert farvel til 40 års tro tjeneste i Vølunds navn.
Det hele kulminerede i 1994, da Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold blev erklæret personlig konkurs. Et år senere måtte han lide den tort at se slægtens gods blive opsplittet og solgt. I et forsøg på at undgå den situation brød han med tidligere tiders tavshed overfor pressen og udsendte pressemeddelelser og gav interviews. Men forgæves.