Fortsæt til indhold
Indland

Narkopoliti: Hash og kriminalitet hører sammen

Det er kriminelle, der sidder på hashmarkedet i Danmark, og derfor foregår der også alle mulige andre former for kriminalitet i de miljøer, hvor hashhandelen foregår.

Hash og kriminalitet hører sammen og kan ikke skilles ad, heller ikke selv om hashrygning blev legalt, og man f.eks. oprettede såkaldte coffeshops efter hollandsk model, hvor man legalt kan købe og ryge hash.

Det mener chefen for narkoafdelingen i Københavns Politi, kriminalinspektør Erik Bjørn, som tager skarpt afstand fra påstanden om, at det er muligt at kontrollere hashmarkedet, hvis det blev legaliseret.

Formanden for Narkotikarådet, Preben Brandt, er en af dem, der mener, det er på tide at se sig om efter en ny måde at håndtere hashproblemet på.

- Jeg synes, tiden er moden til en seriøs diskussion om det her, for det er klart, at vi som samfund godt kan håndtere det bedre. Jeg tror, at vi gennem en liberalisering af hash kan opnå den umiddelbare gevinst, at brugerne af hash slipper for at blive konfronteret med hård narko. Det er vigtigt, at vi får skilt de to ting fra hinanden. For ligesom alkohol kan hash bruges på en fornuftig måde som et rekreativt rusmiddel, siger Preben Brandt til Ritzau.

Pengene styrer markedet

Erik Bjørn tror ikke på, at de kriminelle miljøer, der nu kontrollerer hashmarkedet, vil give det fra sig, uanset hvordan man bærer sig ad.

- Der er så mange penge i det her, at det er umuligt at kontrollere markedet. Jeg er overbevist om, at det er de samme kriminelle personer, der tjener penge på hash i Holland, også efter man har opfundet de lovlige hashcafeer. Jeg tror, det er en overfladisk kontrol, man har opnået i Holland. I virkeligheden har man bare resigneret, siger Erik Bjørn.

Men ifølge Preben Brandt er hashmarkedet ikke vokset i Holland siden man for ca. 10 år siden indførte de såkaldte coffeshops.

- Alene signalværdien ved at kalde det coffeshops og på den måde forbinde hash med den uskadelige stimulans kaffe, er et fremskridt. Jeg mener ikke, at der findes en perfekt model, som løser alle problemer, heller ikke den hollandske. Der vil altid være nogen, der vil misbruge hash og blive skadet af det, men vej tror på, at der vil være færre, der vil gå helt i hundene, hvis det lykkes at adskille hashen fra de kriminelle miljøer, hvor det er i dag. Det vil være en svær og kompliceret proces, som formentlig vil vare år, men fordi det er svært, skal vi ikke undlade at gøre forsøget, siger Preben Brandt.

Erik Bjørn mener derimod, at den intensiverede indsats mod de københavnske hashklubber, som Københavns Politi har iværksat, virker efter hensigten, nemlig at reducere salget af hash.

- Vi bliver altid beskyldt for, at når vi jagter narkohandlerne et sted, så finder de bare andre steder, men hvis man gør det risikofyldt at købe narkotika, og hash er narkotika, så er der færre mennesker, som vil købe det. Derfor kan vi også mærke på dem, der har hashklubberne, at de bliver desperate, når vi er efter dem, siger Erik Bjørn.

Preben Brandt vil ikke afvise, at politiets indsats virker.

- Der er fordele og ulemper ved begge strategier, men når vi lægger det hele sammen, tror jeg på, at vi kan opnå mest med en mere liberal holdning, siger han.

/ritzau/