Balterne fik militært isenkram for 32 mio. af Danmark i 2000

Danmark forærede sidste år militært materiel til de baltiske lande for næsten 32 mio. kr. Det fremgår af tillægsbevillingsloven for 2000. Det drejer sig blandt andet om kommunikationsudstyr, reservedele til luftværn, uniformer, lastbiler og andre køretøjer.

Den dyreste gave, balterne fik i 2000 var inspektionsskibet "Beskytteren", til en værdi af 10 millioner kroner. I dag er skibet flagskib i den estiske flåde. Materiellet, som danskerne typisk forærer balterne, er velfungerende, men af strukturmæssige årsager skal det udfases af det danske forsvar. Danmark begyndte at forære militært isenkram til Estland, Letland og Litauen kort tid efter, at de blev uafhængige af Sovjetunionen. På det tidspunkt skulle balterne i gang med at opbygge deres væbnede styrker helt fra bunden. De militære gaver til Baltikum er en del af forsvarets østsamarbejde, der blev etableret i årene lige efter Sovjetunionens fald og Warszavapagtens sammenbrud.

Danmark har gennem de sidste knap 10 år etableret et tæt militært samarbejde med balterne. Danmark uddanner baltiske soldater og officerer, og som et led i uddannelsesbistanden har det dansk forsvar blandt andet siden 1994 haft baltiske enheder med ud til fredsbevarende opgaver på lige fod med danske soldater.

Danmark brugte i 2000 i alt cirka 100 millioner kroner på østsamarbejdet.

I Forsvarskommissionens beretning fra 1999 fremhæves det, at en af opgaverne for det danske forsvar bør være et udvidet samarbejde med de baltiske lande. Det støtter de partier, der er med i forsvarsforliget, nemlig Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, CD, De Konservative, Kristeligt Folkeparti og Venstre. Alle donationer til Baltikum bliver forelagt forligspartiernes ordførere, før de sendes afsted.

- Samarbejdet med balterne er fornuftigt og godt. Balterne er venligtsindede nationer, som ønsker vores hjælp, og de er glade for den. Så det, synes jeg, er fint, siger Helge Adam Møller (K), der er formand for forsvarsudvalget.

Også Socialdemokratiet støtter den danske militære indsats i Baltikum.

- Amerikanerne og Nato har være meget interesseret i, at vi hjalp til med opbygningen af de baltiske landes forsvar. Det har vi så gjort helt legitimt og dels på grund af vores Nato-medlemskab og dels på grund af vores beliggenhed ved Østersøen tæt på de baltiske lande.

Ifølge Per Kaalund er det ikke kun for balternes skyld, at Danmark støtter landene.

- Vi er jo interesseret i, at Østersøen kan forblive "fredens hav". Derfor er det vigtigt, at landene omkring Østersøen er fredelige og stabile, siger Per Kaalund. Han påpeger, at det ikke kun er på militærområdet, at Danmark støtter de baltiske lande. De har nemlig også fået støtte til at opbygge deres sundhedsvæsen.

Også Venstre lægger stor vægt på, at Danmark støtter Baltikum militært. Forsvarsordfører Svend Aage Jensby håber, at de baltiske lande på et tidspunkt kommer med i Nato. Han glæder sig også over det samarbejde, der har været i den dansk-baltiske bataljon, BALTBAT, der har opereret i det tidligere Jugoslavien.

- Det er nødvendigt, at vi bistår med at uddanne dem og at opbygge et forsvar for de tre lande, der har været så skændigt behandlet af Rusland. Et forsvar vil give de baltiske lande en identitet og selvfølelse, siger Svend Aage Jensby.

På den politiske yderfløj i Folketinget er begejstringen derimod behersket.

Enhedslisten er ikke direkte imod, at Danmark sender materiel til Baltikum, men partiet mener, at vi hellere skulle hjælpe balterne på en anden måde.

- Det er ikke militært udstyr balterne har brug for. De har derimod brug for hjælp til sociale fremskridt, så de kan indrette et samfund på basis af menneskerettigheder. Truslen mod de baltiske lande opstår, fordi samfundet er ved at gå op i sømmene indefra på grund af fattigdom og sociale problemer. Det kan man ikke bruge våben til at forhindre, siger Søren Søndergaard (EL)

Enhedslisten er dog klart imod, at Danmark arbejder for at få de baltiske lande med i Nato.

- Hvis det kom til en konfrontation med Rusland på grund af de meget dårlige demokratiske rettigheder for det russiske mindretal i de baltiske lande, så tror jeg ikke et sekund på, at hverken Danmark eller USA ville forsvare de baltiske lande. Derfor skal vi være ærlige nok og sige til dem, at deres bedste sikkerhed i forhold til Rusland ligger i at behandle det russiske mindretal ordentligt, siger Søren Søndergaard.

Det samlede forsvarsbudget er omkring 16 milliarder kroner.

/ritzau/