Danskere flytter til Frankrig

Solen skinner på de omkring 4000 danskere, der allerede har valgt at slå sig ned ved den franske Middelhavs-kyst. Men de fleste udvandrere er enige om, at det er lysten til en ny tilværelse og ikke kun mulige skattefordele, der skal begrunde beslutningen om at forlade Danmark.

Nice Pascale Boisaubert gnider sig i hænderne over den invasion fra det kolde nord, som i øjeblikket opleves ved den franske Riviera. Hun er ejendomsmægler i Vence i bakkerne bag Nice og sælger villaer og lejligheder til danskere og andre nordeuropæere, som i et stigende antal valfarter til Sydfrankrig for at købe sig en plads i solen.

»Jeg får mange henvendelser fra danskere og er netop ved at sælge en villa til en dansk familie. Man skal regne med tre mio. francs for en villa på 200 kvadratmeter og 1,2 mio. francs for en restaureret lejlighed på 100 kvadratmeter i det gamle Vence. For en stor villa med pøl og udsigt skal man lægge mellem fem og seks mio. francs,« siger Pascale Boisaubert, der har bemærket sig, at alle danskere kræver store vinduer, et uderum og helst udsigt.

Ca. 4000 danskere har allerede slået sig ned i Sydfrankrig. En stor del af dem har valgt Vence, og var det ikke for platantræerne, de gamle middelalderhuse og det nænsomme klima, kunne man af og til tro, at man var havnet i en dansk provinsby.

Dansk samfund

Dansk høres ofte på gaden og byens cafeer, og dagsfriske danske aviser kan købes i kiosken samme eftermiddag. Her er dansk tandlæge, dansk læge, dansk revisor, danske advokater, danske håndværkere, hoteller og restauranter.

Når man starter sin bil fra hotel La Petite Sirene (Den lille Havfrue) i Nice og kører op mod Vence, passerer man f.eks. restauranten La Brouette (trillebøren), der byder velkommen med Dannebrog og et skilt med teksten Chez les Danois.

»Tidligere var det mest pensionister, der valgte at flytte til Sydfrankrig, men i de senere år har kredsen udvidet sig, og mange yngre mennesker er fulgt med,« siger den dansk-franske advokat i Vence, Dan Shefet, der dog med det samme hamrer en pæl igennem alle myter og vrangforestillinger om et skattefrit paradis.

»Desværre tror mange, at der gælder nogle helt andre tal hernede end i Danmark. Men min erfaring fra ca. 20 år hernede er, at danskere og franskmænd stort set har det samme tilbage til sig selv, når alle skatter og afgifter er betalt,« siger han.

Godt for højtlønnede

Der er ingen tvivl om, at danskere, der flytter til Frankrig med en hæderlig opsparing eller pension, vil finde det franske skattevæsen nænsomt i forhold til det danske. Også udsendte højtlønnede slipper væsentligt billigere i skat i Frankrig end i Danmark.

For de fleste andre er billedet mere broget, og det er ikke uden grund, at statens skatteplyndring er et yndet samtaleemne for franskmændene akkurat som for danskerne. Lønmodtagere skal regne med et langt lavere lønniveau, der æder skattefordelene, og selvstændige skal igennem et bureaukrati, som af flere beskrives som et sandt mareridt. Vælger de at ansætte personale, skal de betale store arbejdsafgifter til staten.

»Det er en joke at sige, at det franske system er mere effektivt end det danske. Det franske system er uhyre kompliceret. Det offentlige blander sig i alt. Derfor er bureaukratiet enormt, og regningen betales til syvende og sidst af skatteborgerne. Så hvis der er noget galt med det danske skattesystem, bør man for alt i verden ikke lade sig inspirere af det franske,« siger Dan Shefet.

Utroligt bureaukrati

Det kan Bastian Aaby tale med om. Den 33-årige tømrer kom til Vence for godt tre år siden med sine to børn og sin daværende franske kone. I Danmark havde han været tømrermester i to år og tjent mellem 40.000 kr. og 55.000 kr. brutto om måneden alt efter opgaverne.

»Jeg har indtryk af, at det var mere overskueligt i Danmark. Desuden kunne man trække alle etableringsudgifter fra, så jeg betalte ikke frygteligt meget i skat. Hernede er bureaukratiet helt utroligt. Jeg brugte otte måneder på blot at komme i gang. Det, der kan klares med en telefonopringning i Danmark, varer mindst en uge her. Og det er fast arbejde med at løbe fra kontor til kontor,« fortæller han.

Optimismen er dog i behold, og Bastian Aaby forventer med tiden at bygge et pænt firma op i Frankrig. I øjeblikket er han på en særlig momsfri og skattevenlig mikro-virksomhedsordning, der kun tillader ham at tjene 175.000 francs om året.

»Når man først kender systemet hernede, tror jeg, at det er lettere at kringle den, for der er langt flere huller. Så jeg forventer, at jeg ved at ekspandere kan lave en god forretning her også.«

Bastian arbejdede først i et par år, før han i april begyndte for sig selv i firmaet Service Batiment efter at have gennemgået et 30 timers obligatorisk kursus og efter at have fået oversat adskillige dokumenter til fransk. Hans ide er fremover at sætte gamle huse i stand for nye danske tilflyttere.

Lavere nettoløn

Som ansat i Frankrig var Bastians løn på 60 francs i timen eller små 10.000 francs om måneden. Så selv om det franske skattevæsen er venligere stemt end det danske, kunne nettolønnen ikke matche hans danske. Men som det gælder for de fleste danske udvandrere, Jyllands-Posten mødte i Sydfrankrig, er lønnen ikke det vigtigste for den danske håndværker.

»Jeg kan godt lide at være i Frankrig. Den grå himmel i Danmark er med til at gøre tilværelsen grå. Her er folk farvet af klimaet, de er mere åbne, og livet ligner mere en fest. Jeg har mange franske venner og føler mig fuldt integreret,« siger han.

Ren udlængsel

Samme begrundelse giver Niels Dahl. Den 58-årige elektriker og VVS-mand kom til Nice for ti år siden for i tre-fire måneder at arbejde med indretningen af et dansk hotel. Men han solgte sit firma i Jægerspris og blev hængende.

Snart fik han ansvaret for at lave forretter og desserter i hotellets restaurant, før han etablerede sig med et nyt el- og VVS-firma i Frankrig. Men besværet med og omkostningerne ved at have ansatte gjorde livet for stresset, så i dag arbejder han alene fortrinsvis for danske, tyske og engelske kunder.

»Min flytning havde intet med økonomi at gøre. Det var udlængsel, og det føltes som en befrielse at komme væk fra Danmark. Jeg var selv en meget navlebeskuende dansker, men fandt hurtigt ud af, at der var en verden udenfor København. Jeg troede, at franskmænd ikke kunne lave noget uden at kludre i det. Siden har jeg oplevet, at serviceniveauet er lige så højt her, og f.eks. sygehusvæsenet er langt bedre end i Danmark. Her er f.eks. ingen ventelister.«

Niels Dahl boede i Gentofte i en villa på 170 kvadratmeter. I Théoule vest for Nice har han et rækkehus på 60 kvadratmeter med udsigt over Middelhavet et par hundrede meter væk. Og vel har han kun badet i havet en enkelt gang i løbet af ti år, til gengæld har han fået franske venner og en sydfransk livsstil, der foregår meget udenfor hjemmet.

Ikke meget til overs

Også 44-årige Birte Larsen Domenge har etableret firma i Frankrig. Hun blev fransk gift for 20 år siden og driver i Nice au-pair-pige bureauet AFJ, der hvert år anbringer omkring 400 piger i sydfranske familier. Hun betaler en ansat medarbejder mindstelønnen på 6.000 francs, men den samlede udgift er 10.000 francs, fordi hun oveni lønnen skal betale arbejdsgiverafgifter.

»Lønningerne i Frankrig er lave, så man skal ikke komme herned i den tro, at man lever fedt af et almindeligt arbejde. Der er ikke meget til overs, selv om man skulle være heldig og finde et job til 10.000 francs om måneden. Men kan man klare sig økonomisk, er klimaet skønt, livsstilen charmerende, og halvanden time fra Nice kan man stå på ski,« siger hun.

Sol, sport og billig mad

Mens Lars Christian Smith og René Stigstrup er havnet i Sydfrankrig som IT-eksperter på høje lønninger (se særskilt artikel), er Karen Jung Nielsen ansat i et barselsvikariat i International Health Insurances lokale afdeling i Nice til en løn, er er udregnet efter taksterne i området.

Den 36-årige valgte for ti år siden at slå sig ned i Sydfrankrig. Hun er universitetsuddannet i fransk og har en supplerende fransk uddannelse i turisme og hoteladministration. Hendes bruttoløn er på 11.500 francs om måneden. Der er ca. 9.000 francs tilbage efter sociale afgifter og godt 7.000 francs på bundlinien efter skat.

»I betragtning af min uddannelse er det en lav løn, og jeg kunne tjene væsentligt mere i Danmark. Jeg bor i en et-værelses lejlighed til 3.000 francs om måneden, så det er ikke pengene, der trækker. Det gør derimod livskvaliteten og klimaet. Jeg er glad for sol og sport, og så er det også billigere at gå på restaurant her i forhold til Danmark,« fortæller hun.

Stolte og glade

Endelig er der de atypiske, der vælger at bo i Sydfrankrig og arbejde i Danmark. Det er tilfældet for flere medarbejdere i SAS, som pendler frem og tilbage til arbejdspladsen, og for Judith Skov, der for to år siden valgte at flytte til Cagnes sur Mer vest for Nice i en lejet villa til 19.000 francs om måneden med havudsigt og pøl sammen med sin pensionerede mand.

»Dette er en af grundene til, at jeg helst vil bo her,« siger Judith og slår ud med armene på det lokale marked, hvor hun dagligt køber friske grøntsager og fisk af høj kvalitet hos de små producenter.

»Livskvaliteten er meget højere her. Folk virker glade, stolte over det, de laver, de er høflige og positive overfor udlændinge, så jeg føler mig allerede integreret. Det eneste, jeg savner fra Danmark, er remoulade og cykelstier. Livet i Danmark er dybt stresset, og folk er aggressive overfor hinanden. Når man skal parkere i København, får man straks fingeren. Her holder folk venligt tilbage.«

Arbejde i København

Den 41-årige revisor med speciale i moms- og fondsbeskatning tager hver anden uge flyet fra Nice til København for at arbejde en uge ad gangen, hvilket svarer til ca. 60 pct. af en normal arbejdstid. Hun betaler skat i Danmark og får efter at have trukket befordringsfradraget fra udbetalt ca. 13.000 kr. af en løn på noget over 20.000 kr.

Hun skal også indgive selvangivelse i Frankrig og betale skat af det arbejde, hun foretager i sit hjem i Cagnes. På den måde betaler hun sociale bidrag i begge lande, arbejdsmarkedsbidrag i Danmark og sociale skatter i Frankrig.

Småt med friheden

»Man taler så meget om fri bevægelighed i Europa, men det virker ikke på alle måder. Jeg har altid haft en drøm om at bo hernede. Jeg tog orlov i det første år, men savnede mit arbejde og fik etableret ordningen med at rejse til København. Det er muligt at arbejde på deltid, fordi jeg har økonomisk støtte fra min mand,« fortæller hun.

Judith Skov har en teori om, at danske politikere bilder folk ind, at Danmark har verdens bedste sociale system for at forsvare det høje skattetryk.

Som andre har hun en klar fornemmelse af, at det ikke passer. F.eks. fungerer det franske sundhedssystem langt bedre, og man får mere for pengene på markedet i Cagnes sur Mer end på Israels Plads i København.

»Men man skal ikke flytte for at flygte fra skatten, men fordi man synes om Frankrig og fransk livsstil,« understreger hun.

Moderen med

Hendes egen familie er et godt eksempel på, at den danske invasion i Sydfrankrig tager til. Sidste sommer flyttede hendes 62-årige mor og dennes 79-årige mand også ned til palmerne, de friske grøntsager, den blå himmel og det azurblå Middelhav i Cagnes sur Mer. PS. En franc står i ca. 1,15 kr.

jorgen.ullerup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen