Piller over grænsen

Tværtimod.

Den unge mand med det lyse hår snupper gerne en pille eller flere for at forebygge: Depression, for tidlig sædafgang, faldende lyst i sengen, bumser og fedme.

Den 26-årige social- og sundhedsassistent fra Storkøbenhavn var ikke mere end 14 år, da han første gang selv begyndte at købe receptpligtig medicin mod bumser.

Teenageren fik en recept af sin egen læge, men fandt ud af, at man uden recept kunne købe anti-bumsemidlet til bare en fjerdedel af prisen i Tyrkiet.

Så det gjorde han.

Siden er det gået slag i slag. I dag får han både den ene og den anden medicin på recept og ved siden af.

For at forebygge

For år tilbage blev Dan ramt af en depression og fik udskrevet antidepressiv medicin, der i folkemunde misvisende kaldes lykkepiller.

Siden er han fortsat med medicinen, så han ifølge eget udsagn får recept hos to forskellige danske læger og samtidig køber størstedelen af sit forbrug - uden recept - i både Spanien og Tyrkiet.

»Jeg skal blive ved med at tage den medicin resten af mit liv. Ikke efter min egen læges mening, for jeg er ikke depressiv. Det har jeg reelt ikke været i fem et halvt år. Jeg tager medicinen for at forebygge, at jeg bliver det igen.«

Dan tager tre tabletter dagligt, hvilket han betegner som en tredobbelt dosis. Det gør han - udover for at holde humøret oppe - også for at kunne holde længere i sengen.

»Midlet bruges også mod umoden sædafgang, og jeg var ikke helt tilfreds med mig selv i sengen. Med lykkepillen kan jeg holde i mindst to timer ad gangen,« forklarer Dan, der ikke ønsker at få sit efternavn frem.

Viagra fra Tyrkiet

Dan gik også til lægen for at få udskrevet Viagra - siden har han købt det i Tyrkiet.

»Jeg har ikke potensproblemer, men Viagra bruger jeg til at sætte prikken over i'et - for at sikre, at der er fuldt blus på hele tiden,« forklarer han.

»Min kæreste er glad for det. På den ene side er det politisk korrekt at sige, at man skal undgå medicin, fordi det er den lette vej - og at man skal acceptere livet på godt og ondt. Men efter jeg er begyndt at bruge det antidepressive middel Zoloft, synes min kæreste, at jeg er blevet et mere omsorgsfuldt og kærligt menneske.«

Dan er ikke fed. Han er ikke engang kraftig. Alligevel spiser han to slags slankemidler, der begge er receptpligtige i Danmark. Prisen er kun en brøkdel i Tyrkiet og Spanien, fortæller han.

I alt køber Dan medicin for 600-800 kroner om måneden. Han mærker ingen bivirkninger, og i så fald ville han straks stoppe med at tage den, påpeger han.

»Min læge siger, at jeg ved, hvad jeg gør. Så svarer jeg, at det vil jeg da håbe, han har ret i,« siger Dan.

Ingen grænser

»Jeg har altid været fascineret af kemi og af at lave om på den måde, man er skabt på. Jeg har ingen etiske grænser, og det skal ikke være samfundet, men den enkelte, der sætter grænsen. Hvis du har glæde af noget, og det ikke skader andre, så skal det være tilladt. Jeg er nok blevet psykisk afhængig af at lave om på naturen. Min kæreste plejer at sige, at jeg er et eksperiment.«

Dan surfer på internettet for at se på medicinpriser, og han har også set på tilbudene om at købe medicin. Men det er for dyrt i forhold til at køre sydpå og hente medicinen selv, forklarer han:

»Jeg er også bange for, at medicinen ikke når frem til mig, fordi tolderne er blevet opmærksomme på det her. Når jeg kører selv, er det - efter hvad jeg ved - lovligt at have medicin til eget forbrug i tre måneder.«