Fortsæt til indhold
Indland

Kaospiloterne på Fisketorvet

»Ovnen må ikke betrædes.«

TEKST: SUSANNE SAYERS

Den selvfølgelige meddelelse er slet ikke så selvfølgelig her.

På Fisketorvet, der om en uge skal åbne som Danmarks nyeste og største shoppingcenter, er en hær af håndværkere i gang. De skruer, borer, maler, pudser og installerer i de mest umulige kropsstillinger, mens de balancerer rundt på stiger, afsatser og gesimser. Men der er altså forbud mod at benytte Restaurant Leonardos store pizzaovn som ståsted.

Ovnen er ikke færdig. Den står som et par glaslåger pakket ind i asbest.

Det ufærdige look er den ikke ene om. Fisketorvet tirsdag formiddag minder mest om et surrealistisk maleri, hvor kaos flyder ud i alle de højloftede rum - tilsat ensomme øer af genkendelig indretning.

»Hvem skal jeg henvende mig til, hvis jeg skal have ryddet her, så jeg kan komme til at lægge underlaget?« råber en mand til en vagt, der prøver at få kontakt til den rigtige person over sin mobiltelefon.

Det er svært. Larmen er overvældende.

»Ding-dong«

Boremaskiner skiftevis hviner og snerrer, blåklædte mænd råber til hinanden og prøver at balancere brædder og kabelruller rundt.

Gulvene knaser af afbidte ledningsstumper, puds og cigaretskodder. På de medbragte transistorradioer drøner P3 ud i lokalerne, der lugter stærkt af lim, maling og nye gulvbelægninger.

Og så - et ding-dong efterfulgt af en køligt effektiv kvindestemme, skærer gennem kaos.

»Vi bringer en personlig meddelelse...«

Stemmen virker beroligende bekendt. Gad vide om én bestemt kvinde er klonet til samtlige storcentre og varehuses kunderadioer?

Støvet hvirvler rundt og ligner mikroskopisk konfetti i lysstrålerne fra de enorme vinduespartier. Det sætter sig i hals og mundhule - og på tøjet.

Af samme grund tøver mange af forretningerne med at hænge deres varer op. Lokalerne er stadig nøgne.

»Sådan ser alle steder ud op til en åbning. Selvfølgelig bliver vi færdige til tiden,« siger Peter Bisgaard-Frantzen, der er pressekontakt for Fisketorvet.

Samme besked lyder optimistisk fra forretningerne, flere steder på engelsk. For en række udenlandske kæder benytter Fisketorvet som deres første station på dansk grund.

Spansk mode

En af dem er den spanske modekæde Mango. I deres forretning er en mindre hær af folk fra hovedkvarteret i Barcelona lige nu ved at indrette lokalerne superenkelt og stilrent. Når tøjet engang er hængt op, vil der kun være et eller få eksemplarer af hvert sæt. Skal man prøve, må man bede ekspedienten hente et andet sæt - nærmest som i en skobutik. Det giver forretningerne et ret eksklusivt præg.

»Mango har bedt om at få lokalet helt råt. Alt er fragtet hertil fra Spanien - lys, møbler, lofter,« forklarer Peter Bisgaard-Frantzen, mens samtaler på spansk og engelsk fyger gennem den stadig tomme forretning.

I en ganske anden, mere farvestrålende stil er Lego ved at indrette sin første danske Legoshop uden for Billund. Konturerne af en ridderborg i børnevenlig størrelse tegner sig bag et utal af kasser. Og der bliver plads til at lege med klodserne i butikken.

Ikke så langt derfra har Fætter BR allerede lagt sit karakteristiske tæppe på gulvet. Og boks efter boks med legetøj står stablet udenfor, flankeret, af så mange Pikachu-bolde, at de repræsenterer en mindre formue.

Konkurrence

På Fisketorvets restaurantdæk står der flere steder færdige bardiske - komplette med nypudsede fadølshaner. De får længselsfulde blikke af håndværkerne, der i stedet skyller støvet ned med en dåsecola.

Over 100 butikker skal være klar, når centret åbner om en uge. Foruden 13 restauranter og 10 biografer. De største butikker bliver Føtex, Kvickly, MegaFona, Silvan, H&M, sportsforretningen Stadium, Mango og Golfshoppen.

»Vi regner med, at vi hvert år får 7,5 mio. kunder i centret,« siger Peter Bisgaard-Frantzen.

»Og hvis vores forventninger holder stik, vil de omsætte for 1,5 mia. kr. Men jeg tror ikke, de handlende her i København behøver at frygte konkurrencen. Tværtimod vil vi tiltrække folk, der ellers ikke ville tage hertil. Jeg tror snarere, at storcentrene i omegnen af København vil kunne mærke os.« susanne.sayers@jp.dk