Gamle tandlægeregninger er guld værd

Siden 1. juli har danskere, som inden for de seneste 20 år er blevet behandlet af tandlæger, kiropraktorer eller fysioterapeuter hvor som helst i EU, kunnet henvende sig til deres kommune og få udbetalt sygesikringstilskud svarende til det, de ville have modtaget for en tilsvarende behandling i Danmark.

Men kun hvis de har gemt de gamle kvitteringer.

Har man smidt regningen ud for tandbehandling i Sverige og Tyskland, er der dog hjælp at hente for en del af perioden, for tandlæger har i begge lande pligt til at gemme regningerne i mindst 10 år. Derfor kan man henvende sig og få en attesteret kopi, som også skal vise, at regningen er betalt.

En del af de patienter, som med tilbagevirkende kraft har haft ret til tilskud, er i mellemtiden døde, men kravet går ifølge professor Finn Taksøe-Jensen fra Københavns Universitet i arv, med mindre der er taget særlige forbehold i loven.

Det er der ikke ifølge fuldmægtig Kirsten Hvid fra Sundhedsministeriet.

»Hvis de kan dokumentere, at de har fået boet udlagt og kommer med regningen, har de krav på at få tilskuddet udbetalt,« siger hun.

Finn Taksøe-Jensen regner ikke med, at der vil komme ret mange af disse krav, simpelthen fordi især tandbehandling er så privat, at børnene ofte ikke ved, om man går til tandlæge, og hvis man møder op med et krav, vil det administrativt være "et enormt arbejde at finde det frem", som han udtrykker det.

Tilskud

Kommunerne har allerede nu fået flere hundrede henvendelser for at få udbetalt tilskud, viser Jyllands-Postens rundringning til en del kommuner.

Præcist hvor mange penge, det offentlige regner med at betale til ordningen på landsplan, er det ifølge Sundhedsministeriet ikke muligt at få oplyst, og det reelt udbetalte beløb er der ikke overblik over.

»Der bliver ikke i ministeriet lavet statistik på refusion af regninger på ydelser i udlandet,« siger Kirsten Hvid.

Amtsrådsforeningen får tidligst et overblik over økonomien ved årsskiftet og ved intet endnu, oplyser fuldmægtig Janni Rose Christensen fra Forhandlings- og Uddannelsesafdelingen.

På amtsplan er det også endnu for tidligt at have overblik.

Lone Benfeldt fra Sønderjyllands Amt, som tandlægeregningerne ender hos, har endnu ikke fået opgørelser fra kommunerne.

Kommunerne er generelt ikke særlig villige til at tale om sagen, og et enkelt sted blev det direkte sagt, at den pågældende kommune håbede, at der ikke ville blive skrevet om det, så folk glemte at komme med regningerne.

Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning vil ikke oplyse, hvor mange penge der indtil videre er udbetalt.

»Vi har ingen optælling af, hvor stort beløb det drejer sig om, og der er ikke krav om, at der skal ske indberetninger,« siger kontorchef Karis Hagild.

I Sønderborg Kommune er overassistent Tine Gaasvig åben og imødekommende, men heller ikke hun har økonomisk overblik.

»Vi har fået mange henvendelser både personligt og telefonisk, især om tyske tandlægeregninger,« siger hun.

Netop tandlægeregninger giver også kommunens personale en pudsig arbejdsoplevelse, som de aldrig havde troet, de ville få.

Store forskelle

Det kommer af, at sygesikringen kun giver tilskud til bestemte plastfyldninger, men på de tyske regninger kaldes tænderne ikke det samme som i Danmark.

»Jeg har næsten haft folk oppe at ligge på skrivebordet for at se, hvilke fyldninger der er lavet. Det er ret sjovt, og det synes klienterne heldigvis også,« griner Tine Gaasvig.

Men om der bliver mere at grine af, er tvivlsomt. Tine Gasvig har fået en dansk tandlæge i Tyskland til at oversætte de tyske tandlister.

Tandlæge Christina Ambus på 35 år har i tre år haft egen klinik i Tyskland. På grund af klinikkens unge alder har hun kun et kundegrundlag på 1000 patienter, hvilket er halvt så mange som en gennemsnitlig dansk tandlæge i Tyskland.

Oplysninger på computer

Hun alene behandler omkring 400 danskere, som alle går tilbage til før 1. juli, og eftersom hun opbevarer alle sine patientoplysninger på computer, er det ikke noget problem for hende at hjælpe patienter, som har smidt deres gamle regninger ud.

»Jeg har printet en del regninger ud igen, og i nogle tilfælde har jeg også måttet dokumentere min autorisation. Desuden er mindst 50 patienter i gang med at få undersøgt deres journaler hos mig for at få udbetalt dansk tilskud,« siger hun og oplyser, at der er omkring 10 danske tandlæger i Tyskland tæt på den danske grænse, som tager sig af danske patienter.

Christina Ambus er begyndt selv at oplyse patienter om de danske tilskud, og en kunde fra Hørsholm har været så venlig at sende Sundhedsministeriets cirkulære til hende.

»Tilskuddet vil som retningslinje være på omkring 40 pct. af prisen på regningen på de tilskudsberettigede ting, men det er så nyt, at ikke engang kommunerne kan finde ud af det,« siger hun.

Lige efter sin tandlægeeksamen i Danmark for 10 år siden fik Christina Ambus arbejde i Sverige, og for godt syv år siden flyttede hun til Slesvig og har siden arbejdet som tandlæge dernede.

Billigere tandlæger

Hun forstår godt, hvorfor danskerne tager til Sverige og Tyskland for at få lavet tænder, for danske tandlæger bliver nødt til at tage sig sammen, hvis de skal arbejde der, fordi tandlægerne er både dygtigere og billigere.

»Der er i hvert fald ikke sparet på kvaliteten, for den er meget fin. De arbejder hårdere og har meget strenge krav til sig selv, mens danskerne mere er Nordens italienere med mentaliteten "åhr, den går nok".

Flidsmæssigt ligger de højere end os, og da det er et håndværk, bliver de bedre, fordi de simpelthen arbejder mere.

Jeg forstår ikke, hvorfor danske tandlæger samtidig er så dyre, det er der ingen fornuftig grund til,« siger hun.

Masser af danskere er også taget til Sverige for at få ordnet tænder, og slår man op i De Gule Sider for København under tandlæger, annoncerer ikke mindre end 33 tandlæger fra Malmø.

ally.larsen@jp.dk