Københavnsk måltyv savner Nordjylland

»Vareindleveringen, det er Anders.«

I et hjørne under den store Telia-bygning i Ejby, godt gemt væk mellem papkasser, sportstasker og mobiltelefondele, sidder en travl mand.

Samme mand blev for 15 år siden hyldet som dansk mester på Brøndby Stadion, hvor han indskrev sig i historiebøgerne som den spiller med det højeste scoringsgennemsnit i klubbens tid i den bedste række.

I sine 80 kampe for Brøndby nåede han 60 mål.

Den nu 39-årige Anders Sundstrup nåede aldrig landsholdet.

Men han har alligevel sat sit præg på dansk fodbold i almindelighed og københavnsk fodbold i særdeleshed - ikke mindst fordi Brøndby IF i 1982 scorede 835.000 kroner ved at sælge ham til hollandske AZ 67. Det var Brøndbys første salg på det internationale marked, og det var med til at bane vejen for indførelsen af fuldtidsprofessionalisme tre år senere.

»Det var et fantastisk hold, vi havde dengang. Min makker i angrebet var en vis Michael Laudrup, og det er klart, at hvis det regner på præsten, så drypper det også på degnen. Der var stor opmærksomhed på Brøndby dengang på grund af ham, og det var nok også med til at hjælpe mig udenlands,« fortæller Anders Sundstrup, der startede sin seniorkarriere allerede som 17-årig i Frem.

En ny verden

Hollandsk fodbold var som at træde ind i en helt ny verden. Kravene, indstillingen og niveauet var lysår fra, hvad han han havde prøvet før.

»Dengang svarede dansk topfodbold til hollandsk seriefodbold. Jeg blev med det samme beordret ind i styrketræningsrummet, og i det hele taget blev der gået meget mere til stålet. Jeg lå nok mere ned, end jeg stod op til træning,« siger Anders Sundstrup.

Kun 12 kampe blev det til for AZ 67, inden han drog videre til 1. divisionsklubben Telstar i håb om noget kamptræning.

Paradoksalt nok var springet til hollandsk fodbold årsagen til, at Anders Sundstrup senere slog sit navn fast som måltyv - hvilket bragte ham med i bruttotruppen til VM i 1986.

»Det er klart, at da jeg kom hjem til Brøndby, havde jeg et kæmpe forspring. Det var med til, at man kunne være en af profilerne på et stærkt Brøndby-hold, og det danske mesterskab var karrierens højdepunkt, det er der ingen tvivl om,« siger Anders Sundstrup.

Et gavetilbud

Mesterskabet blev endnu et springbræt til udlandet, men akkurat som tiden i AZ 67 blev opholdet i franske Sochaux heller ikke husket for de store sportslige resultater.

Derfor kom tilbuddet fra AaB i sommeren 1987 som lidt af en gave.

»Schalke 04 havde også meldt sig som interesseret, og det gav anledning til mange søvnløse nætter. Jeg mener, Aalborg og Nordjylland...« kommer det fra Anders Sundstrup.

Men ærkekøbenhavneren lod sig overtale af den snu nordjyde Børge Bach fra AaB, og da han landede i lufthavnen, stod to mand klar med en kontrakt.

»Så blev kontrakten ellers skrevet under på ryggen af Børge Bach, og så gik det ellers af sted mod Herfølge, hvor AaB skulle spille træningskamp en time senere. Nogle gange går det ret stærkt i fodbold.«

AaB tabte kampen 0-1, men det lykkedes at redde det nordjyske fodboldflagskib fra nedrykning. Det blev starten på de tre bedste år i Anders Sundstrups karriere.

»Det var svært i starten, og der var helt klart nogle kanter, der skulle slibes af. Jeg skulle som københavner finde min plads, men alligevel var jeg utrolig glad for at være i AaB. Der var et helt utroligt sammenhold i klubben, som jeg satte stor pris på. Selv om nordjyder er noget mindre højtråbende end københavnere, så bruger de meget humor, og det mener jeg er utroligt vigtigt. Jeg kan godt savne nordjyderne, og tiden i AaB var den bedste del af min tid som professionel,« siger Anders Sundstrup.

Den lidt specielle form for nordjysk humor fik han rigtigt at mærke på en træningslejr i Tyrkiet.

Som fødselar havde han inviteret hele holdet ud at spise, da der bliver sat 20 halve liters fadøl på bordet.

»Jeg når lige at sige, at det var da dejligt, at jeg selv slap for at hente den første omgang, da Søren Larsen udbryder "du ska' ik' dele no'e u', det ska' bare ne'". Så måtte jeg ellers bare i gang, men efter seks halve røg jeg ud i hækken. Så var jeg også accepteret,« mindes Anders Sundstrup.

Opholdet i Aalborg endte dog brat.

Frelseren Sundstrup blev vejet og fundet for let for den nye træner Poul Erik Andreasen.

Fra at være behandlet som konge i det nordjyske, var det hjem til stenbroen og trappetræning på Ellebjerg Station under Ole Mørch i Frem.

For Anders Sundstrup var det en ring, der sluttede i den klub, hvor eventyret begyndte 11 år forinden.

»Det var hyggeligt at vende tilbage, men alderen begyndte så småt at trykke, og jeg havde efterhånden indstillet mig på at trappe ned på andetholdet, da Erik Rasmussen blev ny træner i Køge,« siger Anders Sundstrup.

De gamle ben hjalp Køge fra danmarksserien op i 1. division, indtil en skæbnesvanger dag i 1992. Korsbåndet røg, og dermed var det også farvel til Anders Sundstrup på topplan.

En enkelt kamp for Køges reserver blev det til siden hen - men det var til gengæld også rigeligt til igen at nå avisernes overskrifter.

Ifølge dommeren tog Anders Sundstrup kvælertag på en modspiller efter et frispark, og det takserede Sjællands Boldspil-Union (SBU) til ni måneders karantæne.

»Jeg overreagerede lidt, men jeg tog ikke kvælertag. Desværre var der ingen andre, der så, hvad der skete, så jeg havde ingen mulighed for at få omstødt karantænen. Det var en lidt trist måde at stoppe karrieren på.«

På bar bund

Karrierestoppet betød samtidig et farvel til det eneste fag, han kunne. Uddannelse havde han ikke nogen af.

»Det var nu ikke den store omvæltning. Jeg har aldrig været en af de store stjerner og har altid været vant til at arbejde for det. Jeg har også altid sørget for at have hyggen med i min fodboldkarriere, og det gjorde nok springet til en normal hverdag mindre,« siger Anders Sundstrup.

Som så mange andre tidligere fodboldspillere har han også prøvet trænervejen.

Først som spillende træner i Hillerød, hvor han sørgede for klubrekord i Danmarksserien med en fjerdeplads. Året efter gik det helt skævt, og Anders Sundstrup fik fyresedlen.

»Det tog jeg ikke så tungt. Jeg kunne godt mærke, at jeg i modgangen manglede erfaring,« lyder reaktionen på fyringen.

Erfaring har han siden fået i B1903, hvor han har stået i spidsen for klubbens bedste juniorhold.

Det stopper han dog med til nytår, hvor han bliver spillende træner for en sjællandsserieklub. I en alder af 39 år.

»Jeg har ikke taget helt så meget på som mange af de andre drenge fra dengang, så det skal nok gå. Men ellers har jeg ikke umiddelbart ambitioner om at træne på højere niveau. Det er klart, byder chancen sig, vil jeg tænke over det, men jeg vælger at tage et job ad gangen,« siger Sundstrup.

For niende gang under interviewet ringer mobiltelefonen.

JP Københavns tid er udløbet, og nomaden Sundstrup har en ny opgave, der venter.

»Vareindleveringen, det er Anders.«

jpk.fodbold@jp.dk