Porno-Willy

Den blev i stedet kaldt et stav-massageapparat til kvinders muskelinfiltrationer.

Men det gjorde egentlig ikke noget, for der var godt salg i dem, opdagede den 22-årige Willy Strauss i 1964.

Det var fem år, før pornoen blev frigivet, men det bekymrede ikke Willy, der dengang arbejdede i parfumebranchen.

Foruden parfume solgte han også højfjeldssole og de førnævnte stavmassageapparater, men der gik ikke lang tid, før rygtet om Willy med sex-legetøjet spredtes.

En dag dukkede en mand op i parfumebutikken med nogle frække billeder:

»Han spurgte, om jeg ville købe dem. Jeg var selv interesseret i at se dem, så det gjorde jeg. De solgte godt, og derfor fik jeg fat i nogle tyskere, der kunne skaffe flere, og sådan startede min karriere med parfume i butikken og porno i baglokalet.«

Porno er grill-kylling

I dag ejer den 57-årige Willy Strauss både et postordrefirma, hvor man kan bestille film, og pornobutikken Blue Movie på Vesterbrogade.

Efter så mange år i pornobranchen må det være svært at blive ved med at synes, at mænd og kvinders genitalier er interessante. Det synes Willy heller ikke længere.

»Det er lidt som at arbejde i en grillbar. Når man har ædt grillmad i tre dage, så synes man ikke, at grillkylling er så interessant længere, « siger Willy, men indskyder, at det ikke er ensbetydende med, at han ikke stadig kan få kløe omkring skridthøjde, som han udtrykker det.

Han når dog ikke at uddybe konceptet yderligere, for døren ind til kontorlokalet i Blue Movie bliver brat skubbet op.

»Hvis du skal have taget de billeder, så er det altså NU!,« råber Blue Movies daglige bestyrer til JP Københavns fotograf.

Pornobutikkens kunder flygter ved synet af fotografer, så det er vigtigt for dagens omsætning, at billederne af Willy i butikken tages, før den åbner klokken 11.

Kabinesex

Og så bliver billederne taget. Inde i en af butikkens 28 kabiner, hvor man for en krone i minuttet kan sidde i en udslidt lænestol og se på pornofilm.

Alle stolene i kabinerne har en fjernbetjening placeret på armlænet, så man kan fryse en udvalgt sekvens af filmen eller spole den frem og tilbage. Det brune og lasede tapet matcher lænestolene, og på små sofaborde er der toiletruller og askebægre.

De gadeprostituerede tager ofte deres kunder med ind i butikken og lejer en af kabinerne, som er klaustrofobisk små.

Hvordan de får klaret sagerne med kunden, når de kun har en kvadratmeter at bevæge sig på, er svært at forestille sig.

Og dog.

Der er god inspiration at hente fra butikkens gulv- til-loft-reoler, der er tætpakkede med pornofilm. Ofte i den mere bizarre genre som for eksempel dyresex og sadomasochisme.

»I dag er der mange penge i de mere bizarre film. Folks lyster bliver mere og mere perverterede, og de er mere åbne om, hvad de vil have end før i tiden. Dengang sneg mænd sig ind ad døren og sagde, at de skulle købe noget til en ven, der ikke selv turde komme i sådan en butik,« siger Willy grinende og fortsætter:

»Kunderne er også blevet meget mere kvalitetsbevidste. Da jeg var ny i branchen, lavede man gummidildoer ved at dyppe et kosteskaft i flydende gummi. Det har nok ikke altid været lige sundt for de nedre dele.«

Snyde-annoncer

Det var i det hele taget en indbringende tid i perioden omkring pornoens frigivelse.

Folk var meget interesserede i at se live sexshows. Men det var forbudt, og derfor måtte Willy udtænke snedige planer for at omgå ordensmagten.

»Vi satte en annonce i Ekstra Bladet, og når folk kom ind for at bestille billetter, så sagde vi, at det kunne de godt, men at showet var på en anden dato end den annoncerede. Så kom folk på den rigtige dato og fik et show, og på den annoncerede dato kom politiet stormende med salatfad og fuld udrykning. Vi tog imod dem i døren - undskyldte meget - og forklarede, at annoncen var en fejl,« fortæller Willy.

Efter pornoens frigivelse havde han også topløs betjening i sin bar, der lå sammen med resten af butikken.

»Men det blev for besværligt. Jeg kunne ikke stole på de topløse servitricer. Nogle gange dukkede de ikke op, og så blev kunderne sure. Det havde ikke helt den samme effekt, når jeg stillede mig op bag baren uden bluse på, « siger Willy, der indtil for syv-otte år siden også producerede pornofilm. I dag sprøjter branchen pornofilm ud, og samtidig er priserne lave. Derfor har han indtil videre indstillet produktionen.

Boksning og yachter

At vie sit liv til pornobranchen har haft nogle konsekvenser for Willy. Han kan se tilbage på et forlist ægteskab på grund af mange fester og lange arbejdstider.

Hans kone var, ifølge ham selv, en typisk hjemmegående, der gerne ville have en mand i jakkesæt, som arbejdede fra ni til fire.

»Og det har jeg jo aldrig gjort,« siger Willy og kigger ned ad sin laksefarvede skjorte og tatoveringerne, der breder sig over venstre arm. Han tier et øjeblik og rækker ud efter flasken med Rød Ålborg, der er blevet placereret på bordet sammen med en skål med is og nogle colaer. Klokken er kun lidt over ti, men han skal tanke op, før han bliver kørt rundt til dagens andre møder af en medarbejder, der også har tjansen som chauffør.

»Det var en vild tid dengang i 70´erne. Vi var ofte på Maxims, og hvis en flaske sprut væltede, så købte man en ny i stedet for at rejse den op. Der var fester på yachter, hvor der blev optaget pornofilm på dækket, mens vi sad og sippede drinks ved siden af,« siger Willy og kommer i tanke om et af sine bedste minder fra tiden.

»Da Tom Bogs kæmpede om VM-titlen mod Carlos Monzon sad hele pornobranchen på de tre første rækker. Og det var dengang, hvor en ringside-billet kostede det samme som en ugeløn for en veluddannet herre.«

Kvinder køber

Pengene i branchen er stadig gode. Hvor gode vil Willy ikke vil oplyse. Skattefar er ikke hans bedste ven, men han indrømmer, at et par millioner i omsætning ikke er skudt helt forkert. Og til hans store glæde er der ikke noget, der tyder tyder på, at danskerne har fået nok af at købe sex-legetøj og film.

Da Willy etablerede sit postordrefirma, havde han i perioder 21 mennesker ansat kun til at tage sig af bestillinger.

I dag er det nok med to ansatte og et par computere til at klare det samme antal postordrer.

»Jeg sidder nogle gange og kigger bestillingssedlerne igennem, og jeg kan se, at der kommer flere og flere kvindenavne. I butikken er der også flere kvindelige kunder end nogensinde før, og de er meget købelystne. Der er ingen grænser for, hvad nogle kvinder slæber hjem af lak, læder og sex-redskaber, når de først har sat en fod i butikken.«

I butikken tjekker bestyreren, hvor langt kunderne i kabinerne er med deres film, og om de skal have en ny sat på. Det kan han gøre på en monitor bag kassen. Klokken er 11.15, og i kabine 2 er en hest i færd med at forlyste sig med en blondine. I kabine 5 er en nøgen kvinde temmelig ophængt, og i kabine 9 er en 80-årig kvinde i clinch med en 60 år yngre mand.

»Nogle af kunderne sidder i kabinerne en hel dag og glor på film, « fortæller Willys svigerdatter Tina på vej hen ad en lang gang med pornofilm i favnen, som skal sættes på hylder.

Til en krone i minuttet er det en noget dyr fornøjelse, men Tina mener, at de nok bare sparer på noget andet.

Willy er blevet i godt humør af at tale om de gamle tider, men han glæder sig alligevel til, at dagens andre besøg og møder er overstået, og han kan komme hjem til sit hus i Smørum. Efterhånden kommer han kun i butikken en gang om måneden. Resten af tiden ordner han regnskaber hjemme i huset.

»Måske trækker jeg mig snart helt tilbage,« siger Willy. Men han kan godt selv høre, at det ikke lyder helt overbevisende.

Han prøver igen:

»Nå, men så måske om nogle år.....«

jamilla.alvi@jp.dk