Hvor går grænsen?

Op ad gade, ned ad stræde, på jagt efter butikspersonale med anderledes udseende i hjertet af København. Det burde være så let som at klø sig i nakken.

Besøg i den ene butik efter den anden afslørede dog, at ekspedienterne så unomalt normale ud langt de fleste steder.

Den gamle butik Stellings Farvehandel Aps. fra 1860, som ligger på hjørnet af Kronprinsensgade og Pilestræde måtte da have nogle regler for påklædning og udseende, men niksenbiksen: De syv ansatte skal bare være pæne og soignerede.

»Dengang jeg startede i lære som farvehandlerkommis for 20 år siden, stod vi de første fem år i hvide eddikestivede kitler. Kvinderne måtte godt gå med øreringe, men ingen af mændene gjorde,« siger direktør Lena Mikkelsen.

Men tiderne skifter.

Efter kitlerne brugte de cowboyskjorter med tryk bagpå i nogle år, så T-shirts et stykke tid, men de sidste mange år har personalet haft deres eget tøj på efter frit valg.

Lena Mikkelsen nævner de mest yderligtgående personaler gennem tiden. En havde orange hår ved ansættelsen og farvede det senere blåt. En anden havde masser af øreringe, en tredje var piercet i tungen. Det accepterede hun og kunderne uden problemer. Hun har et bud på hvorfor.

»Vi ser temmelig mange abstrakte ting i gaden, og efterhånden henvender vi os mest til kunstnere og glade amatører, hvor vi førhen solgte mere almindelige malervarer.«

Nu kommer halvdelen af omsætningen fra håndlavet papir, resten mest fra farver, lærreder og staffelier.

Det vildeste

Jagten går videre til Super Sound i Skindergade, hvor 10 ansatte sælger musikinstrumenter - her må da være bid. Jan Bob Knudsen, bedre kendt som Bob, havde da også både langt hår i hestehale og et veltrimmet overskæg, som fortsatte et godt stykke ned forbi læberne mod hagen.

Det vildeste var hans shorts, som var pæne sorte cowboyshorts til knæene - med andre ord ikke ret vilde. Butikken henvender sig især til yngre mennesker og folk inden for rockmiljøet. Rockmusikeres udseende svinger ifølge Bob fra de værste bumser til de mest tjekkede, og derfor kan personalet også tillade sig næsten alt, bare de er soignerede og har "tag på kunderne". Men der er en grænse.

»Tætsiddende badeshorts og ærmeløs T-shirt er for ferieagtigt«.

Selv har han gået en del med nittebælte, men han bliver venskabeligt drillet af kollegerne med, at han er for gammel til at gå med det, og han havde det da helle ikke på i går. Der har været sælgere med nittearmbånd, som blot måtte tage dem af, når de skulle demonstrere guitarer for ikke at ridse dem. Én havde mange tatoveringer, og en anden havde ring i næseryggen og læben, det er helt acceptabelt.

»Faktisk vil det være et problem, hvis vi er for pæne, for så føler kunderne sig ikke hjemme,« siger Bob.

20-årige Morten Hansen har igennem halvandet år arbejdet som afløser i butikken. Han er dagens mest outrerede med sine afklippede, trævlede cowboyshorts, halvlangt skæg på hagen, tommelfingerring, lange negle på højre hånd, har øreringe og er desuden piercet i højre øjenbryn og ventre øre.

Men han ser samtidig velplejet ud og virker ikke outreret. Skægget forklares med problemer med barbermaskinen, og de lange negle bruges til at spille klassisk guitar. Når han spiller elguitar i sit heavy rock band, bruger han plekter. Ud over at arbejde i butikken, går Morten Hansen på Det Alternative Rytmiske Konservatorium med guitar som hovedfag, for han vil være noget ved musikken, om ikke andet så roadie. Butiksarbejdet tiltaler ham ikke på længere sigt.

»Det er svært ikke at øve sig, når man ser så mange talenter herinde,« siger han.

Der må være en grænse et sted, så safarien går til jagtbutikken Guns & Gents længere nede ad Skindergade. Gurli og Per Ole Larsson sætter stilen derinde.

»Det er jo en jagtbutik, så man skal ikke være for pyntet, men mere jagtligt påklædt i fritidsagtigt, behageligt tøj,« siger Per Ole Larsson.

Der er fire herrer og to damer i butikken. Kunderne er meget voksne og klassiske fra den velhavende del af samfundet, og de skal have det godt. Det holder visse kunder og personaler ude.

»Hvis en kunde vil købe et gevær til 100.000 kroner, vil han ikke ekspederes af en hippietype. Vi vil ikke acceptere grønlillahalløjblåt hår,« siger de.

Heller ikke alle kunder accepteres. Rockere og fulde folk ekspederes stille og roligt ud.

Tilbage til påklædningen. Korte bukser og T-shirts er okay til de unge, ellers ikke. Nederdele er okay, også korte, på damerne. Sandaler går ikke, ligeså hanekam og store tatoveringer. Håret må gerne være farvet - også mændenes - hvis det er afdæmpet, men neonfarver er ikke velkomne. Smykker skal være diskrete.

»Hvis man ser for outreret ud, fjerner man folks opmærksomhed fra det, de er kommet efter,« siger Per Ole Larsson, som understreger, at hans private holdning er langt mere frimodig.

ally.larsen@jp.dk