En ganske uudholdelig stank

Først begyndte det at lugte i et skab, men det hjalp ikke at rydde det og vaske det, for et par dage senere begyndte det også at lugte i et hjørne af stuen.

Bror Bødtker-Næss Larsen bor oven på den lejlighed, hvor politifolk fra Station 3 i forgårs fandt en afkræftet mand på 55 år og en 59-årig død kvinde i fremskreden forrådnelse.

Det var lugten fra underboen, der fik ham til at forhøre sig hos den lokale kioskejer, som bragte varer ud til parret. Kioskejeren kunne fortælle, at damen, der plejede at købe varer på kredit, ikke havde fået varer ud i ti dages tid.

Set i live sidst 12. april

»Hun fik varer sidste gang den 12. april og tre-fire dage efter ringede jeg til hende for at høre, om hun skulle have noget, men ingen svarede. Da beboeren kom og spurgte mig og samtidig fortalte, at der lugtede i lejligheden, sagde jeg, at han skulle ringe til politiet,« siger kioskejer H.L.D. Somosiri, der beskriver kvinden som en "sød dame".

Nogle dage forinden havde Bror Bødtker-Næss Larsen banket på døren ind til lejligheden uden at få svar. Han havde også undret sig over, at dørmåtten stadig stod op ad døren fire-fem dage efter trappevasken.

På vej hjem fra kiosken bankede han på ny på parrets dør, råbte "hallo" flere gange og lagde denne gang øret til døren.

Et lille råb om hjælp

»Så kom der pludselig en stille stemme derinde fra. Hvem er det, hvem er det? Jeg blev helt forskrækket, for det kom så langt væk fra. Så tænkte jeg, at det var forfærdeligt, at der kunne sidde en derinde i den lugt og tilsyneladende ikke have brug for hjælp,» siger han og forklarer, at lejligheden længe havde været uhumsk.

»Der var altid sådan en gul masse, der drev ned ad vinduerne. Det havde der gjort i flere år. Kioskejeren fortalte mig for nylig, at han havde et særligt sæt tøj han tog på, når han bragte varer ud til dem.«

Efter at have talt med manden gennem døren ventede han til næste morgen med at alarmere politiet.

»Jeg tænkte, at det ikke kunne være rigtigt, at der var et menneske inde i den stank.«

Politiet tog masker på

Han var med, da politiet lukkede sig ind. Dog ikke særlig længe, fordi stanken, som han beskriver som en blanding af gammel ost, dårlig ånde og gammelt vasketøj, var så forfærdelig. Politifolkene tog da også med det samme beskyttelsesdragter og gasmasker på.

JP København besøgte i går ejendommen. På den åbentstående hoveddør var klæbet en gul seddel, der opfordrede folk til at holde trappedøren åben på grund af lugten.

Bror Bødtker-Næss Larsen ærgrer sig dog over, at politiet ikke åbnede vinduerne i kvindens lejlighed.

»Lugten er aftagende, men mit skab er stadig ubrugeligt. Hvis ikke jeg holder konstant udluftning, kommer der et strejf af død. Nu går jeg og lugter det allevegne. Jeg kan lugte det helt ned på gaden.«

Ingen har reageret

Han var sammen med kioskejer Somosiri sandsynligvis med til at redde den psykisk syge mands liv. Dog undrer han sig over, at ingen af de omkringboende har reageret.

»De har muligvis været på påskeferie. Ejendomsselskabet har forsøgt at gøre noget ved det, men det er jo et frit land, vi lever i,« siger han.

Både han og Somosiri beskriver parret som meget indesluttet. De havde ingen hjemmehjælp og kom meget sjældent uden for døren.

»Manden sagde aldrig noget, og han kunne dårligt gå. Han havde boet der i tre års tid. Før i tiden kom hun mere ud, men efter at han flyttede ind, bestilte de altid varer og mad som de fik bragt,« siger Somosiri, der også beskriver lejligheden som meget snavset og mørk.

thomas.bjerg@jp.dk