Fortsæt til indhold
Indland

Blød porno for ørerne

Playboy, skærekage, kakkelbord, Formel 1, polsk cirkusmusik, citronmåne, Dubonnet, tv-showet Tutti Frutti, Martini og tweed-tern er vigtige ingredienser i Pornoramas univers.

Af MICHAEL RACHLIN

Pornorama, der giver koncert på Loppen i aften, spiller musik fra før verden gik af lave. Fra dengang en pornofilm havde en handling og var spundet ind i blød, varm erotisk musik. Fra før erotikken gik til grunde i kokain, slidte østeuropæiske modeller og hardcore Kanal København-porno.

De seks musikere, der snart sender en EP på gaden, har med inderlig kærlighed kastet sig over lydsporene fra film i pornoens barndom som f.eks. "Deep Throat" ("Langt ned i halsen"), den italienske erotiske aktionserie "Cinecittá" eller den tyske serie "Schulmädchen-Report".

Og selv om kærligheden mere handler om musikken, der overvejende er i afdelingen Easy Listening, end om filmene, er de til enhver tid parat til en forsvarstale for 70'er-porno.

»Der er mere tid i de gamle film med et langt forspil. Folk havde ikke travlt, og i musikken er der ikke den der aggressive stortromme, der banker ind i knolden hele tiden. Det, som gør musikken erotisk, er den meget bløde og runde lyd, hvor der ikke sker særligt meget i melodien. Og det tilbagelænede tempo signalerer, at man har god tid,« siger Christian Dirach, der er trommeslager - eller "schlagzeugere".

Og Pornoramas frontfigur og diva, Anne Rasmussen, tilføjer, at vor tids pornofilm er alt for fysisk fokuserede.

»Der er meget større vægt på følelserne i de gamle film. Det er mere sensuelt. Der bliver overladt en masse til fantasien. Og tempoet er mere afslappende,« siger Anne Rasmussen, hvis opgave i bandet primært består i at skifte tøj konstant og synge "Aaarrhhhh, Dadidah, titaaahh, Hmmmhhh haaaa". Alligevel er hun ubetinget bandets største attraktion og samlingspunkt.

»Der ligger stadigvæk en udfordring for mig, selv om teksterne bare er "arrrhh, arrrhh". Det handler om at ramme det der specielle tyske soft porn-udtryk,« siger Anne Rasmussen.

»Det er som om, at tysk har været yt i så mange år. Så vi er begyndt at dyrke det lidt. Tysk- eroverskæg. Tyske udtryk. Og det er fedt,« tilføjer hun.

I gæld til Gert Wilden

Hengivenheden for den bløde tyske 70'er stil kommer ikke mindst til udtryk i en stor musikalsk gæld til den tyske/tjekkiske komponist Gert Wilden.

På bandets promo-CD er tre af fire numre skrevet af Gert Wilden, der er født i Tjekkoslovakiet i 1923. Ifølge filmdatabasen imdb.com har Gert Wilden skrevet musik til godt 50 erotiske film - bl.a. hele Schulmädchen-serien på 16 afsnit.

»Jeg synes, at man i Gert Wildens musik kan finde resterne af tysk romantisk musik. Han er uddannet fra et klassisk konservatorium, og det er på en eller anden måde påvirket af det,« siger Thomas Bondegård Nielsen, Pornoramas bassist.

»Der skete enormt meget i musikken i 60'erne og 70'erne, men der er ikke noget, som lyder på samme måde som det erotiske. Der er en helt speciel stil i de erotiske film,« siger Thomas Bondegård Nielsen, der mener, at rammen erotisk musik kan bruges til at dykke tilbage i europæisk musikhistorie.

»Den musik, der har været spillet i Danmark de sidste mange år, forsøger for 90-95 procents vedkommende at lyde som noget amerikansk eller engelsk. Her går vi f.eks. tilbage og ser, hvad der blev lavet i Italien i 1970. For det er rimeligt rodløst at bo i København og lyde som et band, der kommer fra New York. Det er mangel på sammenhæng. Man må tilbage og finde noget, der er europæisk, og som udtrykker det, vi er,« siger Thomas.

Så Pornorama forsøger at være originale ved at lave kopimusik?

»Det er rigtigt, men vi gør det på vores egen måde. Det kan være, at vi spiller vores numre på en mere original måde, end de band, der forsøger at lyde som et eller andet fra USA. Det er en speciel genre, vi kopierer fra, som ingen andre arbejder med. Det gør os enestående,« siger Thomas Bondegård Nielsen, der tilføjer, at man ikke slavisk kopierer musikken fra de gamle pornofilm.

Musikerne, der for de flestes vedkommende også er med i andre bands, vil ikke løbe fra, at de er produkter af deres samtid.

»Den måde vi spiller det på, er lidt måske trip hoppet på nogle af numrene. Vi er ikke blege for at lave om på det. Det er noget med at tage det bedste fra den musik, og blande det med det bedste fra vores tid,« siger Thomas, der i bandet går under navnet Bernd von Tripps.

Tyske navne

De seks musikere - hvoraf de fire var med, da JP København mødte dem på Det Erotiske Museum - har nemlig opbygget en kunstneridentitet, som man mere eller mindre udlever på scenen. Alle typerne er opbygget ud fra 70'er-universet.

Bernd von Tripp forklarer:

»Han er en formel 1-kører (Ferrari), der sluttede midt i 70'erne. Han har kørt alle de store løb, Monte Carlo, Le Mans.

Fra 1966 til 72 var det ham og Derek Bell, der vandt alle løb- ene. Men han valgte at stå af midt i 70'erne, da han mente, at han ikke kunne komme længere.«

Kris von Jägermeister - (Christian Dirach) - fortæller om sig selv:

»Han er en gammel polsk cirkusmusiker, der på en underlig måde er havnet her. Han sidder på scenen og tænker på at få sin båd færdig og komme ud og sejle. Han er en levebrøds musiker, der har det som et hårdt arbejde og som bare glæder sig til at komme hjem.«

Gerhard Serhart - (Sune Norden, guitarist):

»Han er en rimelig stenet, pensioneret alfons. Det var for hårdt at være alfons, så nu spiller han musik. Men han lever stadig højt på at have været den gode alfons.«

Og endelig er der Die Claudia Fürstenberg - Anne Rasmussen - Pornoramas smukke omdrejningspunkt.

»Hun er divaen. Hun skifter tøj hver gang, der er et instrumentalnummer. Det er meget vigtigt for hende, at hun er med på de rigtige trends. Hun er meget anderledes end de andre. De andre er lidt stenede. Hun er meget feteret.«

»Og så er hun er den eneste i bandet, der virkelig har talent,« tilføjer Thomas Bondegaard Nielsen. michael.rachlin@jp.dk