Blodpropper - ikke kun for mænd

"En blodprop i hjertet er noget, der kun rammer mænd". Sådan lyder en typisk fejlagtig opfattelse af virkeligheden, hvor hjerte-kar-sygdomme faktisk er den hyppigste dødsårsag hos mænd såvel som hos kvinder.

Men hjerte-kar-problemer har karakteristisk altid været opfattet som en mandesygdom, og langt den overvejende del af forskningen i sygdommene har således drejet sig om mænd.

På den baggrund har Hjerteforeningen netop ansat den 54-årige forsker Ulla Hølund i en ny stilling, hvor hun skal stå i spidsen for Hjerteforeningens nye initiativer inden for kvinder og hjertesygdom.

Ulla Hølund har tidligere forsket i bl.a. formidling af sundhedsbudskaber og kommer fra Sundhedsstyrelsen, hvor hun har stået i spidsen for den netop offentliggjorte fedmeredegørelse.

- Vi må erkende, at meget af den viden, vi har i dag om de store folkesygdomme - herunder også hjerte-kar-sygdomme er baseret på forskning af mænd. På mænds symptomer, mænds risikofaktorer og mænds livsstil. Derfor er der faktisk en masse spørgsmål, som vi ikke kan svare på, når det gælder kvinder, siger Ulla Hølund.

Det er ikke bare i Danmark, men bredt internationalt, at der har rejst sig en begrundet tvivl om den tilgang, man hidtil har haft til såvel forebyggelse som behandling af hjerte-kar-sygdomme hos kvinder.

Den canadiske hjerteforening er således vært for den første internationale konference om kvinder og hjerte-kar-sygdomme i maj til næste år. Her skal eksperter sætte dagsordenen for de kommende års indsats på området.

For en ting er, hvad man faktisk ved, noget andet er, hvad man tror, man ved. Derfor er det også Hjerteforeningens første målsætning at få et overblik over den samlede internationale forskning og den reelle viden på området.

Medvirkende til at skærpe opmærksomheden i forhold til kvinder og hjerte-kar-sygdomme er, at kvinder kommer senere til læge med deres symptomer, og at de indlægges senere i sygdomsforløbet end mænd.

Derfor har de også en dårligere prognose end mænd, og deres risiko for at dø af hjerte-kar-sygdommen er også større end mændenes. Det skyldes bl.a., at kvinderne generelt er ældre end mændene, når de får deres hjertesygdom.

Noget tyder tilmed på, at kvinder kan have andre symptomer end mænd. De klassiske symptomer på en blodprop i hjertet er smerte i brystet og smerter, der stråler ud i venstre arm.

Men blodproppen kan hos kvinder tilsyneladende i stedet vise sig som kvalme, træthed og diffuse muskelsmerter.

- Selvom der er meget, vi ikke ved, ved vi på den anden side nok til, at vi i alle tilfælde kan blive bedre, end vi er i dag. Men vi må skaffe os mere viden, og det er man også i fuld gang med rundt om i verden, siger Ulla Hølund.

En af de helt afgørende forskelle mellem mænd og kvinder er det kvindelige kønshormon østrogen, som er med til at beskytte kvinderne imod hjerte-kar-sygdomme, indtil de når overgangsalderen.

Netop østrogen er forklaringen på, at kvinder generelt får deres hjerte-kar-problemer 10-15 år senere end mænd. Når kvinderne kommer over 65-års alderen, når de op på stort set samme forekomst af hjerte-kar-sygdomme som mænd.

Men det tyder på, at f.eks. rygning og diabetes type II (også kaldet "gammelmandssukkersyge") er farligere for kvinder end for mænd, fordi de begge mere eller mindre kan ophæve den gavnlige effekt af østrogen.

På en række af de "bløde" parametre klarer kvinder sig dårligere end mænd efter en blodprop. De får et lavere selvværd, de bliver oftere angste og depressive, og de får et dårligere sexliv end mændene.

Efter ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer viser ældre studier, at kvinderne fire år efter også har dobbelt så mange symptomer som mændene, og de har en dårligere prognose efter en bypass-operation - formentlig fordi kvinderne generelt er ældre end mændene, når de får operationen.

Til foråret vil Hjerteforeningen inddrage hjerte-kar-specialisterne i kvinde-initiativet, mens de øvrige sundhedspersoner kommer på om et års tid. Endelig er det hensigten, at kvinderne via kvindenetværk skal involveres hen ad vejen. - Jeg ser viden om sundhed som et redskab til at tilrettelægge ens liv. Det handler om at oplyse kvinder om, at de kan gøre noget selv, hvis de vil. At fremskaffe grundlaget for, at kvidner kan gøre noget selv, hvis de vil, siger Ulla Hølund.