Den danske stamme

Territoriet er til at overskue.

Fordums erobringer i England, Norge, Skåne, Halland, Blekinge og Sydslesvig er for længst opgivet.

Tilbage er de 43.069 kvadratkilometer, hvor stammen i dag har rykket sig sammen.

Tilbagetrækningen til halvøen og øerne har - indtil for nylig - haft sine klare fordele:

Stort set alle stammens medlemmer har samme sprog. De har samme etniske baggrund, samme historie, samme rødder.

Alt i alt en af de mest homogene befolkningsgrupper i verden.

Men nu kan fordelen være ved at udvikle sig til en ulempe.

For stammens århundredlange ensartethed betyder, at den ikke har været vant til fremmede.

Og igennem de seneste tre årtier er netop voksende grupper af indvandrere og flygtninge kommet til landet fra eksotiske, fjerntliggende verdensdele.

De er kommet med en kultur, en religion og med traditioner, der ligger langt fra den danske stammes.

Det har skabt uro blandt folket.

Nogle frygter, at de fremmede vil ændre på værdierne og kulturen i et sådant omfang, at stammens identitet bliver truet.

Og det er en af årsagerne til, at alle spørgsmål og flygtninge og indvandrere bliver til voldsomme debatemner i Danmark i dag, siger Peter Gundelach fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Han kender stammen. I ti år har han jævnligt undersøgt danskerne værdier, når det gælder politik, religion, kultur, familie, arbejde med mere. Og han har sammenholdt disse værdier med besvarelser fra befolkningerne i 50 andre lande.

På den baggrund siger han, at fænomenet den danske stamme er afgørende for den aktuelle debat om flygtninge og indvandrere.

Udtrykket kommer oprindeligt fra den tidligere britiske ambassadør, James Mellon, som i 1992 udgav bogen Og gamle Danmark... på baggrund af årtiers kendskab og syv års ophold i Danmark.

Den danske stamme skiller sig - ifølge Peter Gundelach - ud fra befolkningen i andre lande ved en række karakteristiske træk:

Vi lægger stor vægt på at tale os til rette om tingene. Politikerne stræber mod enighed om de vigtigste politiske emner. Vi bryder os ikke om at komme i strid med andre.

  • Vi befinder os bedst på det jævne. Danskerne bryder sig ikke meget om det, hvis nogen skejer ud. Noget af det værste, man kan være i Danmark, er fanatiker. Bliver en gruppe fanatisk, går vi til modangreb med de våben, vi nu engang ejer. Eksempelvis når borgere i Nr. Sundby nu i mere end 200 aftener i træk - med lys og sange fra Højskolesangbogen - har protesteret uden for et hus, der er hovedkvarter for landets nazister.

  • Vi er præget af en lav grad af hierarki i samfundet. Høj og lav omgås hinanden mere end i andre lande. På arbejdspladserne, i skolerne og i politik er magtdistancen meget lille.

  • Vi er frisindede, grænsende til det ligeglade. I internationale sammenligninger er danskerne det folk, der har den største grad af accept af umoralske handinger på det private område. Frisindet betyder, at folk kan få lov at leve det liv, de ønsker. Men en samtidig accepterer vi folks ret til at gå i hundene. Det er deres eget problem, og det skal intet formynderisk organ blande sig i.

  • Vores sprog er nærmest helligt. Kan man ikke sproget, besidder man ikke stammens løsen. Man griner lidt af prins Henrik på grund af hans accent. Omvendt har vi dyb respekt for prinsesse Alexandra, fordi hun behersker sproget.

  • Arbejdsomhed er en dyd i stammen, der har verdensrekord i at erhvervsarbejde. Hvis man vil accepteres, skal man vise, at man er villig til at yde noget for fællesskabet.

  • Der findes en særlig kontrakt mellem den enkelte borger og velfærdsstaten. Vi betaler den høje skat - men kun fordi vi mener, vi får noget til gengæld. Hvis man vil være med i samfundet, skal man acceptere velfærdssamfundet.

Ritualer

En lang ritualer binder folket sammen. Og et af de stærkeste er sangen.

Man kan dårligt holde et et offentligt møde i Danmark, uden at man skal synge fra højskolesangbogen. Udenlandske gæster forbløffes, når den danske stamme bryder ud i fællessang i tide og utide.

Mange af sangene er fra Grundtvigs hånd.

Og netop hans betydning er altafgørende for den danske selvopfattelse, mener professor Peter Gundelach.

»Grundtvig har mere end nogen været med til at styrke stammeopfattelsen. Ifølge Grundtvig er danskerne er nærmest et udvalgt folk, som er præget af fælles tro, fælles sprog og fælles historie. For Grundtvig er det fantastisk vigtigt at fremhæve folket som noget enestående. Det danske folk kan noget, som de andre ikke kan, og som er bedre end det, de andre kan.«


»Men vi har en underlig bagvendt måde at være bedre end de andre på. Her udtrykker Grundtvigs sang Langt højere bjerge lige præcis, hvordan danskerne opfatter sig selv.«

I Langt højere bjerge er budskabet det, at andre lande muligvis har langt højere bjerge, langt kønnere egne, langt større bedrifter at bryste sig af og så videre. Men vi er alligevel bedre end de andre, fordi vi har vore egne præmisser, udtrykt i sætninger som: Ved jorden at blive det tjener os bedst. Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt.

Egen målestok

Peter Gundelach siger:

»Det kendetegner den danske stamme, at vi har vor egen målestok. Hvis man bruger de internationale kriterier, så er vi ikke altid så gode som de andre. Tag eksempelvis de internationale læseprøver, som for få år siden viste, at danske skolebørn læser langt dårligere end børnene i vore nabolande. Her skyndte undervisningsministeren straks at sige, at danske børn er fantastisk dygtige til demokrati og til at udtrykke sig mundtligt. Og at det er meget, meget vigtigt. På den måde vinder vi alligevel. Vi er bedre end de andre, fordi vi har nogle andre kriterier for, hvad der er godt. Og vi føler os sikre på, at vore kriterier er de rigtige. Så når vi ikke kan hamle op med andre lande på visse områder, er det fordi, de andre lande spiller efter forkerte regler,« siger Peter Gundelach.

Denne selvopfattelse får afgørende betydning, når fremmede forsøger at blive optaget i den danske stamme.

Optagelsesbetingelserne er barske. Dumpeprocenten enorm. For i virkeligheden ønsker store dele af stammen ikke nye medlemmer, mener Gundelach.

»Det er ikke nok, at de fremmede gerne vil bo i Danmark. De skal også vise, at de rent faktisk gerne vil være danskere - de skal være lige som os. Man må ikke bo i Danmark og føle en tilknytning til et andet land. Sådan der grundholdningen. Det er nærmest noget helligt for os at være dansker. Derfor har vi svært ved at accepterer folk, som siger, at de er danskere, men også samtidig vil være pakistanere.«

»Hvis indvandrerne insisterer på at holde på deres kultur og religion, reagerer den danske stamme negativt og afvisende: - Hvorfor vil de ikke være som os, når vi nu er så gode? - Den danske grundopfattelse er, at det er svært at lære noget af de andre. Det er de andre, der kan lære noget af os.«

Men mens Grundtvig i høj grad har været med til at give danskerne en sådan selvopfattelse, så ligger grundtvigianismen samtidig inde med løsningen på de aktuelle problemer med integrationen af indvandrere og flygtninge, vurderer Gundelach.

»Grundtvigs idealer om frisind og frihed, tolerance og muligheden for at organisere sig selv kan vise sig at være døråbneren. Desuden sker der et holdningsskift mellem ældre og yngre medlemmer af stammen. De unge er mere internationalt erfarne, har bredere kontaktflader og ser danskheden i et mere globalt perspektiv. De har rejst og har set verden på andre landes betingelser, mens de ældre var tilbøjelige til at tage spegepølsen, naboen og andre dele af dansk kultur med på charterferien.«

Stamme i bevægelse

Så den danske stamme er i bevægelse. Nogle siger under udvikling. Andre mener under afvikling. Under alle omstændigheder er den under forandring.

»Spørgsmålet bliver, i hvilket omfang danskerne vil åbne op over for andre kulturer, og på hvilken måde de fremmede kulturer vil leve ved siden af den danske,« siger Peter Gundelach og tilføjer:

»En ting er imidlertid sikkert. Efterhånden som der kommer flere af de andre, vil fællesskabet i den danske stamme blive sat under pres.«



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.