Sindssyge kriminelle kan hjælpes med hvidt snit

Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland overvejer nu psykokirurgiske indgreb i hjernen på nogle få svært sindsyge kriminelle. Det vil være første gang i næsten 20 år, at indgrebet, som i folkemunde har tilnavnet "det hvide snit", vil blive taget i brug i Danmark.

Administrerende overlæge Bjørn Kaldan skønner, at indgrebet kunne være aktuelt for to-tre af de sværest sindsyge patienter, som anstalten huser. Hvis der er lægefaglig opbakning vil indgrebet ske uden patientens samtykke.

»De har siddet hos os i 15 år. De er trods stærk medicinering fortsat svært sindsyge og så voldsomme, at de ikke kan komme ud. Skal vi bare acceptere det og lade dem sidde 15 eller 30 år?« spørger Kaldan.

Han vil nu kontakte professor i psykiatri, Tom Bolvig, fra Rigshospitalet, som leder den eneste afdeling i landet, der har tilladelse til at foretage indgrebet. Det kræver dog yderligere en tilladelse fra et udvalg under Sundhedstyrelsen, som skal foretage en meget grundig vurdering af patienten.

Det "hvide snit" blev afskaffet efter voldsom kritik af operationsmetoden i slutningen af 70`erne. En rapport viste, at mange af patienterne ganske vist blev kureret for deres lidelse, men de blev også kureret for deres livslyst og flere endte som "grønsager". Indgrebet benyttes i dag i både England og Sverige.

»Der er sket en enorm udvikling siden 1980. Nu går man ind med laserteknik og er i stand til at ramme ganske små områder, som man så kan destruere. Det er klart, at går man ind og har held til at ændre noget, så risikerer man også, at der er andre ting, der ændres. Men risikoen er meget mindre i dag,« mener Kaldan

Tom Bolvig understreger, at det kun er i ekstreme tilfælde, man skal benytte indgrebet. De nyeste opdateringer af resultater viser, at indgrebet har en virkning i form af betydelig lindring og i nogle tilfælde helbredelse i over 50 procent af tilfældene, og bivirkningerne er blevet mindre.

»I dag er kirurgien ekstremt raffineret. Jeg siger ikke, at der ikke kan være diskrete bivirkninger, men i ekstreme sjældne tilfælde af tvangstanke-sygdomme og kronisk depression virker det. Det er, når alt andet er udtømt, og man foran sig har en patient i dybeste elendighed, at det kan komme på tale. Nogen patienter får ikke nogen gener, og det skal holdes op imod, at deres liv har været tortur,« siger han.

Overlæge Heidi Hansen fra Anstalten ved Herstedvester stod bag den rapport, der i 1980 satte en stopper for operationerne, og hun er ikke begejstret for en genoptagelse af dem.

»Man skal være meget ydmyg overfor den type operationer. Det er et uopretteligt indgreb, hvor man destruerer hjernevæv, som vi ikke kan påvise sygdom i. Omkostningerne er uforudsigelige. Man passiviserer symtomer, men man passiviserer også personligheden. De resultater, jeg har set siden 1980, har ikke overbevist mig om, at tingene er anderledes i dag,« siger hun.