Det fine hotel

En fransk kammertjener og datteren af kongens kok grundlagde Københavns fineste hotel på Kongens Nytorv.



På Kongens Nytorv ligger Københavns internationalt best kendte hotel, nemlig det fine Hotel d'Angleterre. Historien om det gamle hotel begynder faktisk ude på Nørrebro ved Peblingesøerne for 244 år siden.

Her lå "Den Stærke Mands Hauge" langs den nuværende Sankt Hans Gade.

Haven var grundlagt af tyskeren von Eckenberg allerede i 1722. Det var Københavns første egentlige sommertivoli, hvor borgerne strømmede ud for at lade sig underholde og beværte i de landlige omgivelser. Von Eckenberg var en gevaldig stærk herre, der selv optrådte med sine store kræfter og sørgede for, at tilskuerne fik både mad og drikke mod passende betaling.

Men i foråret 1755 skiftede haven ejer. Det var den flamboyante levemand grev Christian Conrad Danneskjold-Laurvigs tidligere kammertjener, den kun 23-årige Jean Maréchal, der var indvandret fra det franske Lothring, der havde overtaget forlystelseshaven. Jean Maréchal var netop blevet gift med den kongelige mundkok Ditlev Coppys datter, Maria Dorothea.

Hun havde arvet sin fars kulinariske evner, og den belevne Jean Maréchal skulle stå for betjeningen af gæsterne. Gennem svigerfaderen og Jeans arbejde for greven havde det nye værtspar gode forbindelser ved hoffet og den livsglade Frederik d. 5. Her havde Jean Maréchal, erfaret, at der var planlagt et stort "Campement" - en militær lejrsamling - på Blegdamsfælleden.

Da både officerer og menige skulle forplejes, blev marketenderi-virksomheden udliciteret. Jean Marécal og hans hustru Marie fik derfor bevillingen som "Tracktør og Skienck for Campemangen".

Stærk dame

Haven fik en forrygende succes. I spidsen for gæsterne kom kongen og hans officerer, der alle priste den gode mad og den belevne betjening.

Godtfolk strømmede til den grønne have. I pagt med havens navn engagerede Jean artister, der sørgede for underholdningen. Den største attraktion var et berømt engelsk fruentimmer.

Til tilskuernes jubel bar hun på sit bryst en sten, der vejede 750 kg. Hun løftede også byens største smedearmbolt i sit hår og gik med bare fødder på gloende jernplader. Det var underholdning af klasse.

Jean Maréchal og fru Marie tjente en net sum penge på deres sommerforretning. Ægteparret havde fået fastslået deres ry som kongelige beværtere, og det skulle udnyttes. Allerede i efteråret kunne de byde gæster til deres nye gæstgiveri inde i byen.

Det lå på Kongens Nytorv ved hjørnet af Vingårdsstræde og Laksegade. Her stod den elegante Jean Maréchal og modtog sine fornemme gæster. Han og fru Marie havde nemlig købt hjørneejendommen og indrettet den til et af byens fineste gæstgiverier.

De fornemme gæster strømmede til for at spise eller bo hos det velanskrevne herberg-par.

Fast personale var der ikke meget af. Kun to tjenestepiger, Birgitte og Anna Holmsdatter, og en gårdkarl ved navn Pio. Men der var ikke behov for flere. De fine gæster havde selv tjenere, lakajer og mundskænke med. De forventede kun plads til hestene, kareterne og så en passende standard på værelserne og maden. Og den fik de hos Jean og Marie.

Fest og kalas

I de elegante lokaler afholdt byens spidser fest og kalas. Kongens finere gæster indlogerede sig i herberget, bl.a. prinsen af Bevern.

Han hyggede sig åbenbart i byen, for han fik en datter uden for ægteskabet, der fik navnet Anna Kathrine Benthack. Hun skulle senere blive herostratisk berømt som Christian d. 7.'s elskerinde med tilnavnet Støvlet-Kathrine.

Der kom dog også lokale gæster hos Jean og Marie. En af dem var den 24-årige digter Johannes Ewald.

Til stor sorg for Jean Maréchal døde hans hustru Marie, kun 32 år gammel, efter at have sat en stor børneflok i verden. Enkemanden giftede sig nogle år efter med barnepigen Anna Margrethe Hansted. Jean Maréchal døde i 1776, 44 år gammel. Men på 25 år havde han svunget sig op til at være byens fornemste traktør og hotelvært.

Anne Margrethe drev nu i nogle år gæstgiveriet videre på egen hånd. Men i 1787 solgte hun det til traktør Gottfried Rau.

Store planer

Han var indvandret fra Berlin og havde store planer med gæstgiveriet. Rau havde været tjener hos den engelske ambassadør grev Elliot. Her var han blevet gift med Elisabeth Jones. Gottfried Rau havde herefter tjent sine penge på at være vært for "Den Engelske Klub", der lå i genbobygningen til Maréchels gård, det nuværende Magasin du Nord.

Den klub var simpelthen Københavns fornemste. Man skulle virkelig være noget ved musikken eller hoffet for at blive medlem. Det var bl.a. forbudt at ryge tobak, medbringe sin hund eller beholde sin hat på hovedet. Meget fornemt.

Den Engelske Klub flyttede naturligvis med over i Maréchels gård. Den fortsatte nu sin karriere som byens fineste gæstgiveri. Allerede få år efter havde Rau tjent så mange penge, at han lod gården gennemgå en større ombygning. Da den åbnede igen den 7. november 1791 havde hele herligheden fået et nyt navn - nemlig Hotel dÕAngleterre. En elegant fransk bøjning af, at her havde Den Engelske Klub til huse.

Brand og ny adresse

Den 5. juli 1795 ramte katastrofen byen og det fornemme hotel. Ovre bag ved Holmens Kanal brød der en brand ud på flådestationen Gammel Holms tømmerlager, Dellehaven. Flammerne sprang over kanalen og bredte sig til store dele af byen. En af de ejendomme, der blev flammernes bytte, var Hotel d'Angleterre ved Vingårdsstræde.

Her stod så Gottfried Rau. Han havde ry som en af Københavns fineste hotelværter, men kun en rygende brandtomt at have sin berømmelse i.

Som professionel hotelmand var han helt klar over, at virksomheden næppe kunne overleve, hvis han skulle bygge sit hotel op fra grunden. Han så sig omkring på Kongens Nytorv. Henne på hjørnet af Østergade lå Grams Palæ. Det var købt og ombygget i 1680'erne af Christian d. 5.'s storkansler, Frederik Ahlefeldt.

Fra 1731 havde gården tilhørt slægten Gram. Palæet havde overlevet branden, og ejedes af arvingerne til geheimekonferensråd Carl Christian von Gram, der var død i 1780. Det var en svært fornem bygning med Grammernes våbenskjold anbragt over porten. Både ejendomme og våbenskjoldet fangede Raus interesse.

Arvingerne ville godt sælge. Men Rau havde et lille problem, som også kendes fra vore dages ejendomshandler. Han havde ingen penge. Men grunden i Vingårdsstræde var nok en slat værd, og det var hans ry også. Så med sikkerhed i brandtomten, den nye gård og sit eget ry lånte han simpelthen 48.000 rigsdaler af Christian d. 7.

Nu gik den driftige hotelmand i gang med at ombygge gården og indrette det nye Hotel dÕAngleterre med både engelsk klub, hotel, restaurant og vinkælder. Det Gramske våbenskjold lod han hænge på facaden, og det er stadig hotellets våben højt over Kongens Nytorv.

I 1870Õerne blev Raus gamle hotel ombygget og forhøjet af arkitekt Vilh. Dahlerup og fik sin sidefløj langs den nyanlagte Hovedvagtsgade.

Efter en brand i 1915 fik hotellet sin nuværende højde og udseende. Selv om brande og tilbygninger har ændret Hotel dÕAngleterres udseende, er dets internationale ry som Københavns fornemste hotel fortsat levende. Her har alle internationale stjerner, kongelige, politikere og tyske officerer under besættelsen boet gennem tiderne. Så dÕAngleterres navnkundighed lever stadig.

RUNDT OM HJØRNET

Københavns huse, butikker og gader

gemmer ofte på historier om byens folkeliv og udvikling. Allan Mylius Thomsen, forfatter og byhistoriker, beretter i JP København om glemte og ukendte sider

af byens historie - om palæer og leje-

kaserner, konger og håndværkere, rigmænd og fiskerkoner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.