Hans Knip gav navn til Knippelsbro

I 1618 residerede Christian d. 4. på Københavns Slot, og han var som bekendt en driftig herre. Byen lå stort set stadig bag de volde, som Absalon havde udstukket 451 år tidligere. Men det havde kongen planer om at lave om på.

Den 4. juli udstedte han følgende forordning: "Vi naadigste have for godt anset her paa vort Land Amager en Befæstning at lade forfærdige, vor Skibsflaade og Tøjhus, Slottet og den gamle By, som største Magt paaliggende er, til Defension og Forsikring".

Christian d. 4. ville altså udvide København med et fæstningsanlæg på Amager-siden af det 1,3 km. bredde sund mellem Sjælland og Amager.

Fæstning mod syd

Kongen havde nemlig indset, at hans hovedstad havde en blød bug. Volde og voldgrave på Sjællands-siden havde siden Absalon dækket byen mod angreb fra landsiden. Men hvis en fjende skulle finde på at gå i land på Amager og angribe over det smalle sund, så var byen temmelig ubeskyttet.

Nu var det så heldigt, at der ud for Amagers nordkyst lå en lang række holme, halvøer og lavvandede grunde. Ud i vandet fra Amager-siden ragede en halvø, der sammen med de øvrige småøer kaldtes Rævehalen. Her ville kongen lade området opfylde og anlægge en befæstning med tilhørende bebyggelser og kanaler efter hollandsk model.

På spidsen af halvøen lå færgestedet, hvorfra færgen til Højbro sejlede. Men når der nu skulle anlægges en befæstet bydel, var det lidt upraktisk, at samfærdselen foregik med båd.

Det nemmeste ville naturligvis være at bygge en dæmning på det smalleste sted og derved gøre Amager landfast med Sjælland. Det havde kongen også overvejet.

Tanken var, at søtrafikken til København så skulle ledes syd om Amager. Men store sandbanker i sejlløbet forhindrede denne plan. Kun indsejlingen fra Øresund mod øst var dyb nok til, at de store skibe kunne komme igennem.

Men her havde Christian d. 4. givet sig selv et problem. Allerede i 1598 havde kongen anlagt Tøjhuset med den lukkede flådehavn vest for sundets smalleste sted. I en vig på Amager-siden lå Grønnegårds Havn, som var vinterlejet for borgerskabets skibe. Både orlogsskibene og de civile handelskibe skulle derfor gennem sundet mod øst, når de skulle ud i Øresund. Derfor var den eneste løsning på en fast forbindelse mellem Christianshavn og København en vindebro, der kunne klappes op, når skibene skulle passere.

Ekstraskat på almuen

At bygge sådan en bro mellem Sjælland og Amager var ikke helt ligetil. Der var mange, der var yderst skeptiske, og det var ikke billigt at bygge en bro, men det fandtes der råd for.

Under mange høflige undskyldninger overfor "bønder og menig almue", udskrev Christian d. 4. en ekstraskat, der skulle finansiere brobyggeriet. Det var hovedsageligt småkårsfolk, der som skatteydere måtte holde for, når majestæten skulle bruge penge til sine anlægsarbejder. Adelen var fritaget for skattepligt, da den i stedet havde pligt til at forsvare riget.

Nu gik arbejdsfolkene i gang med brobyggeriet. Først skulle der køres jord til en tilkørselsdæmning på begge sider. Der var et mylder af svedige mænd, der knoklede med hestevogne, trillebører, skovle og spader. Tilkørselsvejen på Sjællands-siden gik lige forbi byggegrunden, hvor Børsen var under opførelse.

Bromandens hus

På amagersiden lå den tidligere Toldbod, der fremover skulle huse "bromanden". Han skulle fremover betjene broklapperne.

Da jordarbejderne var fuldført, gik tømrersvendene i gang med selve brokonstruktionen. Den bestod af to broklapper, hvor over der var rejst en overbygning, hvori der var ophængt store kontravægte.

Når broen skulle åbnes for et passerende skib, tog stærke mænd fat i tykke trosser og hejste så med hjælp fra kontravægtene broklapperne op. Når skibet var igennem, blev broklapperne sænket igen. Et "herkulisk Værk", der stod færdigt i 1620.

Den 2. maj 1614 solgte kongen den gamle Tolbodbygning med grund til en mand ved navn Hans Knip. Han skulle fremover fungere som bromand, tage betaling af de skibe, der sejlede gennem broen og i øvrigt sørge for at lukke broen op og i.

Dette ejerskab fik københavnerne til at kalde brohuset for "Knippenshus". Det navn smitter af på broen, der i folkemunde forvanskes til Knippelsbro.

Over den gik nu al trafikken mellem de to bydele. Både orlogs- og handelsskibe passerede under de to broklapper. Ofte var der trængsel på den smalle træbro. Hvis kuskene ikke passede på, kunne det hænde, at både hest, vogn og kusk røg ud over kanten og endte nede på stranden.

Temperament i kog

Bromanden og hans svende var heller ikke altid lige villige til at åbne broen, især ikke på helligdage.

Det fik temperamenterne til koge på kongens orlogsskibe, og som èn samtidig skrev: "Dog ligger Ober- og Under-Officerer og galer og tordner paa Bromanden og undertiden pisker ham dygtig udi deres Kaarde."

Efterhånden som Christianshavn voksede frem, øgedes det trafikale pres på Knippelsbro. Den blev først aflastet, da Langebro byggedes i 1686. Siden sin opførsel har Knippelsbro skiftet udseende mange gange. Men bromanden Hans Knips navn har hængt ved dem alle.

Nu er tiden, hvor al trafik går i stå, når broerne går op, dog ved at rinde ud. I år 2012 bliver broerne over Københavns Havn definitivt lukket for gennemsejling efter 292 års virke.