Snart forstummer de sidste vidner
Danskere født før eller under Anden Verdenskrig tegner i en ny bog hvert deres billede af, hvordan de oplevede de fem forbandede år.
Den 7-årige dreng var så tæt knyttet til sin far, at hans seng ofte blev båret ind i forældrenes soveværelse og anbragt for enden af dobbeltsengen, hvor faren sov alene.
Således også natten til lørdag den 21. april 1945, hvor alt åndede fred og ro i huset på Christiansmindevej i Svendborg.
Lige indtil døren til soveværelset blev sparket op.