Fortsæt til indhold
Indland

Den blev kaldt ”GokkePas” og ”Appdolf Hitler”: Nu kommer omdiskuteret app

Fra onsdag kan danskerne gøre plads til endnu en statslig app på deres telefoner. AltID lyder navnet. Men hvad kan man egentlig bruge den til?

Da den daværende digitaliseringsminister Caroline Stage (M) præsenterede identifikationsappen for knap et år siden, blev den modtaget med rynkede bryn fra bl.a. Liberal Alliance.

»Jeg er bekymret for, at dem, der bruger appen, ryger ind i et overvågningsregime, hvor staten pludselig har en masse data på os alle sammen,« sagde Alexander Ryle (LA) til DR.

Nu er den her. Fra onsdag kan man downloade appen, der har fået navnet AltID. Og der er ingen grund til bekymring, fastslår vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Adam Lebech.

»Hele appen er bygget op efter EU’s aldersverificeringsstandard. Intet bliver logget. Der er ingen central infrastruktur, alle beviser og oplysninger ligger kun på din egen telefon, så hvis du mister den, er alt væk,« siger han, der tilføjer, at appen er den første, som er blevet optaget på EU-Kommissionens liste over app, der lever op til EU’s aldersverificeringsstandard.

Forrige sommer efterlyste Caroline Stage danskernes input til navnet på den app, som skal sikre, at Danmark lever op til en EU-forordning, der indebærer, at alle EU-medlemslande skal udvikle digitale identitetstegnebøger.

Jyllands-Posten fik aktindsigt i de mere end 3.000 forslag, som væltede ind, og her var det tydeligt, at flere så med mistænksomhed på appen.

Der kom bl.a. bud som ”Mit1984”, ”Stasiapp”, Appdolf Hitler”, ”GokkePas” og ”MinPolitistat”, men navnet blev altså AltID.

Og kan man så ”alt” med den nye app? Ikke rigtig.

Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Adam Lebech. PR-Foto: Agnete Schlichtkrull

AltID kan i første omgang bruges som legitimationsbevis og til aldersverificering. Dermed kan unge eksempelvis bruge den, hvis de vil købe alkohol eller cigaretter. Dermed behøver man ikke at tage kørekort eller pas med i byen.

Eller man kan vise sin app, når man henter pakker.

Brugerne bestemmer selv, hvor mange informationer de vil lægge ud. Modsat sundhedskortet kan man derfor undlade at legitimere sig med sit cpr-nummer.

Samtidig viser man med det såkaldte aldersbevis og en QR-kode blot, at man er over en vis alder, eksempelvis 18 år. Appen kan bruges både online og offline.

»I første omgang har vi fokus på de steder, hvor appen giver allerstørst merværdi på kort sigt, og så vil der ske en udbygning af de yderligere funktionaliteter, sideløbende med at man kommer til at understøtte det flere steder både i Danmark og EU,« siger Adam Lebech.

På den længere bane vil man også kunne putte sit sundhedskort, kørekort og andre certifikater eller dokumenter i sin identitetstegnebog.

Derudover er systemet allerede nu klart til at blive brugt som aldersverificeringsværktøj på sociale medier eller hjemmesider med såkaldt voksenindhold.

Det kræver dog, at de pågældende virksomheder åbner op for den mulighed, og der er vi endnu ikke.

Længere ude i fremtiden er det planen, at appen skal kunne bruges i hele EU.

»På sigt er det tanken, at det skal kunne bruges som en form for MitID på tværs af landegrænser i EU, og til at rejse med på tværs af EU uden pas. Men det kræver, at vi bliver færdige med den fulde implementering i Danmark efter EU-standarder, som endnu ikke er på plads, og at man også gør det i de andre lande, så der går nogle år.«

Derfor forventer Adam Lebech heller ikke, at appen vil blive downloadet i vildskab lige med det samme.

»Nu stiller vi en infrastruktur til rådighed, både til borgerne og til de virksomheder, som skal modtage det. Detailhandlen skal have bygget det ind i sine systemer, så det nemt kan køre gennem kassen, og online skal man også have mulighed for at modtage det.«