Principielle sager om de kritiserede ejendomsvurderinger rejses nu ved domstolene
En skatteekspert »tør næsten ikke tænke på konsekvenserne«, hvis borgerne vinder over staten i ni principielle landsretssager.
De har fået boligejere til at rive sig i håret, skatteeksperter til at stå måbende tilbage og kritikere på Christiansborg til at kræve ændringer.
De nye ejendomsvurderinger og det milliarddyre system bag har ikke fået en nem fødsel.
Nu tager sagen en opsigtsvækkende drejning. Vurderingerne og loven, som de baserer sig på, skal nemlig for alvor stå sin prøve ved landets domstole.