Fortsæt til indhold
Indland

Han så både sommerhus og helårsbolig blive ramt: Ny undersøgelse blotter oversete konsekvenser ved stormfloderne

Stormfloder efterlader danskere med store regninger og psykiske følgevirkninger, viser ny undersøgelse. Konservatives klimaordfører kræver handling.

Henrik Tranum fra den østjyske by Odder hørte om undersøgelsen fra DTU i morgenradioen og tænkte straks:

»Det er fuldstændig rigtigt. Pungen skulle have været mere oppe af lommen fra statens side, og nærværet skulle have været der.«