Boligejer anmodede om at få revet sit bevaringsværdige hus ned i kampen mod Vurderingsstyrelsen
Midtjysk ægtepar fik hævet grundværdi med 300 pct, da styrelse mener, at grunden kan udstykkes. Der er bare et problem: Kommunen siger, at det ikke kan lade sig gøre.
I 32 år har ægteparret Poul Helge Skifter Andersen og hans hustru, Helle Andersen, boet i den gamle stationsbygning i den midtjyske landsby Øster Bording.
Opfostret deres to børn. Fjernet ukrudt mellem pigstenene omkring flagstangen. Levet deres stille liv.
Engang var deres hjem alt andet end stille, for langt før deres tid husede bygningen ventende passagerer, som steg på det oksende tog, der standsede lige uden for døren og fortsatte op og ned langs den midtjyske højderyg.
En kulturperle kalder de deres hjem.
Kunne de nogensinde finde på at rive huset ned?
»Aldrig nogensinde. Se på det,« siger de to.
Men en besked i e-Boks fra Vurderingsstyrelsen har sendt ægteparret ud i en kamp, som handler om meget mere end, hvad de skal betale i skat. Som fik dem til at gå så langt som at ansøge om det, Poul Helge Skifter Andersen ellers havde forsvoret: nedrivning.
Dog med en snedig bagtanke.
Historien her handler om en krænket retfærdighedssans, om virkelighed over for systemets principper og om en boligejers kamp mod et milliarddyrt skattesystem.
For hvorfor skal boligejere betale skat af en udstykningsmulighed, de med al sandsynlighed aldrig vil få lov til at gøre til virkelighed?