Fortsæt til indhold
Indland

Professor: Løfterne om nye datacentre holder ikke

Der er ca. 55 datacentre i Danmark, men de mange løfter om tusindvis af arbejdspladser og billig grøn overskudsvarme holder langtfra altid, vurderer en professor.

De mange datacentre, der lige nu skyder op overalt i Danmark, bliver ofte lanceret med flotte ord om, at de vil skabe tusindvis af nye arbejdspladser og give billig grøn overskudsvarme til lokale borgere.

Virkeligheden er imidlertid ofte en noget anden. En professor fra DTU anbefaler borgerne ikke at tro på løfterne.