Fortsæt til indhold
Indland

Sonjas grav blev ryddet, og Sandra Vlachakis blev »hjerteknust«. Nu beklager kommunen

Da al pynt på et stort antal plænegrave i området "Børnehaven" på Assistens Kirkegård i København pludselig blev ryddet, ramte det Sandra Vlachakis hårdt. Kommunen erkender »ufølsom« håndtering.

Sandra Vlachakis er mor til Sonja.

Sonja nåede kun at blive fem dage gammel og har de seneste 11 måneder ligget begravet på Assistens Kirkegård i København. Hun blev begravet på fællesarealet for børnegravsteder, der af forældre omtales som ”Børnehaven”.

Her ligger børnene med hver deres sten i plænen uden afgrænsede gravsteder.

I ”Børnehaven” må genstande ved gravstenene kun stå fremme mellem 1. advent og 1. marts, men reglerne håndhæves i mindre grad. Det var i hvert fald beskeden, Sandra Vlachakis og hendes kæreste fik, da de valgte det til datteren. Men for et par uger siden blev virkeligheden pludselig en anden.