Stort eftersyn af beskyttelsesrum mangler noget: Kan man trække vejret dernede?
Regeringens eftersyn af danske beskyttelsesrum udelader et potentielt vigtigt element. Det handler i yderste konsekvens om liv og død. Og om Den Kolde Krigs frygt for atomkrig.
Den gode nyhed er, at du kan komme i ly for bomberne.
Den dårlige nyhed er, at du i værste fald ikke kan trække vejret dernede. Eller at kemiske angreb siver ind.