Politiet får enhed til efterforskning af miljøkriminalitet
Der oprettes, som noget nyt i politireformen, en enhed, der skal efterforske kriminalitet på miljøområdet.
Med politireformen, som er blevet præsenteret torsdag, får politiet særlige og helt nye ressourcer til at efterforske natur- og miljøkriminalitet.
Der afsættes årligt 10 millioner kroner, hvilket ifølge aftalen vil give 12 fuldtidsstillinger, og de nærmere detaljer om enheden skal klarlægges i 2026.
»Det er supervigtigt, at vi får en mere effektiv bekæmpelse af det,« siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, på et pressemøde i Justitsministeriet.
Tiltaget med en særlig afdeling i politiet for miljø- og naturkriminalitet har været et stort ønske fra Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen har med henvisning til blandt andet Nordic Waste-sagen syd for Randers med forurenet jord efterlyst flere ressourcer til bekæmpelsen af kriminalitet, som er faldet mellem to stole: politiet og miljømyndighederne.
I sommeren 2025 besluttede regeringen og et bredt politisk flertal at skærpe straffene over for naturkriminalitet med 100 procent, så man i de groveste tilfælde kan idømme fængselsstraf.
Den beslutning fulgte i kølvandet på flere eksempler på, at reglerne om strandbeskyttelse var overtrådt.
Der har været en række sager med natur- og miljøkriminalitet de senere år.
Det har været sager, hvor reglerne om strandbeskyttelseslinjen er overtrådt, eller hvor der er ødelagt natur i forbindelse med byggeri - senest i en sag ved Kolding, hvor et større fredet moseområde blev ødelagt.
SF og Konservative har haft kravet om den særlige enhed for natur- og miljøkriminalitet med til forhandlingerne.
»Når nogen ødelægger det, skal det sanktioneres hårdt fra fællesskabets side. For det er fuldstændig uacceptabelt,« siger retsordfører Mette Abildgaard (K).