Feberekspert afliver en række myter og misforståelser
Termometeret lyver aldrig, men feberen er din ven og ikke din fjende, lyder det fra forsker i immunforsvaret.
Når termometeret nærmer sig 40 grader hos små børn, bliver mange forældre bekymrede.
Nu punkterer ekspert flere sejlivede myter om feber.
Christian Kanstrup Holm er mere end almindeligt interesseret i feber – faktisk så meget, at han alene ved tankens kraft har forsøgt at få sin indre kernetemperatur til at ramme 38,0 grader, som er grænsen for feber.
Til daglig er han professor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i immunforsvaret, og så har han netop udgivet bogen med den korte titel: ”Feber”.
Det er en historisk gennemgang af feberen som fænomen og beskrivelse af barske forsøg med frysende aber, feberfluer og syfilispatienter.
I forbindelse med arbejdet med bogen har Christian Kanstrup Holm opdaget, at der stadig florerer en række myter om feber, som han gerne vil hjælpe med at slå ihjel.
»Der er stadig en angst for feber eller nærmest en feberfobi, hvor nogle forældre tror, at meget høj feber er farlig, automatisk giver feberkramper eller sågar hjerneskade. Det vil jeg gerne være med til at aflive,« siger Christian Kanstrup Holm.
Nogle forældre tror, at feberen bare vil blive ved med at stige og stige, men det sker ikke. Kroppen har »et glasloft«, hvor den ikke kommer højere.
»Det er ikke farligt at have 40 i feber eller endnu højere. Kroppen er vanvittig god til selv at regulere temperaturen. Når man kommer over 40 grader, så reagerer kroppen nærmest instinktivt, og selv børn får lyst til at tage dynen af eller sågar tøjet, fordi de gerne vil af med varmen igen,« siger Christian Kanstrup Holm.
Han slår fast, at feberen er din ven. Man skal ikke se feberen som en fjende, der for alt i verden skal fjernes med panodiler. Varme kroppe kan lettere overleve infektioner, ligesom feberen sågar vil have en helbredende effekt i sig selv over for visse virusser.
Høj feber er ubehageligt, men det skal ses som en positiv sladrehank, der fortæller, at der er sygdom af en eller anden slags i kroppen, eksempelvis en virus eller en infektion.
»Det er et sundhedstegn forstået på den måde, at det viser, at man har en sygdom. Selvfølgelig vil man helst være rask, men hvis man har en infektion, der plejer at give feber, så er feberen helt naturlig,« siger Christian Kanstrup Holm.
Blandt småbørnsforældre er der også en naturlig nervøsitet for fænomenet feberkramper, der rammer 2-5 pct. af alle børn. Det er krampeanfald, hvor barnet ved høj feber ryster ukontrollabelt og er ukontaktbart, men det går i de fleste tilfælde over af sig selv i løbet af to-tre minutter. Der lever dog stadig en myte i dag om, at det netop skyldes høj feber og hurtig temperaturstigning på kort tid, og derfor giver nogle forældre febernedsættende medicin for at undgå feberkramperne.
»Man har ikke det fulde svar på, hvorfor feberkramperne kommer. Det er formentlig en virus, der udløser både høj feber og kramper, men uafhængigt af hinanden. Der er ikke data, som viser, at febernedsættende medicin kan forhindre nye krampetilfælde,« siger Christian Kanstrup Holm.
Han kan godt forstå, at forældre gerne vil undgå feberkrampe, fordi det er meget ubehageligt at opleve.
»Jeg har selv haft et barn med feberkrampe, og man tror, at barnet er ved at dø. En del af efterbehandlingen er faktisk også psykisk førstehjælp til forældrene, fordi de på forhånd ikke kender til det,« siger Christian Kanstrup Holm.
Feberkramper er som udgangspunkt ikke farlige, hvis de går over af sig selv. Barnet skal dog altid tjekkes ved en læge efterfølgende, så man kan udelukke, at det skyldes en underliggende mere alvorlig tilstand, som eksempelvis meningitis.
Christian Kanstrup Holm understreger, at man ikke kan slippe for feberkramper med medicin, og at feberen i sig selv ikke er farlig. Men derfor kan det i nogle tilfælde godt give mening at give febernedsættende medicin til børn.
»Det kan have stor værdi, at barnet, og dermed også forældrene, kan sove bedre, får bedre appetit og den slags. Det ser jeg en rimelighed i,« siger Christian Kanstrup Holm.
Hvis feberen har en form for helbredende effekt, kan man så forlænge et barns sygdomsperiode ved at give febernedsættende medicin?
»Det er der ikke data, der viser. Ved almindelig sygdom forkorter det ikke perioden, men det forlænger den umiddelbart heller ikke. Feberen er et symptom, ikke selve årsagen,« siger Christian Kanstrup Holm.
Så du er ikke modstander af febernedsættende medicin?
»Nej. Jeg er ikke hellig eller fordømmende. Det kan i nogle tilfælde give mening, og det har vi også selv givet til vores børn. Mit budskab er, at feber ikke er farligt i sig selv,« siger Christian Kanstrup Holm.
Heller ikke for voksne. Det er faktisk værre, hvis feberen udebliver, når den ifølge lægehåndbogen burde være der. Det kan især være tilfældet ved ældre eller meget svækkede personer.
»Det er et meget dårligt tegn, hvis man ikke får feber ved en infektion, hvor den burde komme, for så tyder det på, at noget er helt galt,« siger Christian Kanstrup Holm.
I sin nye bog kommer han også omkring et relativt ubeskrevet fænomen kaldet »psykogen feber«.
Det er feber, som ikke skyldes vira eller bakterier, men derimod er psykisk udløst. Det er påvist i Japan, at nogle børn, der er bange for at komme i skole, kan udvikle feber, altså kropstemperatur på 38,0 grader eller mere.
»Nogle får feber i pressede situationer, hvis man skal have en vigtig besked ved lægen. Rotter får feber, hvis man stresser dem,« siger Christian Kanstrup Holm.
Forskeren leger også med tanken om, at der kan være et uudnyttet potentiale i fænomenet. En form for naturlig, uudnyttet booster.
»Feber kan have en vis helbredende effekt. Så hvis man nu kan påføre sig selv lidt feber, kan man så tænke hurtigere til en eksamen eller være mere modstandsdygtig i områder med virus? Jeg ved det ikke, men det kunne være spændende at undersøge,« siger Christian Kanstrup Holm.
Han har sågar prøvet at tænke sig til en omgang feber.
»Det lykkedes ikke. Jeg kunne ikke komme på noget, der var stressende nok til at udløse det,« siger Christian Kanstrup Holm.
En journalist, der ringer ud af det blå og stiller mærkelige spørgsmål?
»Nej, det er jeg efterhånden vant til,« griner Christian Kanstrup Holm.